28
Besiddelse, uden at Professorerne fik mindste Vederlag. De tav , saa
længe Frederik III. levede; men efter lians Død ansøgte de Kristian V.
om Erstatning, og Ansøgningen bevilgedes, i det Universitetet som
Vederlag for Haverne ved Skjøde 7. Apr. 1674 fik overdraget Landet
Sogns Kongetiende paa Den Taasinge1).
I Aaret 1675 forøgedes atter Residensernes Antal, i det lic. jur. J.
H o p p n e r skjænkede sin Gaard paa Gammel-Torv og Nørregade til to
Professorboliger, dog med Bemyndigelse for Universitetet til at sælge den
mod at indkjøbe to andre gode og belejlige Residenser. Gaarden blev ogsaa
solgt for 6375 Rdlr.; men den fundatsmæssige Forpligtelse til at kjøbe en
anden blev ikke efterkommet, hvorimod Renterne af Salgssummen bleve
anvendte til Huslejeportioner for to Professorer-). I Følge kgl. Bevilling
26. Septbr. 1688 solgtes endelig en den Gang af Prof. B. B a r t h o l i n be
boet Residens til O. Bo r c h , som der i indrettede det nuværende Borclis
Kollegium.
Ogsaa dette Kgbrev paalagde Professorerne at anvende
Salgssummen 2125 Rdlr. til Indkjøb af en anden Residens; men heller
ikke dette Paalæg blev efterkommet, hvorimod Renterne ligeledes an
vendtes til Huslejehjælp.
I Forbindelse med de anførte Erhvervelser og Afhændelser kan der
næst mærkes, at der i Aaret 1680 iværksattes et Mageskifte med Petri
Kirke, i Følge hvilket denne overdrog Universitetet en Gaard i Studii-
stræde mod selv at faa overdraget en Residens, som den behøvede til
Kirkegaardens Udvidelse, hvilken Overdragelse konfirmeredes ved Kgbrev
5. Juni 16803).
Af det anførte fremgaar, at Residensernes Antal, der oprindelig var 8,
i Aaret 1600 forhøjedes til 9 og i 1619 til 11, i 1624 sank til 10 og i
1625 igjen steg til 11. At det i Resens Atlas angives til 1 0 4), taler
ikke herimod, da denne Angivelse aabenbart er ufuldstændig, i det den
ikke nævner nogen Residens liggende ud til Skidenstræde, hvor dog den
under Kristian IV. opførte Residens laa. Af de 11 Residenser var imid
lertid, som foran bemærket, den ene indrettet til 2 Boliger, og naar
Engelstoft angiver Tallet paa Residenserne til 12, er derved altsaa at
mærke, at Gaardenes Antal dog kun var 11. Dette fremgaar ogsaa af den
Kjendsgjerning, at netop saa mange gjenopførtes efter Branden 1728. Da
afbrændte nemlig samtlige Residenser lige saa vel som Universitetet;
men de gjenopførtes ikke saa hurtig som dette. Endnu i 1732 var man
‘ ikke naaet videre end t i l , at Kongen i Fundatsens § 98 lovede at ville
sørge for deres Gjenopførelse, og først under 2. Maj s. A. approberede
han de af Prof. Ramus gjorte Tegninger og Overslag med Tilføjelse, at
kun 5, nemlig 3 i Kannikestræde og 1 henholdsvis i Studii- og St. Peders-
Stræde, maatte opføres i samme Aar. Til Opførelsen af de resterende 6
bestemte først Rskr. 1. Apr. 1746 36000 Rdlr. af Frue Taarns Penge;
') Geh. Ark.s Skjødebog 1670—80 S. 673. Skatkamrets Indstillinger 16. Decbr.
1671 og 2. Septbr. 1673. — 2) Baden: Journal 1798 S. 12. — 3) Sj. Beg. —
4) Rørdam I. S. 125 Note.




