65 / 420
4 6
Det hele Indbegreb af Indtægter, som i Følge foranførte tilkom en
Professor, benævnedes corpus i videre Forstand, hvilken Betydning noksom
godtgjøres ved, at samtlige de paagjældende Indtægter ved de „vakante
corporas“ Ophævelse1) tilfaldt Universitetets almindelige Kasse. I snævrere,
egentlig Bemærkelse var corpus. dog kun Indbegrebet af de til en bestemt
Lærestol perpetuerede Indtægtskilder og indbefattede derfor i Særdeleshed
det dertil henlagte Jordegods, bestaaende af procuratorium og Præbende.
Denne sædvanlige Bemærkelse anerkjendes selv i anførte Prom., og da
Ophævelsen af corpora derhos i Særdeleshed var motiveret ved Hensynet
til det skadelige i Jordegodsets Perpetuering til de enkelte Lærestole,
ville vi gjemme vore yderligere Bemærkninger derom til næste Afsnit.
Her skal kun fremhæves, at den skete ved kgl. Resol. 25. Novbr. 1796.
I Indstillingen fra Kommissionen for Universitetet og de lærde Skoler,
der gik forud for Resolutionen, henstilledes, om der ikke maatte fastsættes
et minimum for de Lønninger, der i Fremtiden skulde gives de akademiske
Lærere, om ikke dette minimum maatte ansættes til 150 Tdr. Rug
og 150 Tdr. Byg, om ikke denne Lønnings Værdi maatte beregnes hvert
tiende Aar efter Middelprisen af de sidst henløbne Aaringers Kapitels-
Taxter for Sjællands S tift, og denne Summa i de næstfølgende ti Aar
udbetales Læreren som hans faste Løn, samt endelig, om ikke indtil videre
af den fjerde Del af det efter oven omtalte faste Lønningers Udbetaling
tilbageblivende Overskud maatte oprettes en Tillægsfond, hvoraf der kunde
tildeles de ældre og mere fortjente Lærere Lønningsforhøjelser. Disse
Henstillinger vare bifaldte af Kancelliet; men Kongen resolverede derimod;
I Henseende til Gagen i Penge, som en ny Professor ordinarius kan
ansættes til, forbeholde vi os i hvert enkelt Tilfælde efter Omstændig
hederne at bestemme det fornødne. Tidsrummet fra l f 96 til 1836 udgjøi
herefter en regelløs Periode, i hvilken ingen lovordnet Tilstand fandtes,
men Bevillinger og Gratialer florerede. Derfor hændtes det i Begyndelsen,
at ikke blot Adjunkter, men endog Professorer ansattes uden al Gage,
medens andre igjen fik meget høje Lønninger. Saaledes ansattes Pi of.
Treschow under 20. Apr. 1803 med 2000 Rdlr. Gage, af hvilke den aka
demiske Fond skulde betale 800 Rdlr., og Kristiania Katedralskole Resten.
Særlig Vanskelighed voldte Spørgsmaalet om de i Henhold til Fundatsen
af 1788 ansatte extraordinære Professorers Lønning. De vidtløftige For
handlinger derom2) endte med, at Finanserne overtoge dem i Henhold
til Prom. 9. Apr. 1795, indtil Universitetet atter paatog sig at udrede
dem i 18143). Først ved kgl. Resol. 5. Maj 18104) fastsættes visse Maximer
for Lønningens Ansættelse, saaledes at den skulde være fra 600 til 1400
Rdlr. for en extraordinær og fra 1500 til 2500 Rdlr. for en ordinæi
Professor. Endelige faste Lønningssatser indførtes dog først vedNormal-
>) Prom. 3. Decbr. 1796. - 2) Baden: Journal I. S. 97 og 145. — 3)
Resol. 20. Apr. s. A. — 4) Indstillings - Protokol. Engelstoft: Efterretn. 1823
S. 55.