52 / 420
3 3
er uden for al Tvivl, da den er udfærdiget i Henhold til Bemyndigelse,
given ved Kgbrev 13. Marts 1587, der udtrykkelig paakaldes i Indled
ningen , er dog for en væsentlig Del sat ud af Kraft ved de forandrede
Regler om Yedligeholdelsespligten, og dens Forskrift om Naadensaaret
er undergaaet en betydningsfuld Forandring ved concl. consist. 17. Marts
1847 D.
§ 6.
I. N o r m e r e d e L æ r e r e . — Fortsættelse.
2
) L ø n n i n g .
Yed Fremstillingen af Reglerne vedrørende denne maa gjøres en
Hovedadskillelse mellem Tidsrummet, da de saa kaldte corpora existerede,
og Tidsrummet efter deres Ophævelse i Henhold til kgl. Resol. 25.
Novbr. 1796.
I det første Tidsrum dannedes Professorernes samlede
Indtægt, afset fra de overordentlige Forleninger, som Kongerne tildelte
enkelte2), af følgende Bestanddele:
1) Pengeløn. Hvorledes Lærerne honoreredes i det ældste Universi
tets Tid, er alt berørt oven for S. 193. Efter Fundatsen af 1539 vare
Lønningerne for t h e o l o g i bestemte saaledes, at theol. secundus og
tertius fik hver 150 Rdlr., men primus (episc. Sjæll.) kun 100 Rdlr. som
Følge af, at han tilbragte næsten tre Maaneder paa Visitatser. J u r i s -
c o n s u l t u s fik ligeledes kun 100 Rdlr., m e d i e i derimod hver 140 Rdlr.
Blandt p r o f e s s o r e s a r t i u m skulde leetor pædagogicus efter Fundatsen
have 70 Rdlr.; men i Overensstemmelse med selve den i Fundatsen givne
Tilladelse blev Embedet fra Aar 1545 delt, og derefter erholdt leetor
pædagogicus I og II hver 35 Rd lr.2), men dialecticus, rhetoricus, Græcus
og physicus hver 70 Rdlr., medens Hebræus saa vel som leetor musices
fik 20 Rdlr. hver. Om den sidst nævnte er tidligere ta lt; med Hensyn
til leetor Hebræus maa derimod bemærkes, at han i 1557 rykkede op til
fuld Lønning lige med de andre.
I Overensstemmelse med den overleverede Ordning, i Følge hvilken
der kontraheredes om Honoraret for de enkelte Forelæsninger, var den
anførte Lønning for professores artium ogsaa beregnet for bestemte Fore
læsninger, i Almindelighed 50 Rdlr. for en Formiddags-, og 20 Rdlr. for
en Eftermiddags-Forelæsning; kun i Henseende til pædagogus var Lønnen
0 Ovfr. I. S. 244. Goos: Aarbog.1876—77 S. 26. — 2) Bevill. 13. Febr. 1625
for Ivasp. Bartholin paa det første ledige Kanonikat ved Roskilde Domkirke; 21.
Septhr. 1667 for Rasm. Vinding, lians Hustru og 1 af Børnene til for Livstid at
nyde Tienden af Universitetets Kirker i Taarnby, Faxe og Eggitslevmagle mod at
bolde Kirkerne vedlige og give Universitetet og Professorerne, hvad deraf plejer at
gives, samt udrede Kontributionerne; 22. Apr. 1669 for Rasm. Bartholin, Hustru og
1 al Børnene paa Smørum, Gladsaxe og Sæby Kirker under samme Vilkaar; 13.
for B. Bartholin, Hustru og Børn til paa Livstid at nyde alle Indkomster
af Stulinge, Himmelev, Sneserød, Syv, Kirkekvalsø, Kirkesonnerup, Glostrup, Stenløse-
magle og Jørlunde Kirker mod at vedligeholde dem, svare Kontribution, Stiuliiskat,
catkedraticum og hvad Stiftsskriveren tilkommer; 7. Novbr. 1693 og 9. Juni 1693 for
lians Vandal paa Vig og Asminderup Kald, mod at holde en Kapellan; 1. Febr. 17 13
tor Hans Bartholin paa det første ledige Præstekald, hvortil Universitetet har Kalds
ret (Sj Reg.). Kgbrev 11. Febr. 1731, at Univ. i Anledning af hans Afskedigelse
maa tiltræde sin Ret til Smørum og Ledøje Kald. (Sj. T.). — 2) D. M. III—1 —22.