104 / 420
85
selv udbad sig de øvrige Professorers Medvirkning. Disse Erklæringer
fordredes regelmæssig underskrevne af samtlige Fakultetets Medlemmer.
Manglede en enkelts Navn, kom strax Forespørgsel om, hvorfor han ikke
havde medunderskrevet1). Som Exempel paa Spørgsmaal, der rettedes
til Fakultetet i en senere Tid, kan mærkes, at der den 22. Jan. 1740
udgik en kgl. Befaling til facultas theol. og professores extraord. til at
erklære sig over det Spørgsmaal, om summus imperans per mandatum
expressum salva conscientia kunde lade et Barn døbe, hvis begge Forældre
havde ladet sig separere fra vor evangeliske Kirke. De voterendes Me
ninger herom vare meget delte. Sejdlitz og M. Vøldike samt Leth vote
rede ja, Pontoppidan først ligesaa, men senere blev han omstemt, saa at han
ligesom Beuss, Steenbuch og P. Holm voterede for det modsatte. F ler
tallet af Fakultetet erklærede sig saaledes alt i 1740 mod en Fremgangs-
maade, som Staten dogfulgte endnu et hundrede Aar senere.
For at Fakultetet kunde erhverve det fornødne sikre Grundlag for
sin Betænkning, blev undertiden vedkommende Person selv fremstillet til
Forhør for samme. Exempelvis kan mærkes, a t det paalagdes Fakultetet
at anstille Forhør over Personer, der udgave sig for conversi2) eller
havde forskrevet sig til Djævelen3); men i Særdeleshed havde det dog
den Opgave at examinere og omvende K jæ ttere4). En saadan Examina-
tion af Fakultetet underkastedes i Særdeleshed Andreas Højer
i
Anledning
af hans Skrift om de forbudne Grader i Ægteskab5). Endnu i 1742—43
ning over en Supplik af Pernille Trolle, Kancelliraad Hjorts Hustru, om i sin
Saliglieds Sag at lade sig betjene, af hvilken Præst i Jylland hun vil; o. s. v.
— O Kgbrev 23. Juli 170 1 til Dr. II. Gr. Masius at erklære sig over, hvorfor han
ikke har medunderskrevet en Erklæring anl. A. Hansen Ponengen, som er dømt
fra Livet for Drab paa Niels Ellingsen; 22. Apr. 1709 til Dr. Hans Bartholin,
hvorfor han ej har medunderskrevet Betænkningen om Kr. Erlund, som for Drab
er dømt fra Livet, og hvis han ej er enig med de andre, da at indgive en særskilt
Betænkning; m. fl. — 2) Kgbrev 15. Maj 1703 at forfare, om Joh. Ignat. Wittibar,
der søger om Tilladelse til
at sætte Bækken for Kirkedørene, er retconversus;
4. Marts 1704 at examinereE. Kr. Pinto, som er omvendt fra Jødedom til Kristen
dom; 12. og 19. Jan. 1709 om at examinere Mennonisten Abr. de Wahl, som
begjærer sig døbt af Dr. Liitken; o. s. v. — 3) Kgbrev 11 . Jan. 1710 til Bispen
og fac. theol. om Betænkning om, hvorledes der skal forholdes med P. J. Hejede
i Tryggévælde, som med sit eget Blod har forskrevet sig til Satan eller Lucifer;
act. fac. theol. 1718 fol. 83, jfr. f. 110 : Forhør over Grenader Pistorius. — 4) Kgbrev
30. Septbr. 1713, hvorved sendes Politi- og Kommercekollegiet Betænkning om den fra
Lykæk komne Knapmagersvend Adolpli Dyrkops ugudelige, forargelige og opiniâtre
Indbildning om den saliggjørende Tro, for derom at give Betænkning; 4. Septbr. 1716
til fac. theol. og samtlige Sognepræster i Kjøkenliavn om at examinere A. Dyrkop
angaaende hans religiøse Griller; 20. Novbr. 17 17 til fac. theol. at tilholde Morten
Kasp. Wolfsburg at retraktere sine Vildfarelser i et af ham i Leipzig udgivet
Skrift (okservationes sacræ). Vægrer han sig, skulle alle Explr. i Danmark og
Norge være konfiskerede, og Fak. skal da udarbejde en Réfutation, at man ej i
Udlandet skal tro, at Teologien har Del i Wolfsburgs Vildfarelser; 28. Jan. 1718
om at tilholde W. ej alene skriftlig at tilbagekalde sit forargelige Skrift, men selv
tillige med Tilbagekaldelsen at udgive en Gjendrivelse, efterdi Vildfarelserne ere saa
store, at man aldrig har set saadant af en gejstlig Embedsmand; jfr. Kgbrev 28.
Oktbr. 17 18 , 3. Febr. 1719 , 17. Marts 1719 (Sj. Tegn.). — 5) Kgbrev 23. Febr.
1720 til fac. theol. om at indkalde stud. A. Højer, A.vtor til en Bog de nuptiis etc.,
og af ham fornemme, hvor og af hvem den er trykt, og naar de have overhørt
ham i Bogens Indhold, da at indgive Betænkning; 18. Maj 1720 til samme, at
A. Højers Forlangende om, at fac. skal spørge ham skriftlig, om han fremdeles