85 / 420
nogen Sum til extraordinære Docenter, og da Grev Holstein ved Skr. 13.
Septbr. 1758
1)
forespurgte, om Universitetet ikke vidste nogen Fond,
hvoraf Hiibner og Vadskjær kunde lønnes, svarede derfor Konsistorium,
at der ikke fandtes andet end de 100 Rdlr. til Kvæstors Vikar.
Paa
samme Maade lod det ved alle senere Lejligheder, at Universitetet ikke
var i Besiddelse af flere Fonds end dem, som behøvedes til de ordinære
Læreres Lønning, og man maatte da skaffe Udveje paa andre, ofte højst
kunstige Maader. Prof. theol. extraord. Leth erholdt saaledes i Følge
Kskr. 31. Marts 1738 ‘200 Kdlr. af Biblioteket2), men afstod dem igjen
i Følge Kskr. 19. Avg. 1740 til prof. hist. literariæ O. H. Møller mod
fremdeles at modtage samme Sum af Trinitatis Kirkes Kapellan; Kofod
Ancher maatte i Følge Kskr. 19. Maj 1741 af sin Lønning udrede 200
Kdlr. til Stampe og 100 Kdlr. til Møllmann.
Senere maatte han af de
ham ved Justitskasse-Reglementet bevilgede 800 Rdlr.3) udrede 400
Kdlr. henholdsvis til Hiibner og Obelitz og efter dem til Dons og Riis-
b rig h 4); Professor L. Ancher udredede i Følge sit Kaldsbrev 4 Febr.
17735) 300 Kdlr. til H. Treschow o. s. v. Men sædvanlig lønnedes dog
de overtallige Professorer gjennem Zahlkamret eller det partikulære Kam
mer. Vi have tidligere omtalt den betydelige Sum, som før 1788 ud
rededes der fra til extraordinære Læreres Lønning6), og Bidrag i samme
Dj emed ydedes fremdeles efter det nævnte Tidsrum indtil 18147). Først
Kesol. 25. Novbr. 1836 § 7 bestemte en Sum af 5600 Rdlr. til Universi
tetets Nytte og videnskabelige Formaals Fremme, hvoraf ogsaa maatte
kunne anvendes til de extraordinære Læreres Lønning, og Normal-
reglem. 13. Novbr. 1844 § 4 bemyndigede udtrykkelig Direktionen til at
andrage paa Ansættelse af extraordinære Docenter i hvilket som helst
Fakultet og Lærefag, naar Omstændighederne gave Anledning dertil. Løn
ningen til disse Docenter blev tidligere bestemt ved kgl. Resolution og
udrededes af Reservefonden. Nu er denne bortfalden, og Lønningerne be
vilges i hvert enkelt Tilfælde af den finanslovgivende Myndighed, i det
der af den til videnskabelige Formaals Fremme bevilgede Sum vel kan
udredes Honorarer, men ikke faste Lønninger uden særlig Bevilling8).
I Henseende til de overtallige Læreres Retsforhold henvises til den
ovfr. II. S. 17 fremhævede almindelige Sætning.
Historisk har deres
Forhold i øvrigt varieret en Del, hvilket et Overblik over de forskjellige
Klasser vil vise. Blandt disse Klasser kunne, bortset fra de ved Reskr.
4. Maj og 27. Juli 1759 indførte decani legentes, hvorom intet særligt
er at bemærke, i Særdeleshed nævnes:
J) Kopi B. — 2) Jfr. Kgbrev 21. Febr. 1738 til Rektor og professores at er-
klære sig over, hvorfra de200Rdlr. skulde tages. Svaret lød paa, at Pengene kunde
tages af Kongens Gave til Biblioteket eller af Kirkernes Overskud i Forbindelse med
Bispens Vikars Pension. Ved det første Forslag var dog ytret den Betænkelighed,
at Folk kunde afskrækkes fra at gjve noget til Biblioteket, naar Bestemmelsen blev
bekjendt, og det ikke vidstes at være Kongens Gave.
Derfor resolveredes under
31. Marts 1738, at Pengene skulde tages af Bibliotekets Fond, saaledes at kun ved
kommende fik det at vide. — 3) Disse 800 Rdlr. ere uden Tvivl de til Lovarbejdet
bevilgede, hvorom der tales i Rskr. 12. Oktbr. 1759. — J) Se Kaldsbrevene 28.
Avg. 1767 i Kopi B., jfr. A. C. 26. Septbr. s. A. - 5) Kopi B. - B) Ovfr. I. S. 115 .
— 7) Ovfr. II. S. 46. —
ti)
Jfr. Goos: Aarbog 1873—75 S. 160.