108 / 420
89
skriver: Jurisconsultus skal forklare jus naturæ og gentium og konferere
den danske Lov med jure Eomano et civili, og Kr. Reitzer kar kanske
koldt Forelæsninger over Danske Lov, da det i Forelæsningsfortegnelsen
stadig kedder: jns danicum explicakit; men en virkelig dansk Jurispru
dens daterer sig dog forst fra Fdts. 1732, som i § 2 kestemte, at her-
efter tvende professores skulde traktere jura, den ene jus naturæ et gen
tium og jus publicum samt desforuden en Dag om Ugen læse over pki-
losophia moralis, den anden jus Justinianeum og derkos forklare Vor
allernaadigste Lov, visende dens Overensstemmelse med Naturens Ret
og Folkeretten saa vel som andre Landes Love. Imidlertid karmonerede
det ikke ganske med denne Reform af Studiet i national Aand, at man
liovedsagelig lagde an paa at fylde de juridiske Lærestole med Tyskere.
Den første, med livem Forsøget gjordes, var kgl. prøjsisk Gek. R. Dr.
og Prof. jur. Jokan Gottlieb Heineccius i Frankfurt an der Oder, for
kvem endog et formeligt Kaldsbrev som Prof. jur. ved Kjøbenhavns Uni
versitet findes udfærdiget under 27. Apr. 17331). Men da det kom til
Stykket, foretrak kan dog at modtage en Kaldelse til Halle og kom saa-
ledes ikke til virkelig at tiltræde Pladsen ved vort Universitet. Derimod
beskikkedes under 3. Decbr. 1734 2) Slesvigeren Justitsraad Andr. Højer
til tillige at være prof. jur. nat. et gentium; men efter Baggers Afgang
indkaldtes igjen en Tysker, i det prof. jur. extraord. i Gøttingen
Kr. Ludv. Sckeid3) under 14. Ju li 1738 beskikkedes til Prof. jur. og
efter Højers Afgang under 25. Septbr. 1739 til prof. juris naturæ et
gentium og juris publici. Da imidlertid Sckeid som Tysker ej strax
kunde udtrykke sig paa Dansk, blev Justitsraad Kr. Thestrup ved Kgbrev
17. Apr. 17394) beordret til i kans Fraværelse at besørge kans danske
Forretninger mod at nyde hans Indkomster og Sportler. Naar han selv
kom kid, skulde de enes om Honoraret5). Sckeid vedblev at fungere
indtil 1748 6), hvorefter han fortrak til Hannover, og derefter behøvede
man heldigvis ikke at indkalde flere Udlændinge; thi imedens havde
Andr. Højer fostret en Skare af Disciple, der i fuldeste Maal magtede
selv at bære og fremme en national Retsvidenskabs Udvikling. Forrest
blandt dem alle staa de to Mænd, der, som tidligere omtalt, tillige med
adskillige andre konkurrerede om det efter Højers Død ledige Professorat,
nemlig Peter Kofod Ancher og Henrik Stampe. Heldigvis blev Udslaget,
at de begge samtidig beskikkedes til professores juris, og extraordinært
beskikkedes senere endnu adskillige andre, saa at Fakultetets Bestand til
sine Tider gik en Del ud over det fundatsmæssige Antal. Af normerede
Medlemmer havde det nemlig efter Fundatsen af 1732 kun 2, og enhver
overtallig Professor blev kun Medlem deraf, for saa vidt som kans
*) Sj. Reg. — 2) Sj. Reg. — 3) Sj. Reg. — 4) Sj. T. — 5) Kgbrev 16. Septbr.
1740 til Justitsraad og Prof. Kr. Thestrup, at de Akcidenser og Sportler, som
falde ved private examina jurid. og for, hvad Thestrup i Prof. Scheids Sted forretter,
skal deles lige mellem dem, indtil nogen beskikkes til den ledige jurid. Professor
post (Sj. T.). — 6) N. h. Tidsskr. VI. S. 3 3 1—32.
li.
12