50
1851 § 1. Hvad Enkerne angaar, var der i sin Tid til de Soranske Professor-
Enkers Underhold henlagt visse Tiender1), men de kjøbenhavnske Professor-
Enker opnaaede ikke samme Begunstigelse trods Kanslerens velvillige Imøde
kommen 2). Derimod bør Biskop Dr. Jesper Brochmands Enke, Sille Tønnes-
datter, mindes med Tak som den, der har stiftet et Legat paa 1000 Rdlr.,
hvis Renter skulle fordeles mellem 3 fattige og skikkelige Professor-Enker3).
Nu er ogsaa Enkernes Pensionsret bestemt ved den anførte Pensionslov
§§ 8—11, jfr. med Hensyn til Børnene § 13, og desuden nyde de en
privat Pension af Professorernes Enkekasse, hvorom henvises til Lindes
Meddelelser 1849—56 S. 238—41 samt Goos’s Aarbog 1875/7« Reg. S. 9.
Pligtige Interessenter i Enkekassen ere alle i normerede Pladser ansatte
Professorer, ikke blot gifte, men ogsaa ugifte, dog saaledes, at disse sidstes
Bidrag ere forholdsvis m indre; andre Lærere, som Lektorer og normerede
eller extraordinære Docenter, ere berettigede til at indtræde.
§
7
.
I. N o r m e r e d e Læ r e r e . — Fortsættelse.
3) V i r k s o m h e d .
Foreløbig kan mærkes, at der i ældre Tid paahvilede en Del
af Professorerne endnu flere Funktioner foruden de akademiske, saa som
at prædike paa Slottet for Kongen ; dog gjaldt dette hverken om Jurister
eller Medicinere, men vel om Teologer og Filosoffer. Undtagelsesvis blev
det paalagt dem at prædike paa Dansk4); men regelmæssig skulde de
prædike paa Latin. Denne Forpligtelse paahvilede dem i hvert Fald i
Kristian IV.s Regeringstid5) og indskærpedes fremdeles under hans Efter
følger med Tilføjende, at der regelmæssig ogsaa skulde prædikes om
Fredagen. Dette blev paabudt ved Kgbrev 15. Juli 16666) til Dr. Hans
Svane samt Rektor og Professorer lydende: „Professores ved Vort Universitet
her udi Vores Residensstad Kjøbenhavn, Teologer og Filosoffer, saa mange
som tilforn have forrettet latinsk Prædiken paa vort Slot Kjøbenhavn
x) Rskr. 12. Jan. 1666. — 2) A. C. 15. Febr. 1650: Rektor berettede, at da
han med Kansler og Bispen havde overhørt Sorøs Regnskaber, havde han andraget
for Kansleren, at Hs. Excell. vilde have Professorernes fattige Enker udi sin Hu
kommelse med nogle Tiender at nyde efter deres Husbondes Død, ligesom Enkerne
paa Sorø. Kansleren havde givet gunstigt Svar, at Professorerne selv skulde erfare
om nogle Kirketiender og tilkjendegive det, naar de bleve ledige, at der kunde
forhverves Kongebrev derpaa. Rektor havde derpaa af Dorothe sal. Yolfgangs og
Engelbrechts Hustru faaet Fortegnelse paa de Tiender, de nu nyde, at der udi
Fremtiden kunde erhverves kgl. Benaadnings-Brev paa, at de til Enkernes Gavn maatte
perpetueres til Akademiet. 17. Septbr. s. A .: Kansler har bevilget, at Dr. Svannings
Residens maa betales af de 4000 Rdlr. Bibelens Penge. Hvad Enkerne angaar,
kunne Professorerne optegne de bedste Tiender, saa vil Kansler forhjælpe, at
Enkerne skulle bekomme dem; professores betakkede Hs. Excell. paa det ydmygste.
— 3) Hofmans Fundatser I. S. 174—75. — 4) A. C. 11 . Febr. 1632: Konvocerede
Rektor professores og lod dem vide, at Kanslerens Bud var hos ham i Aftes, at
han skulde tilsige Professorerne, at de ere beredte til herefter hver Onsdag at.
prædike for hans Majestæt og det vernácula lingua; dersom nogen concio Latina
skal holdes, skulle Professorerne videre blive aviserede derom. — 5) Rørdam III.
S. 381 Note 2. — 6) Sj. Tegn.