106 / 420
87
Til Fakultetets akademiske Forretninger henhører Afholdelsen af
teologisk Embedsexamen og Meddelelse af de akademiske Grader, hvorom
henvises til vedkommende Kapitler i det følgende.
§ 12.
D e t r e t s - og s t a t s v i d e n s k a b e l i g e F a k u l t e t .
I. D en r e t s v i d e n s k a b e l i g e B e s t a n d d e l .
At der allerede i det ældste Universitets Tid bestod et organiseret
juridisk Fakultet, fremgaar noksom af de foreliggende Statutter og af
Dekanerne, som navngives, f. Ex. Erik Nikolaj de Tange og Peder Al-
bertsen1). Fakultetet var ganske vist et facultas utriusque juris; men
navnlig var det dog den kanoniske Ret, der dyrkedes, og i hvilken Fa
kultetet ogsaa havde en ordinarius2) , hvorimod man trods Udtrykkene
principalis ordinarius3) og ordinarius in antiquis næppe tør antage, at
det havde flere; ja den ene ordinære Lærers Plads var end ikke altid
besat4). Ved Siden af ham fungerede Tid efter anden forskjellige hono
rerede og ikke honorerede Lærere5). At der i alt Fald indtil 1516 har
hersket et forholdsvis større Liv i Fakultetet, fremgaar baade af den
Række Lærere, som nævnes, og af den Række Promotioner, som fandt Sted
inden for samme6); men det var Kirkeretten, som det hovedsagelig
skyldtes; derfor sluktes det brat, da den forsvandt ved Reformationen, og
efterfulgtes af lange, døde Aarhundreder.
Den almindelige evropæiske Bevidsthed, paa hvilken Universitetets
Ordning hvilede, kjendte kun den kejserlige og den kanoniske Ret. Naar
den sidste forsvandt, var kun den første tilbage, og til at docere den var
en enkelt Lærer tilstrækkelig. Derfor nøjedes Fdts. 1539 med at nor
mere én Ju rist, og kun subsidiært stillede den i Udsigt, at Kongen
muligvis vilde antage og lønne en anden, som tillige kunde holde nogle
Forelæsninger ved Universitetet. Den ene Mand vedblev at udgjøre Fa
kultetets normerede Bestand indtil 1732; men temporært finde vi dog
udnævnt flere professores juris.
Den første, der beskikkedes, var
P. Scavenius, hvis Udnævnelse meddeltes Universitetet ved Kgbrev 19.
Septbr. 16577). Men ikke nok hermed blev ved Kgbrev 14. Juni 16588)
Peder Resen udnævnt til tertius jurisconsultus.
Imidlertid rykkede
Scavenius snart op til at blive primus, da Johannes Møller9) blev Borg
mester i Flensborg, og ved Kaldsbrev 23. Marts 1662 bevilgedes og an-
ordnedes da Dr. P. Resen til at være secundus jurisconsultus ordinarius
samt nyde iisdem conditionibus med de andre Fakulteter ved Universi
tetet og indtil videre Forfremmelse imidlertid at forblive professor ethices,
dog primi jurisconsulti jura uviolerede.
Til de to kom atter en
N o t p V i T c A 5,25/ ^ -
VIi L P' 355‘ ~ 2) 0vfl' n - S- 4~ 5 ; Verlauff S. 62
S m 2’ Se 6 3N ° te f- ~ 3) Ser. R. D. VIII. p. 350. - *) Tkura S. 2 7 -2 8 . -
n 2Sln™
t
'
’ ?iCr'
t
P ' VUL 355 ’ Yerlauff S- 62—64. — 6) Jfr. ogsaa Thora
1 I?
q
Lavge Urnes Disputats i de skotske Gesandters og andres Overværelse.
— ) bj. T. — 8)
Sj.
T. — 9) Nyerup: Annaler S. 171.