109 / 420
90
Kaldsbrev eller en anden særlig Bestemmelse hjemlede det. Exempel
paa en slig Hjemmel frembyder Kaldsbrev 30. Oktbr. 1739 for Justits-
raad Kr. Thestrup til tillige at være prof. jnr. extraord., saaledes at han
efter sin Anciennetet skulde tage Sæde før de yngre professores juris
samt, for saa vidt Irans øvrige Embedsforretninger tillode det, assistere in
fac.jur., naar det maatte findes fornødent, eller Kongen fandt for godt at
befale d e t1); ved Rskr. 31. Maj 1743 bestemtes end videre, at samt
lige doctores juris, der vare beskikkede Professorer, nemlig J. P. Ancher-
sen, B. Møllmann og H. Stampe, herefter skulde være membra facultatis,
hvilket ved Rskr. 28. Decbr. 1743 yderligere blev forklaret derhen, at
de ogsaa skulde tage Hel i samtlige Fakultetsindtægter af examina, re
sponsa, Promotioner o. s. v .; denne Regel gjaldt imidlertid kun for de i Re
skriptet udtrykkelig nævnte Professorer, hvilket klart fremgaar af den senere
Debat om Obelitz’s Retsforhold. Da han nemlig under 2. Apr. 1759 var
bleven udnævnt til prof. juris ordin., forespurgte Patronen i Skr. 24. Apr.,
om han som saadan var berettiget til at examinere nomine propno og
participere i de Indkomster, som indkom i Universitetets Kasse af exa-
minibus, responsis og andet. Fakultetet svarede i Ski. 30. Api. 1759,
at han formentlig ikke var berettiget dertil; men H. Stampe erklærede
ved Siden deraf at ville overlade ham sine partes. _ Da Kofod Anchers
berømteste Discipel, Normanden Jakob Edvard Kolbjørnsen, ved Kalds
brev 21. Jan. 1773 beskikkedes til prof. ju r., indeholdt derfor ogsaa
Kaldsbrevet en udtrykkelig Bestemmelse om, at han skulde tage Del i
alle Fakultetet vedkommende Forretninger, og da Spørgsmaalet
0111
Retten til at examinere rejstes paa ny af prof. design. L. Nørregaard,
hvis Kaldsbrev ikke indeholdt en slig Klavsul, afgjordes det ganske paa
lignende Maade, som tidligere for Obelitz’s Vedkommende.
Kofod
Ancher, Obelitz og Kolbjørnsen bestrede afgjort Nørregaards Ret til at
examinere; men Obelitz erklærede sig ved Siden deraf villig til at lade
ham examinere alternis diebus-).
Ved Fdts. 7. Maj 1788 Kap. I § 2 normeredes foruden de tvende
ordinære tillige tvende extraordinære proff. jur., og til disse 4 Professorer,
som udgjorde Fakultetets fundatsmæssige Bestand, sluttede sig senere
adskillige Adjunkter og Docenter3), der dog, som beskikkede uden foi de
normerede Pladser, ikke vare at anse som Medlemmer af Fakultetet uden
i Følge en særlig Bestemmelse. Om de i 1836 og senere skete For
øgelser af Fakultetets normerede juridiske Bestand henvises til ^det
ovfr. II. S. 10 bemærkede, hvortil blot skal føjes, at de Docenter i slesvigsk
Ret, der efter 1850 beskikkedes her ved Universitetet4), som extra-
ordinære Docenter stode uden for Fakultetet.
I Følge Fundatsen 1788 Kap. I § 1 skulde de juridiske Professorer
læse over jus naturæ et gentium med Anvendelse paa de positive Love,
O Jfr. Rskr. 31. Maj 1743. — 2) Nørregaards Prom. i Kopi B. 1782 Nr. 148;
Fakultetets Erklær. 26. Avg. 1782 s. St. -
3)
Fortegnelse
1
Selmers Aarbog 1844
S. 28. — 4) Ovfr. I. S. 58.