Previous Page  84 / 420 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 84 / 420 Next Page
Page Background

65

baaret en Række forskjellige Navne.

Hvad deres Beskikkelse angaar,

erindres, at de til alle Tider ere bievne beskikkede af Kongen. Dybvad,

Slangerup, S. Pauli og Ole Borch modtoge saaledes alle Kaldsbreve.

Derimod have de, med Undtagelse af S. Pauli, ikke aflagt Professor-Eden,

og ingen af dem underskrev statuta.

I Henseende til deres Lønning erindres, at Fundatsen af 1539 ikke

havde anvist nogen Fond til en mulig Forøgelse af Lærertallet. I Følge

Gavebrevet af 1555 skulde derimod Halvdelen af Overskuddet ud over

den normerede Lønning komme Universitetet til F rem tarv1); men hvis

overhovedet noget blev opsparet i Henhold til denne Forskrift, var Beløbet

i hvert Fald ikke stort.

Fundatsen af 1571 indskrænker sig ligesom

Fdts. af 1539 til at serge for de værende Lærere uden at tænke paa Tal­

lets Forøgelse. Den Erkjendelse, at en saadan eventuelt kunde blive nød­

vendig, hvis Universitetet vedblivende skulde være i Stand til at magte

sin fundatsmæssige Opgave, var hverken den Gang eller endnu længe

efter gaaet op for Universitetsmyndighederne.

At heller ikke Professo­

rerne, hvis Distributs forøgedes ved Renten af den oplagte Kapital, vare

tilbøjelige til at anvende den til extraordinære Lønninger, er let forklar­

ligt. Kun meget modstræbende bestemte de sig til at anvende 25 å 30

Rdlr. til en Substitut for Hans Guldsmed2)- Følgen blev da, at de ex­

traordinære Lærere, for saa vidt de overhovedet modtoge nogen Løn, fik

den ad andre Veje, hovedsagelig af Kongens Kasse. Deraf erholdt'saa­

ledes Dybvad og Slangerup 100, Simon Paulli 200 og Ole Borch 500

R d lr.3).

Prof. adjunctus Ebrææ linguæ Jørgen Hansen forsørgedes vel

paa anden Maade, i det han i Følge Kaldsbrev 31. Juli 1669 fik 400

Rdlr. aarlig af Kirkernes Indkomster i Norge, indtil han paa anden Maade

befordredes; men ved Kgbrev 13. Marts 1669 tillagdes der atter Prof.

extraord. i Spansk, Italiensk og Fransk C. Rodriguez 200 Rdlr. aarlig af

Kammerkollegiet, indtil den da i samme Profession værende Professor i

Sorø Daniel Matras afgik, hvorpaa han skulde have dennes Indkomster; under

13 Febr. 1672 udgik end videre Kongebrev til den berømte Niels Stensen,

hvilket foruden at paabyde hans ufortøvede Hjemkomst tillagde ham 400 Rdlr.

aarlig Pension af Skatkam ret4), og under 18. Avg. 1696 udgik endelig

Ordre til Peder Brandt om at udbetale Prof theol. extraord. H G Masius

en aarlig Pension af 1000 Rdlr., „indtil Vi anderledes derom tilsigende

vorde“ 5).

&

Fundatsen af 1732 havde lige saa lidt som Fdts. af 1539 normeret

» „ „ „ i.!

Hlst- Tillæg S. 155. - 2) Rørdam anf. St. — 3) Nyerup-

Annaler S 18 4 -8 5 . — ) Kgbrev til Stensen og Kammerkollegiet i Si. Te4

ren? den 26 AnrS 1 6 7 9 ^

7 ° fra, ? tensen til Griffenfeldt, et dansk, dat. Flo-

' l

f P r ‘ 1672> hvor i han erklærer at ville efterkomme Kongens Ordre

som lian først har modtaget Dagen i Forvejen, og et fransk, dat. Kbhvn 26 Mai

- •! Dnler

fT , “ Kon* e” lil

»CTilSe fans Afsked

Kirkehistorie vnv iflln

odgik Befahng til ham, efterdi endnu ingen dansk-norsk

dom tii Nvtte

TS r raenhia iforfatte iCn saadan 1 t0 Tomer den studerende Ung-

sr,vi

Gaard i E , J „ p t ø . Æ P a u S s ”

« ***

" * ^ “ f

IJ,