![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0061.jpg)
42
Med Hensyn til vicariatus Margarethæ hedder det i A. C. 11. Jnli
1607* M. E rasm i1) beholder det Vikariat, som ligger til professionem
physicam og haver her til Dags ligget til M. Jonam efter Bevilling. Den
fysiske Professor J. Jakob Venusinns havde altsaa beholdt det etter
Overtagelsen af Professoratet i Veltalenhed, og den 9. Novbr. 1614 be
vilgedes Vikariatet „quod vice appendices adjunctum erat professioni
phycisæ*4 Mag. Casp. Erasmi, som hverken var fysisk eller matematisk
Professor I Følge den foranførte Brug var altsaa Indtægten af de nævnte
Vikariater alt før 1621 bleven til et Slags Alderstillæg for de filosofiske
Professorer, og denne Brug maatte vist nok anses bekræftet ved Novel
lernes 5 11, der tillod Filosofferne at optere stipendia efter senium; vel gjorde
Jørg. From gjældende, at den kun vedrørte de ordinære stipendia og
ikke de foran nævnte extraordinaria augmenta stipendiorum; men her
imod indvendte de øvrige Filosoffer med Føje, at den fortrinsvis maatte
ano-aa disse sidste, da samtlige Præbender og procuratoria gjennemgaaende
vare lige store, saa at Indrømmelsen af en Optionsret med Hensyn til
dem i det væsentlige var betydningsløs. Tvisten fandt vel ikke nogen
principiel Løsning ved den nævnte Lejlighed, da de stridende Parter, Prof.
J. Fincke og J. From, ved Kanslerens Mægling overlode Tvistens (rjen-
stand til Th. Bang3). Men at dog Reglen fremtidig blev den, at seni
ores philosophi havde Adgang til at optere de paagjældende Vikariater,
fremgaar af Udkastet 1691, i hvis Kap. XII om Naadensaaret det hedder:
In vicariatibus, som senioribus philosophis er tillag t, forholdes me
annus gratiæ som in procuratoriis. Og at denne Ordning vedblivende be
stod, saa længe corpora existerede, fremgaar af en udførlig Skr. 17. 1 ebr.
1786 fra inspectores quæsturæ4)- 1 Følge den laa Indtægten at bt.
Jakobs A ltar, bestaaende i 11 Rdlr. 1 Mk. 8 Sk. i Jordskyldspenge
samt Indtægten af en Gaard i Vangede, en i Gladsaxe og en i Soderup,
fremdeles til den ældste filosofiske Professors stipendium, hvorimod den
næstældste nød Indtægten af St. Margaretas Vikarie, bestaaende i
15 Rdlr. 6. Ski. Jordskyldspenge5). Det vil heraf ses, at disse Stiftelser
fra det ældste Universitets Tid først ere forsvundne med de sidste filo
sofiske Korporas Inddragelse.
I Modsætning.til Filosoffernes foran omtalte Optionsret maa mærkes,
at Professorerne i de højere Fakulteter vel i ældre Tid kunde ascendere4);
men Novellernes Art. 11, jfr. Fdts. 1732 § 6, nægtede dem udtrykkelig
Ret til at optere.
.
Angaaende Naadensaar bestemte Kristian III. i Aaret *1547, at Fio-
fessorernes Enker skulde nyde Løn for 2 Kvartaler6); men efter at der
Aaret 1610 stededes denne sid ste« Nydelsen ^ “
^ . - ^ 0 ^ 1 1 1 . ^ .
T J i f ‘v|:il"f. s
_ >) Rektoratsregnskab 1656—57: Solgt Jordskyld af 4
Vaaninj^r iLavendefstræde, tilSrende ricat altarisMarg 24Edlr 2 0rt
heraf skal aarlig erlægges Rente til vie alt., saa at han nu skal have at Rektoi
15 Rdlr. 7 Sk. i Stedet for 131/. Rdlr. 8 Sk. - 6) Kirkeh. Saml. III. S. 7.