40 / 420
21
juridiske Fakultet, men derfra naaede man snart til, at en designatus prof.
phil. tillige blev dsignatus prof. jur., og dette Skridt se vi gjort ved Kosmus
Bornemanns Kaldsbrev som tertius juris consultus ordinarius; thi deri hedder
det, „at han skal nyde Sæde og Gang som tertius J. C o rd.; og naar de,
som nu allerede Vores Brev paa Professor-Bestillinger bekommet have, deres
Fornøjelse efter bemeldte Vore Breve erlanget have, da skal han den
først vacerende professoris philosophi Løn og anden tilkommende Rettig
hed efter fundationes, leges, statuta og consvetudines laudabiles nyde
og beholde, indtil juris consulti ordinarii anordnede Besoldning ham
med Rette kan tilkomme“. Efter den Tid findes der mangfoldige Exem-
pler paa lignende Designationer. Det var næsten Undtagelser, naar Pro
fessorer kun designeredes i det filosofiske Fakultet, som f. Ex. Joh. Fre
derik Bartholin til prof. mathem .x), ArneMagnussen til prof. ph il.2), eller
i det medicinske, som f. Ex. Jens Jakobsen3). Reglen var tvært imod
den modsatte. En Mængde Exempler derpaa have vi alt fremhævet oven
for4). Her skulle vi blot tilføje, at Brevene fra først af i Almindelighed
lød paa, at vedkommende skulde ascendere efter de forhen udnævnte;
men senere navngaves bestemte Personer. Den 27. Marts 1688 beskik
kedes saaledes Hans Bartholin Thomæsen til prof. phil. med senium
næst efter Ole Vorm og Ret til at ascendere in fac. theol. efter Mag.
Joh. Jacobi Birkerod; den 3. Apr. s. A. beskikkedes atter Georg Kri
stian Bræmer med senium efter den fornævnte i begge Fakulteter;
den 6. Apr. 16955) beskikkedes Johan Trælund til prof. phil. med Ret
til at ascendere in fac. theol. efter de alt udnævnte, og den 13. Apr.
1695 skete det samme med Jakob Lodberg. I Følge Kgbrev 2. Decbr.
1699 skulde Mag. Seerup ascendere in facúltate philosophica efter Veg
horst og in facúltate medica efter O. Vorm6), og efter Seerups Afgang
indrømmedes der ved Kaldsbrev 5. Avg. 1701 Dr. Frankenau samme
Ret.
Paa denne Maade kunde Kristian Reitzer i sin Indberetning med
Føje erklæ re: facultas philosophica har nu udi lang Tid været lige
som et Seminarium for de tre øverste Fakulteter; thi naar en udi disse
ledig vorden Profession igjen skal besættes, er det oftest sket ved en
af philosophis, som tillige med at blive prof. philos. har faaet Brev paa
at ascendere, naar som helst ledig bliver i en af de øverste Fakulteter.
Da Brevene derhos i Almindelighed hjemlede vedkommende at ascen
dere efter senium i begge Fakulteter, blev han selvfølgelig ved at rykke
op ogsaa i de højere Fakulteter, saaledes at han ved indtræffende
Vakance uden videre Udnævnelse fra at være medicus II. gik over til
at blive medicus I.
Ogsaa denne Sætning godtgjøres til fulde ved
Reitzers Beretning7).
Den nævnte Udstedelse afVentebreve var i Særdeleshed fordæi velig
0 12. Maj 1688. - 2) 14. Juli 1694. - 3) 31. Marts 1683 - 4) II. S. 17.
- *) Si. Ree. - G) Kopi B. S. 269. - 7) A. C. 30. Septbr. 16 7 1: Eftersom Kans
leren ej var hjemme, har Rektor talt med Ils. Excellence Griffenfeldt om successione
til professio medica, og var Hs. Excell. tilfreds, at medicus tertius ascenderede.