48 / 420
29
ved Rskr. 10. Septbr. 1571 bevilgedes, at der deraf til en Begyndelse
maatte udbetales 12000 R d lr.1), og ved Rskr. 26. Maj 17522), at der
fremdeles maatte udbetales indtil den fulde Sum af 36000 R d lr.3). Af
de 11 ny brændte imidlertid i 1795 atter de to, af hvilke kun den ene
blev gjenopbygget, og af de resterende 10 ødelagdes de 6 ved Bombarde
mentet 1807 uden at blive gjen opført e 4). Af de tilbage værende 4 be
nyttedes to til Indretningen af den polytekniske Læreanstalt5), og den
tredje bortsolgtes i 18376), saa at kun den fjerde og sidste, som ligger i
Kannikestræde og for Tiden bebos af Konf. R. J. N. Madvig, endnu er levnet
af de rigtige, gamle Residenser. Paa den anden Side er en nyere kommen til,
i det Friboligernes Antal i Aarene 1809 og 18157) forøgedes med to i Kom
munitetsbygningen, af hvilke dog kun den ene fremdeles er Optionsbolig,
medens den anden er bleven forvandlet til en Embedsbolig for Prof.
zoologiæ8). Foruden ham er der endnu forskj ellige andre Professorer, som
nyde Embedsbolig9), saa som Regensprovsten10), Professoren i Mineralogi11),
Professoren i Astronomi som Bestyrer af Observatoriet og Professoren i
Kemi som Bestyrer for det kemiske Laboratorium. Professorboligen i det
forrige kirurgiske Akademi har gjennem længere Tid været og er fremdeles
et Tvistens Æble, som indtil videre nydes af Professoren i Fysiologi1-);
en anden Bolig samme Steds nydes siden Prof. Ibsens Tid af Prof. anat.
Tilsynet med Residenserne var ved Fundatsen af 1539 betroet til
curatores ædificiorum, hvis gængse Navn dog blev ædiles, som vare to,
af hvilke Dekanen i det filosofiske Fakultet regelmæssig var den ene, og
som valgtes aarlig, indtil Konst. 14. Apr. 1657 bestemte, at de skulde fun
gere paa længere Tid. Til Gjengjæld fastsatte den, at de skulde oppebære
Løn, medens Hvervet tidligere havde været ulønnet. Lønningen bestod
i en Tiendedel af Indtægten af Kannikernes Naadensaar. Denne Indtægt
bestemtes ved samme Konstitution særlig at skulle anvendes til Residen
sernes Underhold, hvilken Anvendelse efter Professorernes Paastand havde
fundatsmæssig Hjemmel, hvad der dog ikke paa nogen Maade skjønnes at
være Tilfældet, da Fundatsen tvært im od 'til samme -Øjemed havde paa
lagt vedkommende Professorer at svare 3 Rdlr. aarlig i Husleje 13), hvilke
imidlertid ikke nogen Sinde ses at være bievne betalte. Da senere
Kgbrev 29. Jan. 1667 til Erstatning for Naadensaaret tillagde Universitetet
Studiiskatten af Norge og Fyn, anvendtes den ogsaa i samme ø jem e d 14),
hvortil endvidere bestemtes Landets Sogn Kongetiende15). Disse Ind') Jfr. ovfr. S. 163. — 2) Begge Rskr. i Kanc.-Arkivet. — 3) Jfr. om Gjen-
opbyggelsen Baden: Journal 1797
S.
114 —19. — 4) Engelstoft og Verlauff S. 77
Note 5. — 5) Selmer: Akad. Tid. I. S. 12 3; Linde: Meddel. 1849—51 S. 283—87.
— 6) Selmer: Aarbog s. A. S. 128—29. — 7) Selmer: Akad. Tid. I. S. 129—30;
jfr. Engelstoft og Verlauff S. 77 Note r. — 8) Selmer: Aarbog 1847 S. 54. —
9) Jfr. Linde: Meddel. 1857—63 S. 168 -69 . — 10) Resol. 15. Septbr. 1829. —
11) Selmer: Akad. Tid. I. S. 133. — 12) Linde: Meddel. 1849—56 S. 294-308:
M. Skr. 30. Novbr. 1868 (utrykt).
— 13)Cragii Additam. III. p. 95. — 14) A.
C.
4. Decbr. 1669: Studiiskatten af
Norge og Fyn skal anvendes til Residensernes
Reparation, eftersom den er givet i Stedet for annis gratiæ af Kanonikaterne. —
15) Jfr. Fdts. 1732 § 99.