78 / 420
59
tetet, at de kunde oppebie de vidtløftige Traktaters Fuldendelse. Fundats
1732 § 11 indskærpede atter Professorerne, at, da de ej læste uden én
Time om Dagen, maatte de ej henbringe Tiden med for megen Dikteren,
og gjentog, at de ej heller maatte bruge saadan Vidtløftighed, at den
Videnskab og Materie, de læste over, sjælden eller sildig kunde blive til
endebragt; men hvad de begyndte i et Aar, burde de fuldbringe i samme.
Jansons Plan fremhævede ligeledes som et Hovedpunkt, at alle Viden
skaber maatte bringes til Ende i en vis Tid. Thi „de studerende kunne
aldrig have Nytte af den offentlige Undervisning, naar f. Ex. et Kollegium
over en bibelsk Bog varer nogle Aar eller over en af de andre Bøger dog
udfordrer et helt A ar; naar Dogmatik eller Moral eller Kirkehistorie ikke
kunne endes før i en Tid af tre Aar, Anatomi, Botanik, Kirurgi, jus
naturæ absolutum, hypotheticum eller andre saadanne enkelte Videnskaber
hver skulle udfylde mere end et Aar. Saa er det ikke vel muligt, at
studiosi kunne betjene sig af alle disse saa langt udstrakte Forelæsninger
og dog i en vis Tid blive færdige med alt, hvad enhvers Bestræbelse
udfordrer“.
At Kommissionen var enig i denne Betragtning, er alt
foran godtgjort, og Fundats 7. Maj 1788- Kap. I §§ 7 og 10 opstiller
derfor ogsaa den ubetingede Hovedregel, at intet Kollegium maa vare ud
over et Aar.
Særlige Bestemmelser om en Forelæsningscyklus paa to Aar ere
givne for det rets- og statsvidenskabelige Fakultet i Fdg. 26. Jan. 1821
§ 6 og 30. Decbr. 1839 § 4, jfr. PI. 10. Avg. 1848 § 2. Forelæsnings
planerne approberes i Henhold til kgl. Resol. 2. Novbr. 1849x) af Mini
steriet.
En lignende Plan har ogsaa været paatænkt for de øvrige
Fakulteters Vedkommende; men Tanken er ikke bleven udført3).
Derimod indeholder Fdts. 1788 Kap. I § 8 den almindelige Be
stemmelse, at der til enhver Videnskab i visse Tider skal gives en
Indledning, hvori samme Videnskabs Omfang, Historie og Literatur
samt den rette Maade, paa hvilken den bør studeres og anvendes, bliver
at forklare.
Fra først af plejede Professorerne at invitere Studenterne til at høre
deres Forelæsninger ved formelige, programagtige Indbydelser; men enkelte
Efternølere3) samt Indbydelser til Dissektioner4) fraregnede, have vi
ikke fundet Exempler derpaa efter 1638 5). Nu bekjendtgjeres deres Be
gyndelse simpelt hen ved Opslag.
b)
R e p e t i t i o n e s . Den tekniske Betydning, der fra først af til
lagdes Udtrykket repetere, ville vi faa Lejlighed til at berøre neden for
ved Fremstillingen af de juridiske Grader. Paa dette Sted forstaa vi ved
Ordet simpelt hen Gjennemgaaelse af det én Gang foredragne. Fdts. 1539
bød paa den Maade Artisterne at gjennemgaa deres Forelæsninger (repe
1 O Linde: Meddel. 1849—56 S. 327. — 2) Linde: Meddel. 1857—63 S. 186. —
b Se forr. Side. Nye-rup: Om Bibliotekarforelæsninger. — 4) Program 81. Maj
1741 til det ny Anatomikammers Indvielse ved en Dissektion. — s) Nyerup: An-
naler S. 81.