89 / 420
70
3) D o c e n te r . Benævnelsen Docent Var allerede i Aaret 1828
indført i det juridiske F aku ltet1), inden den optoges i Resol. 25. Novbr.,
hvorefter Udtrykket extraordinære Docenter brugtes første Gang i Nor
malreglement 13. Novbr. 1844. Om den Række Ansættelser af deslige
Docenter, der senere har fundet Sted, henvises til de akademiske Aarbøger
og Meddelelser. Retsstillingen er hovedsagelig afhængig af, om de ere
faste eller midlertidige, samt i første Fald, om de oppebære Lønning
eller kun Honorar, og om de ere optagne som Medlemmer af Fakultetet
eller ikke2).
§ 9-
III. P r i v a t d o c e n t e r .
I det ældste Universitets Tid krævedes af den , der vilde optræde
som Docent, at han var inskriberet ved Universitetet og optaget som
aktivt Medlem af vedkommende Fakultet, hvilken Optagelse betingedes af,
at han var gradueret. For saa vidt han havde taget Graden i selve Fakul
tetet, var han uden videre Medlem af samme; men havde han taget den
anden Steds, maatte først en særlig Optagelse foregaa, hvortil navnlig
udkrævedes, at han betalte et vist Gebyr og aflagde Ed til F aku ltetet3).
Jus docendi tilkom ogsaa Bakkalavrer, dog kun med betydelige
Indskrænkninger4). Ikke graduerede Personer blev den kun aldeles und
tagelsesvis indrømmet5).
I Fundatsen 1539 bestemtes dernæst, at hvis Magistre, som ikke
vare beskikkede Lærere, eller Bakkalavrer, prøvede og bekjendte Mænd,
enten gratis for øvelsens Skyld eller for Penge vilde holde Fore
læsninger paa extraordinære Dage eller T ider, kunde det tilstedes dem
af Rektor og Dekanerne.
Forudgaaende Tilladelse af Konsistorium var
følgelig nødvendig for at kunne holde collegia privata. Derfor hørte det
ogsaa med til Niels Svendsens Forbrydelser, over hvilke Konsistorium
den 11. Juli 1655 sad til Doms, at han havde holdt collegia privata,
baade teologiske og andre, uden rectoris og decanorum Vidskab og Forlov
imod Kr. III.s Fundats titulus: Dies lectionum6) og Kr. IV.s Reces 1—1—3.
Da Fundatsen imidlertid ikke bestemte nogen Straf for Overtrædelsen,
henstillede Professorerne Fastsættelsen deraf til Kongen.
Tilladelse til
Kollegiers Holdelse findes jævnlig meddelt saa vel til fremmede som
til indfødte6). Den 8. Decbr. 1623 bevilgedes det saaledes M. Franz
Rosenberger at holde collegium physicum disputatorium. Den 8. Novbr.
berettes, at Pistorius, leetor privatus linguæ Ebrææ, har anklaget sine
auditores for ikke at ville betale, og den 16. s. M. blev lovet ham testi
monium universitatis, samt at han skulde hjælpes til sin Betaling af Til
hørerne. Den 24. Septbr. 1627 begjærede en tysk Magister, som tillige var
stud. med., privat at maatte holde collegia astronomica, i hvilken Anled
1)
Selmer: Aarbog 1844 S. 28. — 2) Jfr. Goos: Aarbog 187G—77 S. 1 1 —25. —
3) Ser. R. I). VIII. p. 354. — 4) Ser. R. D. VIII. p. 349. — 5) Verlauff S. 71
Note r. ■— 5) Cragii Aclditam. III. p. 101. — 7) Se med Hensyn til Tiden før 1622:
Rørdam III. S. 389—91, jfr. I. S. 323—24,