70 / 420
51
om Onsdagen, skulle herefter ogsaa der samme Steds, og indtil Vi ander
ledes tilsigende vorder, forrette det samme hver Fredag, Højtidsdage
undtagne, som paa Fredagen indfalde kunde, og det paa den ordinære
Prædikens Tid, Klokken otte slet; og ville Vi, at adjuncti iblandt forno
theologos og philosophos, som nu ere eller herefter kommende vorde og
in loco ere, lige med professores i benævnte Fakulteter skulle forrette
samme latinske Prædikener, enhver efter den Orden, det ham tilkommer
udi“. Denne Forpligtelse har dog næppe strakt sig ud over Frederik III.s
Regeringstid. I alt Fald finde vi ikke slige Prædikener omtalte hverken
under Kristian V. eller under Frederik IV.
Som et andet Udenomshverv, der til sine Tider paalagdes flere
eller færre blandt Professorerne, kan mærkes Affattelsen af Skolebøger1);
men dette maa dog nærmest betragtes som en Undtagelse; thi ordentligvis
henvistes deslige Arbejder til samtlige Professorer2) eller til Fakulteterne,
efter Omstændighederne i Forbindelse medMænd, tiltagne uden fra3).
Hvad dernæst Professorernes akademiske Virksomhed angaar, om
handle vi her kun den, de udøve hver for sig, hvilken vi indbefatte under
den almindelige Betegnelse: Lærervirksomheden. Oprindelig faldt dens
Udøvelse ikke inden for nogen bestemt afsluttet Tidsgrænse, i det der
hverken existerede noget akademisk Aar eller Halvaar; men hver Professor
begyndte og sluttede sine Forelæsninger, som det kunde falde4). Først
fra Aaret 1603 datere sig de aarlige Forelæsningsprogrammer, som Kansler
Kristen Friis til Borreby fik indført5), og Arbejds- saa vel som Løn-
ningsaaret regnedes da fra Paaske til Paaske; men det var en uheldig
Ordning, i Følge hvilken Hovedferien faldt ind i Læseaaret, og derfor finde
vi den ogsaa forandret i Aaret 1621, saaledes at det akademiske Aar
regnedes fra 1. Septbr. til 31. J u li6). Denne Ordning forudsættes ogsaa i
Udkastet 1691, som bestemmer: Hvad enhver maa læse eller det Aar
0 Kgbrev 25. Febr. 1737 til A. Høyer, H. Gram og Thestrup om at forfatte
ny præcepta og Bøger til Latinskolerne: Højer præcepta pbil. moral, med dertil
børende Sciencer saa og polit. univ. et particul., Gram præcepta geogr. et hist.
univ., eccles. et patr.; Thestrup præcepta ontolog. et logicæ; s. D. til Prof. J. Reus
om Affattelse af præcepta theol. natur.; s. D. til H. Gram om selv eller ved Rektor
at lade forfærdige en dansk-græsk Grammatik; s. D. til J. F. Ramus og P. Horrebow
om at forfatte præcepta aritkmet., geom. og andre math. præcepta til Skolebrug;
s. D. til J. Rosenkrantz, Biskop Yorm, Tli. Bartkolin og H. Gram: Meddelelse af
Befalingerne om ny præcepta og Bøger til Skolebrug. A. C. 23. Jan. 1754: Læst
Rskr. 24. Septbr. 1753 om at meddele, hvorvidt de Skolepræcepta, hvis Affattelse
befaledes den 25. Febr. 1737, ere avancerede. — 2) Gjellerup: Jens Dinesen Jersin
S. 98—99. — 3) Kgbrev 25. Febr. 1737 til fac. jurid. om at forfatte compendium
jurisprudentiæ Danicæ og indsende det til Resolution; s. D. til fac. theol., prof.
extraord. L. Leth og Hofprædikanterne, at de til Skolevæsenets Forbedring forfatte
et compendium theol. theoreticæ et practicæ nec non cliaracteristicæ, som forklarer
Evangeliets Lærdomme, Salighedsvejen og Orden paa Guds Ord.
4) Rørdam II.
S. 418. — 5) Ovfr. I. S. 145. — 6) Ovfr. I. S. 135. A. C. 30. Avg. 1623: 100 exemplana
skulle trykkes af den designatione prælectionum; 8. Juli 1629: ovfr. I. S. 146 og 272.
A. C. 24. Avg. 1636: Design, leet. kan blive, indtil Ericus (O. Torm) og Spormannus have
læst sig ind, at deres leetiones ogsaa kunne medindføres; 11. Avg. 1657: Blev talt de
designatione leetionum, finitis feriis autumnalibus; 10. Oktbr. 1660: Designatio lec-
tionem skal nu trykkes og opslaas; 26. Febr. 1670: Per plura vota bevilget Mag.
Tormio, at hans Navn maa trykkes in catalogo leetionum; dog skal tales med