![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0132.jpg)
113
Til Gjengjæld for de særlige Indtægter, han nød, fik Dekanen ingeti
Andel i det almindelige Gebyr for Promotioner; men dette fordeltes for
1732 saaledes, at hver af de sex consistoriales fik én Del, de 3
extraconsistoriales tilsammen én, og metaphysicus intet. Lejlighedsvis
kan derhos tilføjes, at der fandtes et vist Indbegreb af Fællesindtægter
i det filosofiske Fakultet hidrørende fra Jorder og Skove, liggende til
præbendæ sex, som fordeltes saaledes, at de 6 fik hver 1 Del, og de to
Pædagoger tilsammen 1, men novus philosophus og metaphysicus intet.
Om den særlige Embedsgjerning, der paahvilede Dekanen i det
filosofiske Fakultet ved at forrette Depositsen samt senere modtage Ind
skrivning og proklamere Censuren ved examen artium, vil blive talt i
næste Afsnit1)-
I Nutiden er denne særlige Virksomhed ophørt, og
Dekanen har ikke andre Funktioner end dem, enhver Dekanus har.
III. Kapi t el *
S t u d e n t e r n e .
§ 15.
Om A d g a n g e n t i l a t b l iv e S tu d e n t .
Som Kjendsgjerninger, der have været og til Dels endnu ere af
Betydning i Henseende til Opnaaelsen af ovennævnte Adgang, mærken.
I.
N a t i o n a l i t e t . Angaaende Reglerne om fremmede Studenters
Adgang til Universitetet nøjes vi med at henvise til den i Indledningen
givne Udvikling2), i det vi her blot særlig fremhæve, at det endog i sin
Tid i Følge Fdg. 30. Jan. 1650 og 23. Novbr. 1697 var en P ligt for
fremmede Studenter, der opholdt sig her i Byen, navnlig for dem, som
vilde overtage Informationer, at lade sig indskrive her ved Universitetet;
de indfødte var det samme paalagt af Kong Hans ved Forbud af
10. Maj 1498, hvorefter Landets Børn først skulde have studeret 3 Aar ved
Kjøbenhavns eller Upsala Universitet, inden de maatte drage til fremmede
Universiteter. I Tilfælde af Overtrædelse skulde de have forbrudt deres
kirkelige Forlæninger og aldrig igjen stedes til Nydelse af saadanne. I
Fdts. af 1539 gjentoges imidlertid ikke dette Forbud; men det stod
danske frit for at studere, ved hvilke Skoler de vilde, indtil Kristian IV.
ved Kgbrev 28. Febr. 1624 af Hensyn til Jesuiterkollegiet i Braunsberg
forbød, at nogen maatte studere i Prøjsen, hvilket Forbud dog atter op
hævedes ved Kgbrev 22. Maj 16323). For øvrigt var det ikke i og for
sig forbudt at studere ved jesuitiske Skoler; men den, der havde gjort
det, maatte der blot i Følge Fdg. 10. Juli 1613 og Lille Reces 31. Marts
0 Jfr. ogsaa om hans Tilsyn med Kommunitetet ovfr. I. S. 259. A. C. 12. Maj
1649: Læst Kanslerens Brev til rectorem, theologos et dec. art., hvori begjæres
at maatte ske Mønstring i Klostret og de forordn. dui professores efter Fdts. 4 Gange
aarlig at visitere det. — 2) I. S. 13 flg. — 3) Ovfr. I. S. 86.
ii.
15