![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0062.jpg)
43
ved Fdts. 1571 var tillagt hvert Professorat et Præbende, strakte samme
Regel ikke længere til, hvorfor der affattedes en ny Vedtægt af 1. Decbr.
1576 *), som afløstes af en Række ny Bestemmelser den 19. Jan. 15972).
Til Oplysning om deres Indhold findes foruden enkelte spredte Bestem
melser i Kilderne3) hovedsagelig kun Konsistoriums Beslutning4)
angaaende Naadensaaret efter Ærkebiskop Svane, der lyder saaledes:
„Anlangende Tvistigheden om anno gratiæ efter salig Ærkebispen, da
efterdi han døde secundo termino, nyde hæredes det Aars hele Indkomst
fra Paaske 1668 til Paaske 1669, Halvdelen som fortjent Løn non computato
termino, in quo moriebatur, den anden halve Del som anno gratiæ og
det in procuratorio; men in præbenda falder først annus refusionis a die
obitus 25. Juli 1668 til Aarsdagen 1669 med alting, quasi viveret. Fra
26. Juli 1669 begynder annus gratiæ, udi hvilket hæredibus tilkommer
det hele Aars Indkomst til Michaelis 1670, den halve Del som fortjent
Løn, den anden halve Del som anno gratiæ; nok den anden halve Del
af anno sequenti fra Michaelis 1670, eftersom annus gratiæ giver et helt
Aars Indkomst til hæredes“.
Hvad der strax trænger til en nærmere Forklaring i denne Fremstilling,
er den fremhævede Forskjel mellem annus refusionis og annus gratiæ,
hvilke Ord vi ere vante til at anse som enstydige. Da denne Forskjel
kun fremhæves for Præbendernes Vedkommende, er det klart, at ved det
førstnævnte Udtryk forstaas Vederlaget for det Aars Indtægt, somKgbrev
16. Septbr. 1650 havde paalagt Nyderne at svare i Skat mod Regres til
Eftermændene5). Dette annus lefusionis bevaredes i de ny Vedtægter
angaaende Naadensaaret, som affattedes i Aaret 1679; thi den 9. Juli
s. A. konkluderes, at den approberede Forklaring angaaende annus gratiæ
et refusionis skulde indskrives i den Bog, i hvilken de secretæ consti-
tutiones om annus gratiæ m. m. findes; men det afskaffedes ved et concl.
consist. den 22. Novbr. 1693. Den 4. s. M. proponerede nemlig Rektor,
om ej af Universitetets Kapitaler kunde betales enhver af professoribus
hans annus refusionis, for at herefter med professorum stipendia og deres
Deling redeligere kunde tilgaa. Forslaget vandt Bifald, og den 22. Novbr.
s. A. bestemtes Summerne, som skulde gives i Erstatning til Indehaverne
af hvert enkelt Præbende6).
Den i Beslutningen indeholdte Regel om selve Naadensaaret
stemmer med Vedtægten af 1. Decbr. 1570 7), naar man blot fast') Rømer IY. S. 274—75; Kirkeli. Saml. III. S. 54—55. — 2) Rørclam III.
S. 34—40, 91—92, 465. — 3) Ovfr. II. S. 36. Skr. 18. Juli 1625 (Kopi B .): Efter
constit. acad. følger i Naadensaaret alt uvist (f. Ex. Indtægten af Tiender) successori;
9. Oktbr. 1652: Enken skal nyde lucro og Smørret in procuratorio og Halvdelen
in præbenda. — 4) A. C. 7. Oktbr. 1670. — 5) A. C. 16. Apr. 1653: Rektor pro
ponerede om anno retributionis for de udlagte Penge af Præbenderne; om ikke
i det hele Præbende baade vist og uvist skal følge Arvingerne. Sluttet, at efter
kgl. Maj.s Bevillingsbrev skulle alle accidentia følge Arvingerne uden alene Bonde
sønner at sælge, og skulle testimentarii have særligt Opsyn med Godset. — 6) Bispen
fik 192 Rdlr.; theol. II. 216; tlieol. II. 192; tbeol. IY. 209; J. C. 144; medie.
I. 165; medie. II. 98; Kraghave 78; Glim 76; Tommestrup 76; Yindinge 76;
Reersløf 82; Hadstrup 77; novi philosophi 70; pædag. I. 45; II. 42; metapliys. 49.
Summa 1885 Rdlr. = 1885 Tdr. Hartkorn.
„Og skal saaledes annus refusionis
være ganske afskaffet“ . — 7) Rørdam IY. S. 274—75.