75 / 420
56
medicus primus; 8 jureconsultus et physicus; 9 theologus; 12 mathem.
etHebræus; 1 mathem. etrheto r.; 2 theologus; 3 medicus II. *) etG ræcus;
4 theologus2). Denne Fordeling maa imidlertid ikke forstaas, som om
de anførte Timer i Almindelighed vare henlagte til de anførte Fag; tvæ it
imod opteredes de regelmæssig efter senium, og den yngste Professor fik
da den, som blev tilovers3).
_
Udkastet 1691 bestemmer angaaende Timerne: Lectiones skulle
begynde Klokken sex om Morgenen, indtil Klokken er ti om Formiddagen,
og fra Kl tolv til Kl. fem om Aftenen.
Timerne skulle deles blandt
professores saaledes, at de ikke komme hverandre til Forhindring, og skal
enhver af facultatibus beholde de Timer, som de hidindtil have haft, og
maa professores optere de Timer efter senium in facúltate, saa som hid
indtil har været brugeligt, til at læse enten udi superiori eller infenon
eller udi tertio auditorio, som ligger ved vor Frue Kirke. Medicus og
physicus kunne og læse udi musæo anatómico, naar de det behøve. ^ og
maa de skifte Timerne med hinanden, hvilket skal sættes in designatione
lectionum, hvad Time enhver vil have.
Fundats 31. Marts 1732 § 12 gav i det væsentlige samme Regel,
i det den paalagde Professorerne at enes om Timerne, hvorefter Reglen
indtil 1786 fremdeles var den, at Professorerne opførtes paa Forelæsnings
listen péle-méle efter Timerne, i hvilke de læste; først Instr. 9. Juni 1876
§ 5 indførte en Sondring efter Fakulteterne og inden for samme mellem
ordinarii og extraordinarii; inden for denne Ramme opteres i Piaxis
fremdeles efter senium.
De til Forelæsningernes Holdelse bestemte Steder ere Lektoneine
eller Avditorierne, hvilket sidste Udtryk er traadt i Stedet for det oprinde
lige scholæ4). Om Avditorierne henvises i det hele taget til Bygnings
historien5). Her skal kun mindes om, at Universitetet først ^ laante
Kapitlets Skole og derefter ved Kongens Mellemkomst midlertidig fik
overladt Kommunens Raadhus, hvilket Borgerne imidlertid nødig vilde
undvære, hvorfor de benyttede en Lejlighed, da Kong Hans var fia-
værende, til med Magt at sættesig i Besiddelse deraf. Kongen inter
venerede imidlertid til Fordel for de højlærde, saaledes at de fik Lov til
at beholde Raadhuset, som endelig i Aaret 1512 indrettedes til Univer
sitetets - Lokale og vedblev at være det i det ældste Universitets Tid,
medens det senere blev til Bispegaard, da Universitetet i 1537 flyttedes
til sin nuværende Plads. Antallet af Avditorier var selv efter den lid
alt andet end stort, da det hovedsagelig kun bestod af to, supenus et
inferius, foruden det saakaldte auditorium vetus eller Finchianum ved
Frue K irke6), af hvilke dog auditorium inferius senere synes at være
i)
A. C. 17. Oktbr. 1657: Eftersom der er forordnet aJ v B ^ r hJ
Tb. Bartbolin tilbudt saa længe at tage en anden Time. — ) A. C. 10. Juli 1652 Han
Svane hævder, at Timen 4 - 5 altid har været theologi prima - ) A. C. 6. Jim
16B5- Mae Svanning maa tage horam sextam matutmam, efteidi der vaceier mge
1 - l S EU.*- •)
Veriaufl og Engelstoft: Udsigt^over Kjøbenhavns
Universitetets Bygnings-Historie, Yerlauff S. 19 Rørdam I. S IH b -17 III. b. 13 b,
753; IY. S. 129; Kbhavns K. og K , Tillæg S. 73. - 6) Jfr. Rørdam III. S. 13 6 - 3 8 ,