Previous Page  94 / 420 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 94 / 420 Next Page
Page Background

u

75

det Fakultet, i hvilket de ere kreerede, i det Kredsen af de Fag, over

hvilke de ere berettigede til at holde Forelæsninger, er indskrænket til

dem, der henhore under F aku ltetet*); men Medlemmer deraf ere de

dog ikke.

Da professores designati, som tidligere i alt Fald i nogle

Fakulteter og i visse Retninger anerkjendtes som Medlemmer, ere bort­

faldne i Følge Fdts. 1788, bestaa Fakulteterne nu regelmæssig kun af

aktuelle, normerede Lærere; andre blive først Medlemmer deraf i Kraft af

en særlig Beskikkelse.

Det Grundlag, paa hvilket Lærersamfundet er dannet, er et vist Fælles­

skab i Lærestoffet, og Fakulteterne vare for saa vidt Fagforeninger i

Modsætning til Universiteterne som nationale Foreninger. Det til Grund

liggende Fællig fremtræder navnlig klart i det teologiske, juridiske og

lægevidenskabelige Fakultet, de fra først af saakaldte højere Fakulteter

eller facultates superiores, en Benævnelse-), der findes benyttet i Fun­

datsen af 15393) saa vel som senere til ind i det 18. Aårhundrede4),

hvorefter den forsvinder.

Det stærkere Sammenhold, som fra først

af fandt Sted i de nævnte Fakulteter, belyses navnlig ved den Kjends-

gjerning, at det var dem, som med det teologiske, i hvilket der hersker

den mest kompakte Enhed, i Spidsen udsondrede sig fra det almindelige

Universitetssamfund. De Lærere, som bleve tilbage i dette efter de øvriges

Bortgang, sluttede sig da ligeledes sammen i et Fakultet, som benævnedes

facultas artium. Denne Benævnelse forekommer vel ogsaa hos os i den ældre

Tid; men Fdts. af 1539 antyder dog allerede Overgangen til den senere

gængse Betegnelse ved Udtrykket facultas artium, quæ vocatur philosophica5).

Benævnelsen facultas artium hidrørte fra, at det Indbegreb af Videnskaber,

der lærtes inden for samme, i Oltid og Middelalder sammenfattedes under

Fællesbetegnelsen artes liberales, indbefattende dels det saakaldte trivium

eller de tre Veje til Veltalenhed, nemlig Grammatik, Retorik og Dialektik,

dels det saakaldte quadrivium eller de fire Veje til Visdom, nemlig

Aritmetik, Geometri, Astronomi og Musik6). Trivium lærtes i de alminde­

lige Skoler, som derfor benævnedes Trivial-Skoler. Kvadrivium gjemtes

derimod til de højere, og den, som ogsaa havde tilegnet sig det, var da

i Besiddelse af den fornødne almindelige Dannelse for at kunne gaa over

til Fagstudierne. Da det filosofiske Fakultet saaledes forberedte til Studiet

af de Fag, som lærtes i de øvrige, gav dette naturlig Anledning til, at

disse kaldtes superiores. Til denne Forskjel i Benævnelsen svarede der­

hos en indre Væsensforskjel, i det en nærmere Betragtning af de foran­

førte Læreæmner inden for det filosofiske Fakultet strax vil vise, at For­

bindelsen mellem dem ikke som i de andre Fakulteter var en stræng

saglig, men derimod af mere konventionel og historisk Natur; om en virke*) Fdg. 9. Jan. 1824 § 7. — 2) Den forekommer første Gang i en Pavebulle

af 1256; Thurot S. 35 Note. — 3) Cragii Additam. p. 100. —

4)

A. C. 1. Maj 1723.

— 5) Cragii Additam. III. p. 105. — 6) Jfr. om trivium og quadrivium du Cange’s

Glossar og i Særdelesbed Cramers Geschichte der Erziehung und des Unterrichts

wesens in den Niederlanden S. 5, 15, 189.