42 / 420
23
Fundatsen 31. Marts 1732 § 6, i Følge hvilken Kongen, naar en Profes
sion blev ledig, vilde beskikke en dygtig og lærd Mand dertil, som kunde
eragtes vel forfaren i den eller de Videnskaber, som han skulde profitere,
„og ville Vi ingenlunde, at professores maa forlade den Profession, de
én Gang ere kaldede til, for at vælge en anden; men enhver skal blive
ved det, som han er beskikket til at lære den studerende Ungdom“. Naar
det i Forbindelse hermed hedder, at hvis nogen af professoribus philos.
fandtes bekvem til at betjene en af de teologiske, juridiske eller medicinske
Professioner, vilde Kongen have dem fremfor andre i allernaadigst Efter
tanke, da var det uden Tvivl Meningen med denne Forskrift at udelukke
den samtidige Designation baade i det filosofiske og i de højere Fakul
teter; men den Bestemmelse blev ikke overholdt. Tvært imod vedblev
det filosofiske Fakultet ogsaa senere til en vis Grad at være et Semina
rium for de højere Fakulteter, og det var Konsistorium selv, der ved en
Betænkning af November 1741x) synes at have foranlediget Gjenindførelsen
af denne Misbrug,
der navnlig fandtAnvendelse ved Designation af
Ju riste r2), i det f.
Ex. Rskr. 2. Maj 1759 meddelte Universitetet, at
Hiibner og Obelitz vare udnævnte til Prof. jur. ordd. med Ret til efter
Behag at ascendere i det filosofiske og juridiske Fakultet. Først Kab.-
Ordre 26. Marts 1777, kundgj. ved Kane. Prom. 5. Apr. s. A., paabød
endelig, at ingen maatte designeres i mere end ét Fakultet.
Blev paa denne Maade Fundatsens Forbud imod den dobbelte Op
rykningsret gjennem lange Tider et dødt Bogstav, saa gjaldt væsentlig
det samme om den anden Forskrift, at enhver Professor skulde beskikkes
til at lære et bestemt Fag. Konsistorium selv synes ogsaa at have givet
Stødet til Gjenindførelsen af de generelle Designationer, da det i den
anførte Betænkning hedder, at man enten kunde give dertil egnede Per
soner Designation og Exspektans paa visse Professorater eller og lade
dem som designati
ved første Vakans uden Forskjel af Professionerne
ascendere til den vakante Professions Emolumenter. Paa denne Maade ved
ligeholdtes efter som før 1732 de mærkværdig abnorme Tilstande, hvori vi
f. Ex. faa et Indblik ved Kgbrev 12. Juli 17483), udstedt i Anledning af
en Mængde Tvivlsmaal, der vare rejste efter Prof. Grams Død. Blandt
disse Tvivlsmaal var ogsaa det, hvorledes der skulde forholdes, naar det
første ledigt blivende Videnskabsfag var et saadant, hvortil vedkommende
designatus ikke havde appliceret sig, og Brevet afgjorde da Sagen derhen,
at i saa Fald enten en af faste Vikarier (Bispens og Rentemesterens)
skulde overtage hans partes, eller, hvis ingen af dem var i Stand dertil,
skulde han selv lønne en Vikar med 100 Rdlr. En ren Ubegribelighed
er det derhos, at denne Fremgangsmaade anvendtes ikke blot, hvor vir
kelig en generel Designation forelaa, men, i alt Fald en Tid lang, selv
hvor
Kaldsbrevet lød paa bestemte Fag.
Exempelvis kan saaledes
J) Badén: Journal III. S. 154—58. — 2) Baden: Journal III. S. 157. —
3) Kopi B.