105 / 420
holdtes i Falge G.-K.-Insp.-Kolleg.’s Befaling et Forhør over de mæriske
Brødre’s Syndikus, David Nitschmann, over Brødrene Krist. og Matli. Wils,
som mistænktes tor at være Separatister, og over en studiosus Johannes
Steenlovius, der havde indgivet Forslag til Kongen om Indretningen af et
Proselythus for Joderne og derhos udgivet en Fortolkning af Johannes’s Aaben-
baring4), som efter Forhøret at dømme har været et kuriøst Skrift. Efter
Kristian VI.s Tid synes Udøvelsen af denne inkvisitoriske Myndighed at
være ophørt; derimod vedblev Fakultetet, som Akterne i Konsistoriums
Arkiv udvise, at afgive Betænkninger i politisk-religi©se Anliggender2) lige
indtil dette Aarhundredes Begyndelse, og i alt Fald i første Halvdel af
forrige Aarhundrede afgaves de ikke blot i danske og norske, men lige
saa vel i tyske Sager3).
Om det teologiske Fakultets Deltagelse i Kommunitetets Styrelse
henvise vi til den anden Steds givne Fremstilling4) og fremhæve
her kun, at Fakultetets Enevælde paa dette Omraade nu er bortfalden,
i det den økonomiske Styrelse af Kommunitetets Formue sker efter
samme Regler som Universitetets. Den overordnede Styrelse af Kom
munitets- og Regens-Stipendievæsenet er hos Konsistorium; men den
umiddelbare Varetagelse af de dermed forbundne Forretninger hos en
permanent Komité, der i Almindelighed benævnes Stipendiestyrelsen.
Som et Minde om Fakultetets fordums Myndighed stod dog endnu Be
stemmelsen om, at to blandt Komiteens Medlemmer skulde være teolo
giske Professorer; men nu er denne Bestemmelse ved kgl. Resol. 13.
Novbr. 1876 ændret derhen, at Styrelsen kun bestaar af én teologisk
Piofessor, medens den anden fremdeles er en Jurist, og den tredje vælges
hit. Samme kgl. Resol. har til Gjengjæld forandret Bestemmelsen i
Resol. 15. Septbr. 1829 om, at Proif. theol. ikke kunde vælges til Regens-
provster.
86
fastholder sine Anskuelser eller vil tilbagekalde dem, ikke maa bevilges ham; og
hvis han ej vil besvare mundtlige Spørgsmaal, skal han arresteres. Forhør i act
tac. s. A. fol. 114 a—16 b. _ 7. Juni 1720 til samme om i den Højerske Sag at
e terse 1 ak.s Akter, om den ikke skulde findes noget, som, om ikke i alt, dog
nogenledes ligner hans Skrift, og indgive Betænkning om, hvorledes med Forfatter
i-
TTr. °fholdes ; 17. Juni 1720 til fac. theol. et jurid. om Betænkning over
en fra A Højer indkommen Mern.; 15. Juli 1720 til samme om at indgive Betænk-
Højers Skrift og alle de Sagen vedkommende Dokumenter, meddele dem
i
øren Lmtrup (lige udnævnt til Bisp i Viborg) og modtage Højers Erklæring
° P Î - A en4 nU havende soupçons mod hans Bog; 1. Novbr. 1720 til fac. theol!
at tilholde Højer at omtrykke sit Skrift og deri forklare de mørke og anstødelige
Steder og tilstaa klarlig, at lian ikke forsvarer Blodskam, men i alle optænkelige
Maader liar Afsky derfor; oplyse, hvad han forstaar ved Kognation, og i en Fortale
bekjende, at det gjør liam ondt at have voldt Anstød imod sin Vilje. Skriftet skal
dernæst censureres af fac. theol. et jur. — *) A. fac. theol. 1743 fol. 140 — 2) Jfr
Fakultetets Cerisur over Werthers Leiden i „For Romantik og Historie“ IX. S. 103. —
Tl
. ;
12. Septbr. 17 17 : Fremlagt det oldenborgske Regerings-Kancellis og
Konsist. Relation til Kongen om Pastor Berlinius i Ape i Oldenborg og den gliick-
stadtske Regermgs Mern. angaaende C. D. de la Brassine, som har ladet stævne
sin Mand, Borgm. i Buxteliude, for Ober-Konsistoriet i Gliickstadt til Ægteskabs-
skilsmisse, hvilken Mern. fra det kgl. Konsejl var sendt til det teol. og jurid.
“ S i ‘n ïS - s s ,
ogRegMSs' 45’195’276-
m ’