83 / 420
64
mentlig særlig kvalificeret Person som Lærer i et normeret Fag, i
hvilket imidlertid for Øjeblikket ingen Plads er vakant. Exempel paa en
Ansættelse af den Grand frembyder Kaldsbrev af 7. Juli 1575 for
Jørgen Dybvad1) og Kaldsbrev 24. Avg. 1584, hvorved Di\ Hans Slan
gerup beskikkedes til extraordinært at profitere i Teologi og Filosofi2).
Dernæst maa fremhæves Hensynet til det ønskelige i en ufortovet Ind
dragelse af ny Videnskaber i Lærefagenes Kreds. Exempel paa extra-
ordinær Ansættelse af denne Grund frembyder Kgbrev 14. Maj 1639,
hvorved Simon Pauli bestemtes til Prof. i Anatomi, Kirurgi og Botanik.
Det ligger i Forholdets Natur, at extraordinære Ansættelser af denne
Grund kun bor være midlertidige; men den meget konservative Hold
ning, som samtlige vore tre Fundatser have indtaget over for Videnskaber
nes Fremskridt, har medfort, at extraordinære Ansættelser af den nævnte
Grund have strakt sig gjennem meget lange Tidsrum. Som en tredje
Grand kan nævnes de beskikkede Læreres Forfald eller Optagelse af
andre Forretninger. I Folge Forholdets Natur kan dette vel kun foran
ledige en midlertidig Konstitution; men i vor ældre Ret har det tillige i
et vidt Omfang fort til Beskikkelse af overtallige Lærere, navnlig saa-
ledes, at disse tillige designeredes som de beskikkede Læreres Efter
følgere. En Forhandling om Ansættelse af en extraordinær Docent i
denne Anledning fandt allerede Sted i Aaret 1599, da den gamle Hans
Guldsmed ikke mere kunde gjore Fyldest i Embedet; men det blev dog
den Gang ved Forhandlingen8). Derimod kan som Exempel fra en senere
Tid nævnes Prof. Ziegenbalgs Ansættelse som prof. designatus og ad-
junctus for Prof. Ramus ved Kaldsbrev 13. Jan. 17474).
Endelig og i Særdeleshed forogedes endnu i tidligere Tid de over
tallige Læreres Mængde hos os i en sjælden Grad derved, at man selv
uden for de nævnte Tilfælde ansatte ikke blot aktuelle, men ogsaa
eventuelle Lærere. Vi have oven for paavist, hvor stærkt den Praxis
bredte sig efter 1660, indtil den endelig ophævedes ved Fundats 1788,
og af Statskalenderne efter 1733 vil det ses, hvorledes de anførte Grunde
have samvirket til, at efter Universitetets Gjenoprejsning Antallet af
overtallige Lærere tog til i et stedse stærkere stigende Forhold. Vel
var der en betydelig Del blandt disse Professorer, som ikke stode i nogen
aktuel Forbindelse med Universitetet; men Fortegnelserne over Universi
tetets skattepligtige Personer fra Aarene 1768 og 1770, som maa formodes
kun at omfatte de Professorer, med hvilke det var Tilfældet, vise dog
omtrent et lige saa stort Antal af overtallige som af normerede Lærere.
I Fortegnelsen fra Aar 17705) er saaledes de normerede Læreres Antal 14,
de andres 12.
En fælles Betegnelse, omfattende de ikke normerede Lærere fra alle
Aarhundreder, findes ikke; tvært imod vil det snart vise sig, at de have
') D. M. IV. 2. S. 107. — 2) Rørdam IV. S. 324—25. — 3) Rørdam III. S.
1 1 5 —16. — 4) Kopi B. — 5) Kopi B. Nr. 33.