92 / 420
73
Følge Fdts.s § 50 berettigede til at holde collegia medica, anatomica og
chymica. Licentiater saa vel som Doktorer i Teologi og Eetsvidenskaben
havde i Følge §§ 48 og 49 Eet til at disputere paa det øverste Kolle
gium. Derimod tilkom den samme Beføjelse ingen andre uden i Følge
kgl. Bevilling1), og da senere den juridiske Konkurrence anordnedes
i 1739, indgik derfor Konsistorium med en Forespørgsel, om virkelig
Kandidaterne skulde disputere paa det øverste Avditorium som præsides
in cathedra superiori-)-
Patronens Svar paa denne Indstilling er ikke
bevaret; men Eskr. 30. Oktbr. 1739 besvarede den bekræftende. Om Ad
gangen for licc. og doctt. theol. et jur. til at holde collegia taler Fundatsen
intet, men Eetten dertil indrømmedes dog Juristerne ved Fdg. 10. Febr.
1736 I I—2—4. Hvorledes de fremmede Doktorers Eetsstilling i denne
Periode har været, er ikke ganske klart. Enkelte kgl. Bevillinger kunne
vel paaberaabes for, at de ikke havde jus docendi3); men Praxis ved
Universitetet synes dog at have gaaet i modsat E etn ing4).
Fundatsen 7. Maj 1788 Kap. 5 § 7 nøjedes med at bestemme,
at samtlige Doktorer og Magistre skulde beholde de Friheder og
Eettigheder, som hidindtil havde været forundte dem. Derefter havde
fremdeles doctores theol. ingen Eet til at holde Forelæsninger; men
den tillagdes derimod samtlige graduerede ved Fdg. 9. Jan. 1824
§ 7 5), i Følge hvilken de kunne holde Forelæsninger over de Disci
pliner, som henhøre under det Fakultet, i hvilket de ere promoverede.
Selv afset fra, hvorledes man besvarer Spørgsmaalet om Eetten til at
holde offentlige Forelæsninger andet S teds6), er det derfor givet, at
ingen, som ikke er beskikket Docent, er berettiget til at holde dem ved
Universitetet, med mindre han er Doktor eller Licentiat, for saa vidt ikke
særlig Bevilling dertil gives af Ministeren, hvilket i den senere Tid
oftere har fundet S ted7).
Indtil 1839 var det Eegel, at de private Docenter selv maatte be
tale Lys og Brændsel til Avditorierne; men denne Eegel forandredes i
Henhold til Konsistoriums Indstilling ved Dir. Skr. 3. Septbr. s. A
. s).
Om Nødvendigheden af Forelæsningernes Anmeldelse henvises til det
ovfr. II. S. 54 bemærkede. Forpligtelsen for Studenterne til inden Examen
at høre visse Forelæsninger kan i Følge Fdts 7. Maj 1788 Kap. 1 § 11
lige saa vel fyldestgjøres ved at høre en privat Docents som en be
skikket Lærers Forelæsninger9).
O Resol. 30. Juni 1741, at Mag. Søren Blocli skal disputere sine præside in
auditorio superiori. — 2) Skr. 19. Novbr. 1739 (Kopi B.). — 3) Bevill. 9. Jan. 1739
for Dr. med. et phil. Joh. Heinrich Becker fra Aurich til, uagtet han ikke har taget
Doktorgraden ved Kjøbenhavns Universitet, at maaJte docere samme Steds baade
Filosofi og Medicin samt praktisere i Medicinen. (Sj. Beg.)
') Baden: Journal I.
S. 27. — 5) Jfr. Bkgj. 19. Maj 1854 § 4. — 6) Linde: Meddel. 1857—63 S. 181.
— 7) Goos: Aarbog 1873—75 S.. 17 3; 1875—76 S. 96—98. — 8) Selmer: Aarbog
1839 S. 85—86. — 9) Jfr. dog Selmer: Aarbog 1841 S. 66.
10