![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0099.jpg)
80
at det havde en ordinarius, hvem Kong Hans tillagde Indtægten af Sæby
Kirke, foruden flere eller færre overordentlige Lærere1). I Følge Fun
datsen af 1539 bestod det af 3 Medlemmer, og Antallet forhøjedes ved
Fundatsen af 1630 med endnu 1. Men skjønt der saaledes var normeret
4 Teologer, var dog det virkelige Antal i 1731 reduceret til en eneste2).
Fundatsen af 1732 lod det tidligere normerede Antal bestaa, men Fun
datsen af 1788 tilføjede en Professor extraordinarius; Resol. 25. Novbr.
1836 bestemte Antallet til 4, men Normalreglement af 1844 foidiøjede
det til 5 ordinære Professorer, hvorved det senere har haft sit forblivende.
Overtallige professores theol. findes udnævnte i Tidsrummet mellem 1660
og 1788, baade ordinarii3) og extraordinarii. De første vare utvivlsomt
aktuelle Medlemmer, for saa vidt som de efter Fdg. 1. Avg. 1707 §§ 1
og 3 maatte tage Del i Examen og Udstedelse af Examensattester, men
deres Retsstilling var i øvrigt saa lidet anerkjendt, at endnu i 1774 en
kgl. Kab. Ordre maatte bane Prof. ord. Janson Vej til Fakultetet saa
vel som til Konsistorium4). Om de extraordinære Professorers Stilling
henvises til det tidligere bemærkede5), hvormed det stemmer, at Hofpræst
Masius, da han under 1. Decbr. 1683 beskikkedes til prof. theol. extiaoid.,
ikke fik Adgang til Fakultetet, forinden Kgbrev 6. Juli 16866) paalagde
de højlærde snarest mulig at give ham Adgang til Konsistorium og
andre facultatis jura, hvilke han paa Grund af en og anden Diffikultet
endnu ej havde kunnet nyde.
Alt før 1788 var Praxis bleven den,
at de extraordinære Professorer regelmæssig deltoge i Examinationen7), og
i Overensstemmelse dermed kaldte Fdts. 7. Maj 1788 Kap. I § 4 de ved
den indførte extraordinære Professorer til Deltagelse i samme Hverv;
men dog gjaldt denne Regel kun om Professorer, ikke om Lek
to re r8), Docenter eller Adjunkter, der efter som før Fundatsen ikke kunne
betragtes som aktuelle Medlemmer af Fakultetet, med mindre det sæilig
er bestemt ved Udnævnelsen.
Og det samme gjælder om overtallige
Professorer.
Foruden de virkelige talte dernæst Fakultetet i ældre Tid ogsaa
blot titulære Medlemmer. Exempelvis kan saaledes nævnes, at Kgbiev
23. Febr. 16869) benaadede Justus Valentin Steemann for lang og tro
Tjeneste med Karakter, Gang og Sæde lig med assessores i Konsistorial-
Kollegiet og Beskikkelse til „virkelig“ assessor in facúltate theologica.
Om den fundatsmæssige Nødvendighed af, at de teologiske Profes
sorer vare graduerede, og denne Nødvendigheds senere Bortfalden henvises
til det ovfr. I. S. 2 bemærkede.
Blandt de 3 theologi, som Fundatsen af 1539 normerede, var Sjæl
lands Bisp den første, og han nævnes fremdeles først i Novellerne, hvoi
i) Yerlauff S. 60. — 2) Kgbrev 25. Maj 17 3 1 til Prof. Hans Steenbuch, at ban
som eneste for Tiden værende prof. tbeol. examinerer Kandidaterne, indtil Yakanceine
blive besatte. Jfr. Rslir. 1. Juli 1740 af samme Indhold til Mark. Wøldike som
Følge af Steenbucks Død og Reus’s Fraværelse paa en Rejse i Tysk and. — •) Ovir.
II.
S. 20. - 0 Ovfr. I. S 170. - 5) Ovfr.
H.
S. 67. - b) Sj. T. - 7) Ovfr.
I.
S. 115 . — 8) Divekt. Skr. 26. Maj 1821. - 9) Sj. Tegn.