Previous Page  106 / 420 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 106 / 420 Next Page
Page Background

87

Til Fakultetets akademiske Forretninger henhører Afholdelsen af

teologisk Embedsexamen og Meddelelse af de akademiske Grader, hvorom

henvises til vedkommende Kapitler i det følgende.

§ 12.

D e t r e t s - og s t a t s v i d e n s k a b e l i g e F a k u l t e t .

I. D en r e t s v i d e n s k a b e l i g e B e s t a n d d e l .

At der allerede i det ældste Universitets Tid bestod et organiseret

juridisk Fakultet, fremgaar noksom af de foreliggende Statutter og af

Dekanerne, som navngives, f. Ex. Erik Nikolaj de Tange og Peder Al-

bertsen1). Fakultetet var ganske vist et facultas utriusque juris; men

navnlig var det dog den kanoniske Ret, der dyrkedes, og i hvilken Fa­

kultetet ogsaa havde en ordinarius2) , hvorimod man trods Udtrykkene

principalis ordinarius3) og ordinarius in antiquis næppe tør antage, at

det havde flere; ja den ene ordinære Lærers Plads var end ikke altid

besat4). Ved Siden af ham fungerede Tid efter anden forskjellige hono­

rerede og ikke honorerede Lærere5). At der i alt Fald indtil 1516 har

hersket et forholdsvis større Liv i Fakultetet, fremgaar baade af den

Række Lærere, som nævnes, og af den Række Promotioner, som fandt Sted

inden for samme6); men det var Kirkeretten, som det hovedsagelig

skyldtes; derfor sluktes det brat, da den forsvandt ved Reformationen, og

efterfulgtes af lange, døde Aarhundreder.

Den almindelige evropæiske Bevidsthed, paa hvilken Universitetets

Ordning hvilede, kjendte kun den kejserlige og den kanoniske Ret. Naar

den sidste forsvandt, var kun den første tilbage, og til at docere den var

en enkelt Lærer tilstrækkelig. Derfor nøjedes Fdts. 1539 med at nor­

mere én Ju rist, og kun subsidiært stillede den i Udsigt, at Kongen

muligvis vilde antage og lønne en anden, som tillige kunde holde nogle

Forelæsninger ved Universitetet. Den ene Mand vedblev at udgjøre Fa­

kultetets normerede Bestand indtil 1732; men temporært finde vi dog

udnævnt flere professores juris.

Den første, der beskikkedes, var

P. Scavenius, hvis Udnævnelse meddeltes Universitetet ved Kgbrev 19.

Septbr. 16577). Men ikke nok hermed blev ved Kgbrev 14. Juni 16588)

Peder Resen udnævnt til tertius jurisconsultus.

Imidlertid rykkede

Scavenius snart op til at blive primus, da Johannes Møller9) blev Borg­

mester i Flensborg, og ved Kaldsbrev 23. Marts 1662 bevilgedes og an-

ordnedes da Dr. P. Resen til at være secundus jurisconsultus ordinarius

samt nyde iisdem conditionibus med de andre Fakulteter ved Universi­

tetet og indtil videre Forfremmelse imidlertid at forblive professor ethices,

dog primi jurisconsulti jura uviolerede.

Til de to kom atter en

N o t p V i T c A 5,25/ ^ -

VIi L P' 355‘ ~ 2) 0vfl' n - S- 4~ 5 ; Verlauff S. 62

S m 2’ Se 6 3N ° te f- ~ 3) Ser. R. D. VIII. p. 350. - *) Tkura S. 2 7 -2 8 . -

n 2Sln™

t

'

’ ?iCr'

t

P ' VUL 355 ’ Yerlauff S- 62—64. — 6) Jfr. ogsaa Thora

1 I?

q

Lavge Urnes Disputats i de skotske Gesandters og andres Overværelse.

— ) bj. T. — 8)

Sj.

T. — 9) Nyerup: Annaler S. 171.