64 / 420
45
Kongetienderne skal dermed forholdes, ligesom med anno gratlæ in
præbendis.
Professor discedens eller hæredes nyde ikke anno gratiæ i Kirkerne,
men de skulle forvaltes af successore, og hæredes nyde det, som i
det Aar, han døde, er falden, og Aaret at begyndes og endes til Philippi
Jacobi. Men dør eller bortkommer procurator først i Aaret, nemlig det
første Kvartal, da nyder han eller hæredes for den Umage, han har haft,
Halvdelen af det linge lucro 1). Ingen Restance maa søges hos Bønderne,
som kan være Godset til Ruin, enten af de afdødes Arvinger eller den
Professor, som bliver kaldet andet Steds hen, eller og af den Professor,
som træder fra et Gods til et andet, men testamentarii bør derudi at
handle, som tilforn meldt er.
Den foranførte Regel angaaende Naadensaaret i Tienderne forandredes
ved et concl. consist. 29. Juli 16932) saa lydende:
Med decimis skal forholdes saaledes, som udi corpora stipendii sker,
nemlig at annus regnes fra Paaske til Paaske, og da efter Porportion til
den Termin, som en afgaar udi, skal Arvingerne tilregnes at skulle nyde
et helt Aars Indkomst derefter, som ex. gr., naar en dør in secundo
termino, som er mellem St. Hansdag og Mikkelsdag, skulle hæredes nyde
det hele Aars decimis fra Paaske til Paaske, Halvdelen som fortjent Løn
quia terminus, in quo quis moritur, non computatur, og Halvdelen pro
anno gratiæ, og til at kompletere det fulde annum gratiæ des foruden
at nyae af følgende Aars Indkomst endnu to andre quartas3).
Med denne Forandring vedbleve foranstaaende Bestemmelser at gjælde,
saa længe corpora bestod. Navnlig vise Indberetningerne angaaende de
ledige corpora, at Forskjellen mellem Naadensaaret i Prokumtorierne og
Præbenderne vedblev uforandret til det sidste.
I det ny juridiske Professorat, der indstiftedes 1732, fandt efter
Loven intet annus gratiæ Sted; men det bevilgedes dog Fru Højer ved
kgl. Resol. 14. Juni 17403) og indførtes som almindelig Regel i samme
ved Rskr. 23. Avg. 1780. For øvrigt skulle vi kun bemærke, at Fun
dats 31. Marts 1732 § 92 stadfæstede Naadensaaret i den tidligere ind
føl te Form, og at det samme i det væsentlige var Tilfældet med Fundats
7. Maj 1788 Kap. VII § 6, som ligeledes bevarede den ved Fundats
1732 § 102 indførte Bestemmelse om Universitetets Panteret i samme.
I Vedtægten 1576 var det tillige bestemt, at der i Naadensaaret
skulde indsættes testamentarii over Præbendegodset. Denne Regel blev
fremdeles slaaet fast ved Konstit. 16. Febr. 1695, hvis Art. 2 , der
ligeledes vedblev at gjælde, saa længe corpora exi.sterede, lød saaledes:
n
Prof. post. abitum er nogen paa abeuntis Vegne a die abitus
eliei obitus maa befatte sig med Bøndergodset, men der skal strax inden
Dage af Konsistorium ordineres to curatores eller testamentarii, af
hvilke successor skal være den ene, om han vides og er til Stede, ellers
lmidleitid tvende af professoribus, som Godset samtlige som possidentes
i 7 a ? 16
e f°rvalte og skaffe abeunti vel obeuntis Arvinger deres Del
at Indkomsterne efter constitutiones, hvilket Fogderne af secretarius skal
strax tilkjendegives med Befaling det Bønderne at lade vide4).
a
9 !l
Jfr- jr
241 N. 1. — 2) Se om Fornyelsen af detie Konkl. 175 1 ovfr. I.
b. 248.
— ■)
Kopi B. — O Kopi B. 174 0 -4 8 S. 722, jfr. A. C. 22. Juni 1720.