60 / 420
41
ticus eller, som han senere almindelig kaldtes, logicus i Egenskab af
Bispens Vikar. I Følge Fdts. af 1630 henlagdes dette augmentum til de
ved samme oprettede 2 ny Professorater og tilfaldt ved Delingen novns
philosophns1). En længere Tilværelse førte derimod de to ældre aug
menta, som alt Fdts. af 1539 havde indført, nemlig Margaretas og Jakobs
Vikariater, som Skolen havde arvet efter det gamle Universitet, og som
skulde gives til to filosofiske Professorer, som vare udmærkede frem for
andre, i Særdeleshed ceteris paribus til den matematiske og fysiske Pro
fessor, „in augmentum salarii eorum2).“
Der var herefter tillagt Universitetet en vis friere Dispositionsret
over de anførte Tillæg, og det er meget forklarligt, at f. Ex. Kr. Tor-
kelsen Morsing nød vicariatus Margarethæ, da han tilmed som medicus
ogsaa var en Slags physicus. Men den med Fundatsens Anvisning stem
mende Regel, som fra først af fulgtes, var dog vist nok den, at vicari
atus Jacobi laa til den matematiske, og vicariatus Margarethæ til den fysi
ske Professor. Da vicariatus Jacobi var det mest indbringende, stemmer
det ogsaa hermed, at Professorerne i Skr. 15. Maj 1550 erklære det matema
tiske Professorat for at være det højeste og fornemste i det artistiske
F aku ltet3). I Begyndelsen af det 17de Aarh. skete imidlertid Forandring
i denne Praxis som Følge af, at Seniorerne, som beklædte den fysiske
eller matematiske Lærestol, med Eftermandens Samtykke beholdt Indtægten
af Vikariaterne for ikke at blive brøstholdne ved Skiftet, og paa den
Maade gik Tillæggene efterhaanden over til at opteres efter senium.
Dette fremgaar navnlig af en Strid, som opstod om Retten til Jakobs
Vikariat efter Kr. Langbergs Død.
Kr. Langberg havde nemlig nydt
Vikariatet, og den matematiske Professor Jørg. From, der støttedes af
sin Svigerfader Rektor L. Mortensen Scavenius, gjorde da K^av paa at
nyde det efter ham, hvilket samtlige de øvrige Filosoffer: Jacob Fincke,
P. Spormand, B. Bartholin, S. Pedersen, Th. Bang, J. Zoega, R. E.
Brockmand og R. Vinding bestemt modsatte sig 4). Af Debatten frem
gaar navnlig, at vicariatus Jacobi i alt Fald ikke udelukkende havde
fulgt det matematiske Professorat, i det Thomas Fincke, som i 1596 blev
matematisk Professor, efter Overtagelsen af den retoriske Lærestol
medtog Vikariatet og beholdt det, indtil han efter A. Lemvigs Død blev
Professor m ed.5).
') A. C. 1. Febr. 1643: Peder Spormand opterer Overløbs Pors; 6. Septb:\
164o: Jeg Peder Spormand opterede præbenda og procuratorium efter Mag. E.
Olsøn, som han bid indtil havde haft, og Mag. Jørgen From opterede igjen Over
løbs Pors cum adjuncto procuratorio; ovir. II. S. 40. — 2) Cragii Additam. III.
p.
12 1
—22, jfr.
p.
109. — 3) Nyerup: Annaler S. 16—19. — 4) Jfr. Indlæg 29. Marts og
26. Septbr. 1648 i Kopi li. S. 102—9. — 5) A. C. 18. Juli 1607,: Ad Græcam pro-
iessionem volúntate Caucellarii et senatus academiæ assumptus est a mathematica
Christiernus Johannis Ripensis, et mathematicam volúntate Caucellarii et senatus
academiæ concessit M. Christiano Lumborigh, qui hoc die est etiam assumptus ad
senatum academicum et declaratus prof. matbem. M. Cbr. Job. obtinebit vicariatum
qui illi ante fuit o r d in a ria s ex professione mathematica, rie descenderet potius
mutata professione, quam ascenderet. Docebit ta,men altérnate etbicam M. Chri-
stianus Johannis, ut professio mathematica tota sit apud M. Lumborigh. Først i