54 / 420
35
assigneredes dem til Oppebørsel af et vist bestemt Antal Gaarde og
Tiender1).
Efter 1571 har ingen almindelig Lønningsforhøjelse fundet Sted,
saa længe corpora existerede. Konstitutionen 10. Marts 1662, som strax
skal omtales, forudsætter navnlig ogsaa de i 1571 give Lønningssatser2),
skjont Udtrykkene i Art. 2 og 3 ere skikkede til at vildlede; men Tallene
300 si. Dir. - f 100 D ir., 225 og 150 si. Dir. passe, naar de si. Dir.
å 4 Mk. reduceres til Dir. å
6
Mk.
Til Betaling af den nævnte Lønning anvistes der i Tidens Løb den en
kelte Professor et Indbegreb af visse Indtægter, navnlig fra Landejendomme
og Kjøbstadgaarde, som han havde at opkræve og gjøre Universitetet Regn
skab for, i alt Fald per compensationem, hvorfor de kaldtes hans procura-
torium3). Denne Ordning synes at være begyndt med den foran nævnte
Vedtægt af
1598
og gjennemført ved en senere Vedtægt af Aar
16174).
At Prokuratoriernes Indretning daterer sig fra den Tid, godtgjøres noksom
ved, at vi første Gang finde dem nævnte i Th. Finckes Regnskab for
Aaret
1615
til
1 6
5) og derefter optagne som bestaaende Institution i
Foged-Regnskabet
1618/ig.
Det nærmere om disse Prokuratorier gjemme
vi i øvrigt til Fremstillingen af Godshistorien. Her skal kun for Over
sigtens Skyld fremhæves, at om end den enkelte Professor fra først af
oppebar Landgilden af de til hans procuratorium hørende Gaarde, admini
streredes disse dog af Rektor paa hele Universitetets Vegne, og de uvisse
Indtægter deraf gik ogsaa ind i Fælleskassen, med hvilken vedkommende
derfor havde en aarlig Opgjørelse, saaledes at han maatte indbetale,
hvad han havde oppebaaret for meget, og omvendt fik godtgjort det
Beløb, han ikke havde kunnet erholde ved Hjælp af Anvisningerne.
Heri skete imidlertid Forandring ved Konstitutionen
10.
Marts
16626).
Derefter overtog den enkelte Professor selv Administrationen af sit Pro
curatorium, saaledes at han oppebar samtlige Afgifter deraf og ordent
ligvis tog dem i fuld Betaling for den Sum, hvortil de vare anslaaede.
Kun de Professorer, hvis Løn ikke fuldt ud dækkedes af Anslaget, fik
fremdeles Assignation for Resten med eventuel Regres til Fælleskassen7).
En Selvfølge er det, at den fjerdingaarlige Udbetaling af Lønnen, som
Fundatsen foreskriver, bortfaldt, efter at de nævnte Anvisninger vare
komne i Brug.
O Rørdam anf. St. — 2) Engelstoft: Annaler 1810 2. S. 179—80 og 198. —
3) Jfr. kirkeli. Saml. VII. S. 118 : Procuratio Scanica og Udtrykket: procuratorium
rectoris i Engelstofts Annaler anf. St. S. 190. Som en Følge af denne Ordets Be
tydning er det vist nok tvivlsomt, om Rektor selv skulde beholde det Korn, han
oppebar efter Vedtægten 1598, jfr. Rørdam anf. St. Men i øvrigt er Forholdet
med Hensyn til dette Korn lige saa uklart som med Hensyn til Professorernes.
Vist er det kun, at ogsaa Rektor foruden den oven for omtalte Lønning fik et vist
Deputat af Naturalier, f. Ex. i Følge Regnskab 1630—31: 1 Pd. Byg og 1 Pd. Rug,
4 Skjæpper Ærter,
lk
Td. Smør, 2 Lam, 1 Gaas og for 1 Gaas og 2 Par Høns 1 Ort
12 Sk., 4 01 Æg, 1 Læst Ku l; men dette Tillæg forsvinder senere lige saa sporløst
som Professorernes. — 4) Ovfr. S. 243. — 5) Efter Sædvane og approbatos articulos
procuratorii toges til Distributs etc. — 6) Engelstoft 1. c. — 7) Jfr. Konstit. og
nedenf. i femte Afsnit.