58 / 420
3§
hjemledes ved Fdts. 1571, hvorhos Fdts. 31. Marts 1732 § 97 yderligere
tillod, at Bortfæstningen maatte ske ved Avktion.
Der fandt derhos
Optionsret Sted med Hensyn til disse Tiender, saaledes at Professorerne
efter senium kunde optere hver to Kongetiender og én Kirketiende1),
hvilken Ordning dog for Kirketiendernes Vedkommende gjennemførtes
forholdsvis sent. Optionsretten tilkom kun consistoriales, og efter 1732
havde Notarius vel Eet til at optere Kirke-, men ikke Kongetiender2).
Derimod havde den ny Prof. ju r. fuld Optionsret, skjønt der ved Aab.
Br. 21. Marts 1732 var tillagt ham et corpus bestaaende af 3 norske
Kongetiender, der dog senere gjordes til Gjenstand for Option efter senium3).
4)
Endelig og i Særdeleshed var der ved Fundatsen 1571 tillagt hver
enkelt Professor et Præbende, nogle i Roskildes, andre i Lunds Kapitel,
og da Præbenderne i dette tabtes 1658, erstattedes de andet Steds f ra 4).
A f
disse Præbender ned vedkommende Professor samtlige ikke blot visse,
men ogsaa uvisse Indtægter, længe fer en lignende Ordning i 1662 ind
førtes med Hensyn til Prokuratorierne. Adskillelsen mellem disse og
Præbenderne fandt, som bemærket, i alt Fald formelt Sted ved samtlige
Professorater, dog med Undtagelse af det ny juridiske, hvori den ikke
vides at være indført. Om Størrelsen af den Indtægt, Præbenderne
ydede, foreligger nærmere Oplysning i Henseende til præbendæ sex5),
som var beregnet paa at skulle yde hver af de 6 ordinære Filosoffer IV
2
Læst Korn. Ligeledes kan den samlede Indtægt af Præbenderne beregnes
efter Beløbet af den Tredjedel, der i Aaret 1657 erlagdes i Skat af dem,
og af Vederlaget, der i Aaret 1694 ydedes for annus refusionis i Præben
derne, hvorom strax neden for.
Til de foranførte almindelige Bemærkninger maa vi dernæst føje et
Par Ord angaaende de 6 ordinære Filosoffers Lønning. Vi have nemlig
oven for omtalt den Skiften af Lærestole, der fra gammel Tid fandt Sted
inden for det filosofiske Fakultet, og fremhævet, at den til en vis Grad
ogsaa for de ordinære Professorers Vedkommende var begrundet i økono
miske Hensyn. Dette var dog ikke saa meget en Følge af, at de enkelte
stipendia, indbeføttende procuratorium og præbenda, vare af forskjellig
Størrelse. Tvært imod fremhæve Professorerne selv i 1648, at de saa
godt som vare ens store; men lige fuldt kunde det ene corpus være
bedre end det andet, f. Ex. fordi Godset var i bedre Stand, Bønderne
mere vederhæftige
0
. s. v. Derfor hændtes det alt før 1621, at den
filosofiske Professor, der overtog en anden Lærestol, beholdt sit tidligere
corpus for ikke at blive brøstholden ved Skiftete) , og denne Sondring
mellem Fagene og stipendia bekræftedes ved Novellerne af 16217) , der
tillode den enkelte filosofiske Professor at skifte stipendium uden at skifte
Fag. I Konsekvens heraf fik de filosofiske corpora i 1632 fuldstændig ny
Navne, der viste, at deres tidligere Forbindelse med bestemte Lærestole
') Baden: Journal VIII. S. 13 1. — 2) Ovfr. I. S. 264. — 3) Jfr. Rskr. 23. Avg.
1780. — 4) Ovfr. I. S. 92. — 5) Kirkeh. 8aml. VI. S. 166—70. — 6) Rørdam III.
S. 497. —
")
Ovfr. I. S. 87.