45 / 420
26
bidrage hver 1 Rigsdaler1). Den ene af disse Residenser byggedes-);
den anden erhvervedes derimod ved Kjeb af en Del af Kansler Friis til
Borreby’s Gaard. Den overdroges ved Skjøde 10. Avg. 1618 og indret
tedes hovedsagelig til den nuværende Regens, dog med Undtagelse af et
Stykke, som Universitetet tilskiftede sig i 1623, og hvor i alt forinden
Professor Kort Aslaksen havde faaet Bolig3). Endelig erhvervede Univer
sitetet endnu en Residens i 1625 ved Kjobet af Hans Staphensens
Gaard i St. Pederstræde, som det kjøbte for 1600 Rdlr. og indrettede til
Bolig for 2 Professorer4). Paa den anden Side hedder det vel i A. C. 3.
Apr .&1619, at Kansleren raadede til, at Universitetet paa kgl. Maj. Behag
kunde sælge den gamle Residens i St. Pederstræde; men her ei dog vist
nok ikke Tale om en Professor-Residens, i det der snarere er sigtet til
en af de Residenser, der henhørte til Yikarierne.
Derimod afhændedes
den ny erhvervede Residens i Kansler Friis’s Gaard ikke længe efter, da
den var for stor og ubekvem, hvorfor alle Professorerne vare villige til
at sælge, da Rektor den 7. Apr. 1624 proponerede, at der var en fornem
Adels-Person, som vilde afkjøbe Universitetet sal. Kort Aslaksens Re
sidens.
Den 11. Apr. oplæstes derefter i Konsistorium en Seddel fra
Rentemester Krist. Urne, lydende paa, at Kongen havde givet Tilladelse
til Afhændelsen; men den 18. Apr. bragte Rektor Bud fra Kansleren, at
han nu selv var bleven til Sinds at kjøbe Gaarden og vilde give 4500
Rdlr. for den, hvorpaa han strax var Professorernes Konfirmats og Skjøde-
brev begjærende, for at han kunde faa Hs. Maj.’s Konfirmation derpaa, foi-
inden han forrejste. Professorerne samtykte, og Handelen blev slu tte t5);
men senere fik de dog atter Lyst til Gaarden, da den laa saa bekvemt
til Bolig for en Professor, som kunde føre Tilsyn med Studenterne i Re
gensen. Lige fra 1641 spekulerede de paa Gjenerhvervelsen6); men Ejer-
inden, Fru Barbara Yittrup, erklærede i Begyndelsen, ikke at ville sælge,
saa længe hun levede, og først 10 Aar efter skiftede hun Sind. Den kostede
i alt 7000 Rdlr., til hvis Betaling Kongen skjænkede 4000 Rdlr. af Bibelens
Penge, 1000 Rdlr. af vor Frues og 1000 Rdlr. af de andre Universitets
kirkers samt endelig 1000 Rdlr. af Kommunitetets (Studiigaardens)
Midler 7). Erhvervelsen skete i Hans Svanes Rektorat, og Universitets-
Regnskabet 1652—53 bemærker derom: „Haver Universitetet sig tilfor
handlet efter strænge og velbyrdige Hr. Kanslers Raad velb. Fru Barbara
1'i Koprev 10. Decbr. 16 18; Kirkeli. Saml. VIII. S. 540—53.
2) Rørdam IV.^
g 716 — 3) Reinliardt S. 82; Rørdam III. S. 321. — 4) Skjøde 1. Jan. 1625 i
Konsists Arkiv Pakke 153. A. C. 9. Febr. 1625; jfr. Univ. Regnskab 1655—56. —
5) Kgl. Konfirm. 1. Maj 1624 med Skjøde 21. Apr. s. A. i Sj. Reg. Jfr. om nogle
efterfølgende Forhandlinger Engelstoft og Verlaufl S. 29 fl. — e,J A. C. 4. Septbr.,
8. Decbr. 1841, jfr. 30. Jan. 1648: Berettede Rektor, at Hr. Kansler havde lovet
at ville tænke paa Middel, hvorledes Universitetet en Gang kunde bekomme den
Gaard i Kannikestræde til Residens, naar den bliver til fals, saa og at hans Mfcens
vilde forhjælpe os til at beholde det Tømmer, som i den ny Kirke er brugt til
Stilling, vore Residenser til bedste, for hvilken Mildhed og gunstige Omhu for Aka
demiet professores illustri ejus magnificentiæ paa det højeste takkede. — 7) Kgbrev
22. Septbr. 16 51 (Orig. i Konsist.s Ark.); Kgbrev s. D. til Th. Fincke om Udbeta
ling af de 1000 Rdlr. (Sj. T.).