44 / 420
2 5
maalet om vedkommendes Forbliven eller Ikkeforbliven i Embedet hoved
sagelig er bleven betragtet fra et økonomisk Synspunkt, og den nærmere
Fremstilling af Forholdet vil derfor passende kunne gj emmes til en føl
gende §. Her skulle vi nøjes med at bemærke, at Professorerne før som
efter 1660 kunde afskediges ad administrativ Yej eller dommes fra Em
bedet. Exempler paa det sidste vides ikke at foreligge fra Tiden efter
1660; derimod bleve for den Tid baade J. Dybvad og I. S tub1) fjærnede
fra Bestillingen efter Dom.
Afskedigelse uden Dom iværksattes før 1660, om end i Følge kon
geligt Paalæg2) eller i alt Fald med Kongens Samtykke3), dog formelt
af Universitetet selv.
Det var en Undtagelse, naar Mels Hemmingsen
afskedigedes umiddelbart af Kongen ved Reskript til Kansleren4). Efter
1660 er derimod Afskedigelsen saa vel som Kaldelsen sket umiddelbart
af Kongen. Den første Professor, som afskedigedes efter 1660, var Kri
stian Kold, og Grunden hertil var hans logica, som indeholdt forskjellige
Exempler, der skurrede i den enevældige Konges G ren5).
Dog varede
det ikke længe, inden han atter blev tagen tilN a a d e 6). Struensee’s Fald
voldte, at Prof. med. Kr. Joh. Berger fik sin Afsked 7), og fra den nyere
Tid kan mærkes C. G. Davids Afskedigelse i 18368).
§ 5.
I. N o r m e r e d e L æ r e r e . — Fortsættelse.
1) R e s i d e n s e r og H u s l e j e p o r t i o n e r .
Fundatsen af 15393) henlagde 8 Kannikegaarde til Professorresidenser;
men da Universitetet først ved de daværende Indehaveres Død eller fri
villige Fratrædelse kom i Besiddelse af dem 10), maatte det midlertidig
søge forskjellige Udveje ved at leje eller benytte andre Gaarde, navnlig
to Residenser, der hørte til Jakobs og Margaretes A lte r11), og en anden
Gaard, der af Peder Albertsen var skjænket til St. Peders Alter og laa
der, hvor Regensen nu ligger12).
I det mindste to af disse Gaarde
maa ogsaa i senere Tid have beholdt denne Bestemmelse; thi i Følge
Regnskaberne fra Tiden efter 1578 fik kun 3 Professorer Husleje; men
selv om Bispen og lector musices fraregnes, bliver Professorernes Tal dog
13, og Friboligernes Antal følgelig 10. I Aaret 1600 forøgedes Residensernes
Antal med 1, som opførtes paa Studiigaarden samtidig med Indretningen
af den botaniske Have, for at dens Beboer kunde føre Tilsyn med denne12),
og i Aaret 1618 skete en yderligere Forøgelse, i det Kristian IY. satte
Universitetet i Stand til at erhverve tvende ny Residenser, hvortil Præ
ster og Yikarer med Undtagelse af de husarme i samtlige Stifter maatte
O Pontoppidan: Annaler III. p. 576 og 586, jfr. Rørdam III. S. 242. — 2) Rør
dam IY. S. 193, 254, 263. — 3i Rørdam IV. S. 27. — 4) Rørdam II. S. 167. —
5) Kgbrev 15. Maj 1667; C. Nyrop I. S. 196. - G; Ovfr. II. S ..13. — 7) Ingerslev:
Læger og Lægevæsen II. S. 401. — 8) Selmer: Akad. Tid. IV.
S.
33. — 9) Cragii
Additam. III.
p.
95. — 10) Cragii Additam. III. S. 122. —• 11
)
Cragii Additam. III.
S. 122. - 12) Rørdam I. S. 123, Note. — 13) Rørdam III. S. 12 8 -2 9 .
4