![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0094.jpg)
u
75
det Fakultet, i hvilket de ere kreerede, i det Kredsen af de Fag, over
hvilke de ere berettigede til at holde Forelæsninger, er indskrænket til
dem, der henhore under F aku ltetet*); men Medlemmer deraf ere de
dog ikke.
Da professores designati, som tidligere i alt Fald i nogle
Fakulteter og i visse Retninger anerkjendtes som Medlemmer, ere bort
faldne i Følge Fdts. 1788, bestaa Fakulteterne nu regelmæssig kun af
aktuelle, normerede Lærere; andre blive først Medlemmer deraf i Kraft af
en særlig Beskikkelse.
Det Grundlag, paa hvilket Lærersamfundet er dannet, er et vist Fælles
skab i Lærestoffet, og Fakulteterne vare for saa vidt Fagforeninger i
Modsætning til Universiteterne som nationale Foreninger. Det til Grund
liggende Fællig fremtræder navnlig klart i det teologiske, juridiske og
lægevidenskabelige Fakultet, de fra først af saakaldte højere Fakulteter
eller facultates superiores, en Benævnelse-), der findes benyttet i Fun
datsen af 15393) saa vel som senere til ind i det 18. Aårhundrede4),
hvorefter den forsvinder.
Det stærkere Sammenhold, som fra først
af fandt Sted i de nævnte Fakulteter, belyses navnlig ved den Kjends-
gjerning, at det var dem, som med det teologiske, i hvilket der hersker
den mest kompakte Enhed, i Spidsen udsondrede sig fra det almindelige
Universitetssamfund. De Lærere, som bleve tilbage i dette efter de øvriges
Bortgang, sluttede sig da ligeledes sammen i et Fakultet, som benævnedes
facultas artium. Denne Benævnelse forekommer vel ogsaa hos os i den ældre
Tid; men Fdts. af 1539 antyder dog allerede Overgangen til den senere
gængse Betegnelse ved Udtrykket facultas artium, quæ vocatur philosophica5).
Benævnelsen facultas artium hidrørte fra, at det Indbegreb af Videnskaber,
der lærtes inden for samme, i Oltid og Middelalder sammenfattedes under
Fællesbetegnelsen artes liberales, indbefattende dels det saakaldte trivium
eller de tre Veje til Veltalenhed, nemlig Grammatik, Retorik og Dialektik,
dels det saakaldte quadrivium eller de fire Veje til Visdom, nemlig
Aritmetik, Geometri, Astronomi og Musik6). Trivium lærtes i de alminde
lige Skoler, som derfor benævnedes Trivial-Skoler. Kvadrivium gjemtes
derimod til de højere, og den, som ogsaa havde tilegnet sig det, var da
i Besiddelse af den fornødne almindelige Dannelse for at kunne gaa over
til Fagstudierne. Da det filosofiske Fakultet saaledes forberedte til Studiet
af de Fag, som lærtes i de øvrige, gav dette naturlig Anledning til, at
disse kaldtes superiores. Til denne Forskjel i Benævnelsen svarede der
hos en indre Væsensforskjel, i det en nærmere Betragtning af de foran
førte Læreæmner inden for det filosofiske Fakultet strax vil vise, at For
bindelsen mellem dem ikke som i de andre Fakulteter var en stræng
saglig, men derimod af mere konventionel og historisk Natur; om en virke*) Fdg. 9. Jan. 1824 § 7. — 2) Den forekommer første Gang i en Pavebulle
af 1256; Thurot S. 35 Note. — 3) Cragii Additam. p. 100. —
4)
A. C. 1. Maj 1723.
— 5) Cragii Additam. III. p. 105. — 6) Jfr. om trivium og quadrivium du Cange’s
Glossar og i Særdelesbed Cramers Geschichte der Erziehung und des Unterrichts
wesens in den Niederlanden S. 5, 15, 189.