63 / 420
44
holder den Sætning, at Bestemmelserne i Art. I om det halve Aars
Løn, der altid skulde tilfalde hæredes, ogsaa gjælder om Præben-
derne, saaledes at Arvingerne i Virkeligheden .nød halvanden Aars Ind
tægt deraf.
Dermed stemmer ogsaa ganske en Ytring af Bispen under
Forhandlingen om Afskaffelsen af annus refusionis, lydende paa, at Efter
manden ikke, saa længe det hestod, nød nogen Indtægt af Præbenderne
i de første
2
V
2
Aar,
Konstitutionen af 1597 forandredes ved en Række ny Konstitutioner
i Aaret 1679, hvis Indhold formentlig kan antages gjengivet i Udkastet
af 1691, at dømme efter de neden for anførte Citater af de oprindelige
Vedtægters Artt. 2 og 10. Udkastets Bestemmelser herom, der udgjere
Afsnit XII i samme, lyde saaledes:
Annus gratiæ er et helt Aar i præbenda og et halvt Aar i procura-
torio, non computato termino, in quo qvis discedit vel moritur, og Aaret
regnes fra Paaske til Paaske. Dør eller bortkommer Professor imellem
Paaske og Johannis Baptistæ Dag, da bekomme hæredes eller discedens
ganske præbendam præsentis anni og unam quartvm sequentis. Men af
procuratorio tres quartas præsentis anni.
Dør eller bortkommer han
imellem Johannis Baptistæ Dag og Michaelis, da bekomme hæredes eller
discedens ganske præbendam præsentis anni og duas quartas sequentis,
men ganske procuratorium præsentis anni. Dør eller bortkommer han
imellem Michaelis og J u l, da bekomme hæredes eller discedens ganske
præbendam præsentis anni og tres quartas sequentis, men ganske procura-
toiium præsentis anni og unam sequentis. Dør eller bortkommer han
imellem Jul og Paaske, da bekomme hæredes eller discedens ganske
præbendam præsentis et sequentis anni; men ganske procuratorium præ
sentis anni og duas quartas sequentis.
In vicariatibus, som senioiibus philosophis ere tillagte, forholdes med
anno gratiæ som in procuratoriis. Dog hvis nogen Professor indtræder
strax a vocatione til stipendii virkelige Nydelse, og hans Formand eller
hans hæredes ikke nyde anno gratiæ, da kan samme Professor, naar han
aftræder, eller hans hæredes, naar han dør, ikke nyde anno gratiæ. Ellers
paa hvad Maade en Professor kommer fra Akademiet, da nyder han eller
hæredes anno gratiæ, dersom han har givet det til sin Formand eller
hæredes; thi det er ikke gratia, men Vederlag for det, han har mistet
og er hans fortjente Løn.
Professor discedens eller hans Arvinger skulle et helt Aar a die
obitus vel abitus nyde alle incertis og Herlighed af deres procuratorii
Gods, saa som de selv vare i Bestillingen eller levede
1).
Hvorfor med
certis og incertis samt testamentariorum Direktion over begge Dele skal
forholdes efter gamle constitutiones, nemlig at tvende testamentarii af
consistorio sættes, hvoraf den ene maa være successor, hvilke skulle have
Indseende med Godset, at baade den afgangnes Arvinger nyde deres
Rettighed, og at Godset ingen Upligt vederfares.
Professor discedens eller hæreaes nyde post abitum eller obitum én
Gang alt, hvad af Rectore distribueres, og ikke tie re 2). Angaaende
*) Om Grunden til denne Bestemmelse kan efterses Konstit. 10. Marts 1662
A t. 1 1 .; Engelstoft 18 10 II. S. 190. — 2) I Prof. Obelitz’s Memorial 2. Maj 1777
citeres denne Art. saaledes: Prof. discedens eller hæredes nyde post obitum eller
abitum en Gang hans Tiende, Studepenge og Offerpenge, Oldensvin og anden
Distributs, som af Rektor sker, og ikke tiere.