68 / 420
49
kongelig Resolution paa Antagelsen, men i Praxis lod man sig vist nok
nøje med Patronens Samtykke; i alt Fald nævnes kun dette ved Sevels
Beskikkelse til Kofod Anchers Vikar1). Prom. 5. Apr. 1777 indskærpede
imidlertid den ældre Regel, blot med den af Forholdene paabudte Foran
dring, at Indstillingen nu skulde gaa igjennem Kancelliet, og for tredje
Gang indskærpedes den ved Fundats 7. Maj 1788 Kap. I § 16.
Ved Reskr. 3. Juli 1662 var givet den almindelige Regel med Hensyn
til de licentierede Professorer, at de som saadanne ikke kunde ascendere
og heller ikke nyde andre end de visse Indtægter. I sidstnævnte Hen
seende gjorde dog Rskr. selv en Undtagelse til Fordel for Dr. Hans Svane,
ligesom ogsaa Hans Zoéga og P. Resen m. fl. nød en lignende Begun
stigelse, og i Praxis blev Reglen vist nok senere kun fastholdt i Henseende
til dem, der beskikkedes til andre Embeder, hvorimod de licentierede
Professorer, der ikke gik over i andre Stillinger, nød den fulde Indtægt
og ascenderede ligesom tidligere, indtil denne Ascensionsret ophørte i Følge
Fundats 7. Maj 1788 Kap. VII § 8.
Afgiften, som svaredes til Vikaren, var først 100 Rd lr.; men senere fixe-
redes den ved Prom. 5. Apr. 1777 til 200, og til denne Sum ansattes
den i Reglen ogsaa efter Fdts. 7. Maj 1788 Kap. I § 16; thi vel ophævede
denne i Almindelighed Vikariaterne, efter at den særlige Vikar for Bispen
allerede var bortfalden 1783 og for Kvæstor 1784; men, som tidligere
bemærket, var dette dog kun en Navneforandring. I Virkeligheden ved
varede den ældreOrdning til ind i det nuværende Aarhundrede. Ved kgl.
Resol. 20. Apr. 1803 afskedigedes saaledes Proff. Baden og Riisbrigh med
Bibeholdelse af deres Indtægter mod en Afgift af 200 Rdlr. aarlig til den
akad. Fond, og paa samme Maade afskedigedes ved Resol. 1. Febr. 1805
Prof. Tode.
De tørste Exempler paa Afskedigelse med Pension forekomme den
4. Maj 1731, da Prof. theol. H. Bartholin afskedigedes med 400 Rdlr.
aarlig Pension af Postkassen2), den 23. Jan. 1801, da Prof. Sahl afske
digedes med 300 Rdlr. Pension af Kongens Kasse foruden 600 Rdlr. af
Skolekassen, og den 21. Decbr. 1803, da Prof. Gamborg afskedigedes med
en Pension paa 1200 Rdlr., hvoraf den akademiske Fond udredede
800, Odense Kommunitet 300, og Finanserne 100 Rdlr. En Lovregel for
Pensionens Størrelse existerede ikke, men den bestemtes ved Resolution i
hvert enkelt Tilfælde. Maximen for dens Fastsættelse, hvis en saadan
overhovedet har existeret, have vi ikke fundet Lejlighed til at granske.
Den udrededes først af Universitetets egen Kasse, som dog efter Omstæn
dighederne assisteredes af Kjøbenhavns og Odenses Kommunitet; men ved
Resolution 25. Novbr. 1836 blev det af sær kgl. Naade bestemt, at Uni
versitetslærerne , naar de formedelst Alder eller Svaghed afskedigedes,
skulde have Adgang til Pension af den almindelige Pensionskasse, hvilken
Ordning dog atter forandredes ved kgl. Resol. 10. Febr. 1846 3). Nu er Pro-
fessorernes Pensionsforhold ordnet ved den almindelige Pensionslov 5. Jan.
') A. C. 22. Juni 1757. — 2) Sj. T. — 3) Selmer: Aarbog 1846 S. 32.