Previous Page  132 / 420 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 132 / 420 Next Page
Page Background

113

Til Gjengjæld for de særlige Indtægter, han nød, fik Dekanen ingeti

Andel i det almindelige Gebyr for Promotioner; men dette fordeltes for

1732 saaledes, at hver af de sex consistoriales fik én Del, de 3

extraconsistoriales tilsammen én, og metaphysicus intet. Lejlighedsvis

kan derhos tilføjes, at der fandtes et vist Indbegreb af Fællesindtægter

i det filosofiske Fakultet hidrørende fra Jorder og Skove, liggende til

præbendæ sex, som fordeltes saaledes, at de 6 fik hver 1 Del, og de to

Pædagoger tilsammen 1, men novus philosophus og metaphysicus intet.

Om den særlige Embedsgjerning, der paahvilede Dekanen i det

filosofiske Fakultet ved at forrette Depositsen samt senere modtage Ind­

skrivning og proklamere Censuren ved examen artium, vil blive talt i

næste Afsnit1)-

I Nutiden er denne særlige Virksomhed ophørt, og

Dekanen har ikke andre Funktioner end dem, enhver Dekanus har.

III. Kapi t el *

S t u d e n t e r n e .

§ 15.

Om A d g a n g e n t i l a t b l iv e S tu d e n t .

Som Kjendsgjerninger, der have været og til Dels endnu ere af

Betydning i Henseende til Opnaaelsen af ovennævnte Adgang, mærken.

I.

N a t i o n a l i t e t . Angaaende Reglerne om fremmede Studenters

Adgang til Universitetet nøjes vi med at henvise til den i Indledningen

givne Udvikling2), i det vi her blot særlig fremhæve, at det endog i sin

Tid i Følge Fdg. 30. Jan. 1650 og 23. Novbr. 1697 var en P ligt for

fremmede Studenter, der opholdt sig her i Byen, navnlig for dem, som

vilde overtage Informationer, at lade sig indskrive her ved Universitetet;

de indfødte var det samme paalagt af Kong Hans ved Forbud af

10. Maj 1498, hvorefter Landets Børn først skulde have studeret 3 Aar ved

Kjøbenhavns eller Upsala Universitet, inden de maatte drage til fremmede

Universiteter. I Tilfælde af Overtrædelse skulde de have forbrudt deres

kirkelige Forlæninger og aldrig igjen stedes til Nydelse af saadanne. I

Fdts. af 1539 gjentoges imidlertid ikke dette Forbud; men det stod

danske frit for at studere, ved hvilke Skoler de vilde, indtil Kristian IV.

ved Kgbrev 28. Febr. 1624 af Hensyn til Jesuiterkollegiet i Braunsberg

forbød, at nogen maatte studere i Prøjsen, hvilket Forbud dog atter op­

hævedes ved Kgbrev 22. Maj 16323). For øvrigt var det ikke i og for

sig forbudt at studere ved jesuitiske Skoler; men den, der havde gjort

det, maatte der blot i Følge Fdg. 10. Juli 1613 og Lille Reces 31. Marts

0 Jfr. ogsaa om hans Tilsyn med Kommunitetet ovfr. I. S. 259. A. C. 12. Maj

1649: Læst Kanslerens Brev til rectorem, theologos et dec. art., hvori begjæres

at maatte ske Mønstring i Klostret og de forordn. dui professores efter Fdts. 4 Gange

aarlig at visitere det. — 2) I. S. 13 flg. — 3) Ovfr. I. S. 86.

ii.

15