39 / 420
af egentlige Yentebreve paa Lærerposter gik rigtig i Svang før i Frederik
III.s Tid. Da begyndte Beskikkelserne af overtallige ordinære Professorer,
blandt hvilke den første var Th. Bartholin. Han fik ikke nogen skriftlig
Beskikkelse; men den 11. Apr 1649 refererede Rektor, at det var Hs.
Maj.s Vilje, a tT h . Bartholin skulde reciperes in fac. med. ut tertius ordin.,
docere medica et anatomica og beholde sit stipendium philosoph. med
senio og accidentibus, hvad deri falde kunde; derefter fulgte Kongebrevene
om R. Bartholins og P. Scavenius’s Kaldelse, og disse fortsatte Udnæv
nelser turde egentlig have givet Stødet til Indførelsen af det senere lang
varige Designationssystem; thi vel bestemte de første Kaldsbreve endnu
intet udtrykkeligt om en Ascensionsret, da det kun hedder, at f. Ex.
P. Scavenius skal nyde sit senium, men i Henhold dertil tillagde alle
rede Praxis ham bemeldte R e t1), og snart hjemlede Kongebrevene den
ogsaa udtrykkelig.
I Kgbrev 12. Apr. 16602) angaaende Hans Broch-
mands Kaldelse hedder det saaledes, at han skal voceres til prof. theol.,
og, indtil Vakance indtræder, have Gang og Sæde baade inden og uden
consistorio saa og al anden Rettighed som ordinær theologus.
I dette Tilfælde vil det ses, at man endnu har bevaret Formen af
en aktuel Udnævnelse i Forbindelse med Designationen. Men det maatte
dog snart blive indlysende, at Konsistorium ikke paa denne Maade ved
blivende kunde fyldes med overtallige Medlemmer, og vilde man ikke
ganske høre op med Ventebreves Udstedelse, hvilket man ikke vilde,
maatte man derfor nødvendigvis føres ind paa de rene Designationer,
saaledes at der ikke længere skete nogen aktuel, men kun en eventuel Ud
nævnelse, i Kraft af hvilken den udnævnte blev professor designatus eller
en saadan, der havde Adgang til ved indtrædende Vakance at overtage en
normeret Professsors Plads. For at en saadan Indrykningsret kunde til
komme vedkommende, var det dog Regel, at den udtrykkelig maatte være
tillagt ham i Kaldsbrevet. Da saaledes Prof. J. H. Schlegel havde faaet
et Kgbrev meddelt, hvori Oprykningsretten ikke var om talt, vægrede
det filosofiske Fakultet sig ved at anerkjende ham som andet end blot
titulæ r Professor, og paa Ansøgning fik han derfor trods Fakultetets
Modstand3) under 19. Septbr. 1761 et nyt Kgbrev meddelt, hvori Ad
gangen til at ascendere var udtrykkelig hjemlet. En professor desig
natus var herefter væsentlig forskj ellig fra en professor extraordinarius,
og denne Forskjel anerkjendtes ogsaa i Praxis derved, at undertiden en
Professor af sidst nævnte Art udnævntes til designatus. Dette skete saa
ledes ved Kgbrev 22. Apr. 1746, meddelt Prof. med. Kr. Lodberg F riis 4).
Var den nævnte Brug med Ventebreves Udstedelse i og for sig forkastelig,
saa blev den det endnu mere derved, at den vedkommende designeredes som
Medlem af to Fakulteter. I saa Henseende vare ogsaa Th. Bartholins og
de efterfølgende Kaldelser en res pessimi exempli; thi vel hjemlede de kun,
at en aktuel professor phil. tillige fik Sæde henholdsvis i det medicinske og
*) Ovfr. S. 201. — 2) Sj. Reg. — 3) Erklæring 29. Novbr. 1760 (Kopi B.
S. 143). — 4) Kopi B. S. 475; jfr. Baden: Journal I. S. 97.
20