71 / 420
52
skal læses, skal Rektor og consistoriales slutte og anordne, som skal
sættes paa designatione lectionum, som aarlig den 1. Septbr., naar lectiones
begyndes, skal ved Trykken udgaa og opslaas, og skal i Agt tages, at
intet proponeres imod orthodoxiam eller statum regiminis.
Samme
Regel stadfæstedes ved Fdts. 31. Marts 1732 § 14 og vedvarede indtil
1788; men da indførte Fdts. 7. Maj 1788 Kap. I § 9 en Forandring,
der af Fundatsens Forfattere betragtedes som en betydningsfuld Reform1).
Jansons Plan foreslog den, og Kommissionen optog med Iver hans For
slag. Det hedder derom i dens Betænkning: Hvilken Tidsspilde og For
sømmelse den gamle i Følge Fundatsen af 1732 § 14 hidtil vedblevne
Forfatning, hvorefter hvert Kollegium medtager et helt Aar og dog langt
fra ikke læses Aaret igjennem, forvolder de studerende, er saa almindelig
bekjendt, at det bliver overflødigt at opholde sig derved. For at raade
Bod paa denne Mangel, en af de største og væsentligste ved Kjøbenhavns
Universitet, maatte cursus academici i Almindelighed herefter fuldendes
i et halvt Aar, nogle faa undtagne, hvilke dog i et Aar maatte tilende
bringes, og kunde disse, førend Anordningen udgik, af Akademiet foreslaas.
Saadan Forandring med Forelæsningerne har afgangne Prokansler Pon-
toppidan allerede tilraadet, og til Bevis paa, at den her som andet Steds
er gjørlig, anført Biskop Gunnerus’s Exempel, i det han som præpositus
communitatis og overordentlig Professor her ved Universitetet efter den
paa tyske Akademier brugelige Maade fattede sine Kursus saa kort, at
de paa et halvt Aars Tid kom til Ende, og saaledes holdt collegia baade
Sommer og Vinter for et talrigt Avditorium. Heraf vilde da blive en
Følge, at det akademiske Aar inddeltes i to Semestre, saa at der blev
holdt collegia baade Sommer og Vinter, af hvilke Vinterforelæsningerne
maatte begynde den 1. November og være tilendebragte den 15. April,
og Sommerforelæsningerne maatte vare fra 1. Maj til 15. Oktbr. I væsent
lig Overensstemmelse hermed er Forskriften i Fdts. 7. Maj 1788 Kap. I
§ 9; men. de der foreskrevne Terminer for Semestrenes Begyndelse og Slut
ning ere senere forandrede ved Bekgj. 13. Maj 1850 §§ 1—2 og 1. Decbr.
1877, hvilken sidste har sat Efteraarssemestrets Begyndelse til 1. Septbr. i
Stedet for til 23. Avg.
I Følge det juridiske Fakultets ældste Statutter ferierede Fakultetet
fra den 6. Juli til den 16. Avgust og fra Mikkelsdag til den 11. Oktbr.2).
Fundatsen af 1539 indskrænkede sig derimod til at bestemme, at Pro
fessorerne skulde have fri, naar Promotioner fandt Sted, og paa Søn- og
Helligdage, som fejredes af hele Folket; men naar Folket vendte tilbage
til Arbejdet, skulde de ogsaa mindes deres Gjerning. Kun maatte de
efter Rektors Bestemmelse feriere 14 Dage i September Maaned3); men
i Aaret 1600 var der desuagtet allerede indført en Uges Ferie (feriæ
Kansler, og Mag. Torm disputere inden Aar og Dag; 18.^Septbr. 1697: Rektor
erindrede om leetionibus publicis, saa som feriæ nu ere til Ende. — ') I Nyerups
Annaler S. 428 omtales den mærkelig nok som en saadan, om hvis fortrinlige
Gavnlighed mange nærede stor Tvivl. — 2) Ser. R. D. VIII. p. 349, jfr. Verlauff S. 45.
— 3) Cragii Additam. III. p. 101.