93 / 420
n
F a k u l t e t e r n e .
§ 1 0 .
Om
F a k u l t e t e r n e i A l m i n d e l i g h e d .
Hvad Benævnelsen angaar, erindres, at der ved Bolognas Umvei-
sitet vel fandtes Lærerforeninger, svarende til de senere Fakulteter, som
imidlertid benævnedes collegia, en Betegnelse, der derfor ogsaa forekommer
jævnlig i det juridiske Fakultets ældste S tatu tter1); men selve Benæv
nelsen facultas skriver sig fra Pariser Universitetet, hvor fakulteternes
selvstændige Organisation skete aldeles spontant ved _Midten at det
13. Aarhundrede gjennem en Udsondring fra Universitetet-)• ^ Pariser
Universitetet er derfor ogsaa hovedsagelig blevet Mønstret, hvor
1
a
Fakultetsordningen er bleven overført til andre, vort eget in e a e ,
hvilket noksom godtgjøres ved saadanne Udtryk, som f. Ex. arenga, ler
forekomme i de juridiske S tatu tter3) selv i de Afsnit, hvis Kilde lkfce
er at finde i de kølnske.
.
,
Yed et Fakultet forstaas overhovedet et varigt organiseret Samfund
af akademiske Lærere, dannet paa Grundlag af et vist Fællesskab i Hen
seende til Læreæmner og beføjet til med .Retsvirkning at afgive Bevid
nelser om Personers Egnethed til at modtage de højeste videnskabelige
TTdmærkelser.
E t Fakultet er i Følge den angivne Definition et Lærersamfund.
Det har det overalt og til alle Tider været saa vel i _Bobgna som i
Paris. En lignende Forskjel som den, der i Henseende til Universitetets
Begreb existerede paa begge de nævnteSteder, fandt ikke Sted for Fakul
teternes Vedkommende.
#
AT
Fakulteterne ere dernæst Samfundaf akademiske Lærere,
INaar
vi ikke bruge det specieliere Udtryk: Universitetslærere, er det begrundet
i, at man anden Steds, f. Ex. i Frankrig, finder organiseret Fakulteter, der
ikke ere forbundne til noget Universitet; men denne Kjendsgjermng er i
øvrigt uden Interesse for vort Lands Vedkommende, hvor der aldrig har
existeret Fakulteter uden for Universitetet, og^ hvor derfor Fakulteterne
meget vel kunne betegnes som Samfund af Universitetslærere.
De paagjældende Lærere behøvede fra først af hos os saa lidt som
anden Steds at være beskikkede, og heller ikke var det fra først af nød
vendigt, at Medlemmerne vare aktuelle Lærere. Oprindelig vare tvært imod
a lle
Doktorer og Magistre, regentes og non regentes, Medlemmer af Fakul
teterne. Eftervirkningen heraf holdt sig gjennem lange Tidei i e
medicinske Fakultet, og et Minde derom foreligger ogsaa i Fdg. 10. Febr.
1736 I I 1 2 d, som hjemler juridiske Doktorer jus assessoratus in facul-
tate juridica. Endnu staa vel graduerede Personer i et vist Forhold til
II. K a p i t e l .
’) Ser. R. D. VIII. p. 352. — 2) Thurot S. 18. — :1) Ser. R. D. VIII. p. 358.