![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0050.jpg)
31
Retten til Bolig i den bortsolgte gamle Kanslers Gaard forlangte 125
Rdlr. Husleje. Baade B. Bartholin, Yinding og Lange reserverede deres
Stemmegivning i den Anledning1), og i Felge Regnskaberne, der kun
opføre 25 Rdlr. Husleje, maa vi ogsaa antage, at Vandals Paastand ikke
er bleven taget til Følge.
Huslejeportionerne, der traadte i Stedet for
Hoppners Gaard og den til O. Borch solgte Residens, maatte imidlertid
blive en Del højere end de ældre; men derfor maa man dog ingenlunde
tro, at de efter den Tid alle udgjorde større Beløb. Tvært imod finder
man oprettet og opteret Portioner paa 25-), ja paa 10 Rd lr.3). De meget
kunstige Transaktioner, ved hvilke Professorerne skaffede disse smaa Por
tioner til Veje, finde vi ingen Anledning til at dvæle ved, men fremhæve
kun, at der paa den anden Side dog ogsaa
fandtes større Portioner, endog
paa
100
R d lr.4), som i 1739yderligere ere stegne til 1505).
Senere have
vi ikke fundet Oplysning om deres Tilværelse eller Størrelse før i Aaret
1797. Da fandtes tre Portioner, der udelukkende vare dannede af de bort
solgte Residensers Salgssummer og Bartholins Legat, af hvilke den største
var omtrent 120, og de mindste omtrent 80 Rdlr.6) ; men ved kgl. Resol.
5. Maj 1810 reguleredes 4 Huslejeportioner, der til sammen udgjorde
631 Rdlr. 48 S k .7)-
Om deres senere Antal og Størrelse kan efterses
kgl. Resol. 18. Apr. 1817; 27. Febr. 1824; 17. Jan. 1835; 25. Novbr.
1836 §
8
; Regi. 13. Novbr. 1844 §
6
I., hvorefter Antallet af ordinære
var
6
, der ved kgl. Resol. 14. Maj 1847 forøgedes med 1 og i Aaret
1851 ved den definitive Overgang af H. C. Ørsteds Bolig til den polytek
niske Læreanstalt med endnu én8), saa at det samlede Antal var
8
å
400 Rdlr., hvilket Antal ogsaa fremdeles forudsætningsvis er hjemlet ved
Lønningslov 25. Marts 1871 § 3.
Adgangen til Nydelse af Residenserne var fra først af ikke reguleret
ved nogen Lovbestemmelse, .men overladt til vedtægtsmæssig Fast
sættelse9). Den indrømmedes derefter fra først af samtlige Professorer
(med Undtagelse af Bispen og lector musices) og ligeledes de to ved
Fdts. 1630 indstiftede. Derimod stillede Forholdet sig tvivlsomt i Hen
seende til metaphysicus.
Kvæstionen rejstes imellem R. Bartholin og
Dr. Ostenfeldt i Aaret 1660, og af Voteringen den 17. Novbr. 1660
fremgaar utvivlsomt, at metaphysicus den Gang har modtaget Husleje;
navnlig vidner R. Yinding i sin Votering, at han selv som metaphysicus
havde modtaget den; men senere blev Praxis en anden, som Konstit.
7. Juni 1679 Art. 11 godtgjør10), dog kun indtil 1732. Om den senere
Indskrænkning af Retten i Følge Fundats 1732 til proff. consist. og
denne Regels Forandring i Nutiden er alt det fornødne bemærket oven
0 A. C. 23. Febr. 1661. — 2) A. C. 13. og 20. Apr. samt 11. Maj 1720. —
3) A. C. 22. Marts 1721:- opteres 10 Rdlr., som gaa af den liden Vaaning i bt.
Pederstræde. — 4) A. C. lo. Jan. 1718 : Jeg opterer i G-uds Navn de_ 100 Rcllr.
Residenspenge. L. H olberg. — 5) Rskr. 20. Maj s. A. (Reg. til Ussmgs Res a .
Samling.) — 6) Baden: Journal Y. S. 190. —
')
Engelstoit: Annaler 18 E 1. .
201—9. — 8) Jfr. Linde: Meddel. 1849—56 S. 282—88. — ) Cragn Additam. II.
p. 90. — I0) Engelstoft: Annaler 1810 II. S. 34.