113 / 420
94
§ 13.
D e t læ g e v i d en s k a b e l i g e F a k u l t e t .
Dets Retshistorie falder i to Hovedafsnit, det første omfattende
Tiden indtil 1841, i hvilken Fakultetet kun var et medicinsk, det andet
Tiden efter 1841, i hvilken det har været et forenet medicinsk-kirurgisk
eller lægeviden skabeligt.
Om det medicinske Fakultetet i det ældste Universitets Tid er der
ikke at sige videre, end at dets Tilværelse maa anses for mildest talt
problematisk. En enkelt medicinsk Lærer nævnes v e l1), men Beviser for
et organiseret Lærersamfunds Tilværelse fattes. Navnlig berettes heller
ingen medicinske Promotioner at have fundet Sted i det ældste Tidsrum.
Fundatsen af 1539 normerede to medici, og dette Antal vedblev gjennem
lange Tider at være det lovbestemte; men ved Siden deraf beskikkedes
Tid efter anden adskillige overtallige Professorer. Under 14. Maj 16392)
modtog saaledes Simon Pauli kongeligt Kaldsbrev til at være Professor
anatomiæ, chirurgiæ et botanices med 200 Rdlr. aarlig Len og Ret til at
konkurrere, naar Vakance maatte indtræde i de normerede Pladser.
Men først under 17. Oktbr. s. A .3) modtog Universitetet Brev om at
stede ham til samme Profession, hvilket atter først læstes i Konsistorium
den 21. Novbr. s. A ., hvorpaa han efter at være kaldt op, præsterede
juramentum professorum og i Decbr. s. A. læste sig in d 4). Der 3. Marts
1645 holdt han i Følge Matriklens Beretning sin første Dissektion i det
ny opførte theatrum anatomicum5). De Beretninger, som ere naaede til
os om Simon Pauli, ere vel næppe ganske ufarvede, da de hidrøre fra de
andre Professorer, der ikke havde ønsket hans Ansættelse6) , og en vis
Lyst til at gjøre Ophævelser synes heller ikke at kunne frakjendes ham;
men lige fuldt er Opførelsen af theatrum anatomicum under hans Pro
fessorat en Kjendsgjerning, som ikke bør glemmes, naar Spørgsmaalet
bliver om hans Betydning for Universitetet.
Efter at Simon Pauli, som under 14. Oktbr. 16457) tillige var
bleven beskikket til Stadsfysikus, i 1648 havde opgivet sin Lærergjerning,
siges Thomas Bartholin at have overtaget det anatomiske Professorat8);
men dette bør dog ikke forstaas, som om han fik den samme extraordi-
nære Lønning, som Simon Pauli havde faaet. Tvært imod have vi ovfr.
II. S. 20 godtgjort, at Forholdet indtil videre ordnedes paa den Maade,
J) Verlauff S. 65. — 2) Sj. Reg. — 3) Sj. T. — 4) A. C. 12. Decbr. 1640:
Dr. Simon Pauli kan læse sig ind paa Mandag bora prima, og Jørg. From paa
Tirsdag liora octava, og Dr. Fabricii Søn paa Onsdag efter Begjæring bora prima
bolde sin oratio de laudibus C. Julii Caesaris. Derefter kunne deposituri in artibus
blive examinerede. — 5) Engelstoft og Verlauff S. 18 Note z. Det der trykte Ud
drag af Akterne kunde synes at vise, at han selv havde betalt Anatomitjeneren,
men dette er dog ikke Tilfældet, da der i Regnskabet for 1644—45 opføres i Betaling
til ministro anatomiæ pro duabus anatomiis 8 Rdlr. — 6) Wormii epistolæ I. p. 560,
569. Vidensk. Selsk. Skr. X. S. 402. Engelstoft og Verlauff S. 18 , Note z, jfr.
Ingerslev I. S. 286. — 7) Kgbrev desang. til Rektor og Professorer (Sj. Tegn.).
Vi fremhæve dette, fordi Ingerslev I. S. 288 Note siger, at Tiden, da Simon Pauli
blev Fysikus, ikke er bekjendt. — s) Ingerslev I. S. 477.