76 / 420
57
bleven delt i flere1). Avditorium superius var det fineste, hvor ikke
blot Kansleren2), men ogsaa Kongen selv havde en Loge, som ingen
anden maatte betræde3). I dette Avditorium læste samtlige Professorer
i de højere Fakulteter, medens en Del af de filosofiske Forelæsninger
holdtes in auditorio inferiori, i det de yngre Professorer maatte tage til
Takke med dette, naar det øvre Avditorium var optaget
i).
Efter Branden
i 1728 indrettedes igjen en Flerhed af Avditorier i den ny opførte Byg
ning, det saakaldte Avditorium, som findes afbildet i Thura: Hafnia
hodierna og i Pontoppidans danske Atlas, hvortil senere kom endnu et i
Kommunitetsbygningen5).
Det mærkeligste ved samtlige disse ældre og yngre Avditorier var,
at intet af dem var indrettet til at opvarmes. Dette var ikke blot Tilfældet
i 1761, efter hvad der tidligere er omtalt angaaende Forhandlingerne
mellem Professorerne og Prokansleren; men det samme var endnu Til
fældet i 1788. Det hedder nemlig udtrykkelig i Kommissionens Betænk
ning, at da der paa Akademiets øverste og nederste auditorio ej kan
læses uden om Sommeren, saa maatte det herefter være enhver Professor
tilladt i fornødent Fald om Vinteren at holde sine offentlige Forelæsninger
hjemme. Betænkningen synes at betragte dette som en Kjendsgjerning,
ved hvilken der ikke var noget at gjøre, og for saa vidt det fra Aaret
1790 berettes, at Professorerne selv plejede at betale Lys og Brænde
ved Forelæsningerne6), maa vi i hvert Fald anse det for tvivlsomt, om der
derved er tænkt paa Forelæsningerne i Universitetets Avditorier, om hvilke
det snarere turde gjælde, at de ikke ere bievne opvarmede, inden de
brændte i 1807. Den anførte Regel, at Professorerne selv betalte Ild og
Lys ved Forelæsningerne, vedvarede i øvrigt endnu efter Aar 18247),
men er i hvert Fald bortfalden efter den ny Bygnings Opførelse.
For at raade Bod paa Manglen af Avditorier, der navnlig gjorde
sig gjældende efter 1796, da de aktuelle Professorers Antal forøgedes,
medens Benyttelsen af Residenserne dertil aftog8), foreslog Patronen i Aaret
1802, at Avditorierne paa Borks, Elers’s og Valkendorfs Kollegier maatte
Engelstoft og Verlauff S. 27. A. C. 21. Avg. 1675: Sluttet, at bibliotkeca Hopp-
nenana maa flyttes til auditorium Finch, ved vor Frue Kirke. 29. Juli 1676: Paa
Dr. Matth. Jacobæi som bibliothecar. Hoppneriani Vegne blev proponeret, at auditor.
rinch. maatte transfereres oven over bibliothecam Hoppnerianam, og Stolene bort
tages, hvilket de tilstedeværende Professorer ikke syntes at kunne ske mod funda-
tionis expressam litteram, men det herefter som tilforn at blive et Avditorium for
de Professorer, som ville bruge det. — >) Rørdam III. S. 136—37. — 2) Ovfr. 1.
S. 138.
3) A. C. 23. Novbr. 1678: Rektor refererede, at den Dag, Kongen
rejste, havde Sekretær Schøller berettet ham, at det var Hs. Maj.s Vilje og
Befaling, at ingen uden Hs. Maj. selv og det kgl. Hus maatte oplades paa Kongens
Stol in auditorio superiori, og for at evitere al Molestering og Anmodning derom
kunde svares, at man ikke havde Nøglen dertil. — 4) Wolf: Encom. regni Daniæ
S. 348. Rørdam III. S. 137. A. C. 8. Marts 1654; 11. Maj 1709: Bevilget Biskop
Thestrups Søn, Math. Thestrup, denne Gang at disputere in auditorio primo in
feriori, dog at dette kan ikke tages til nogen Følge, saasom samme cathedra agtes
at være professoriun cathedra. Fdts. 1732 § 12 : som og nogle kunde læse paa
det øverste auditorio, andre paa de nederste. — 5) Engelstoft og Verlauff S. 57
Note s. — 6) N. M. Petersen V. 2. S. 273. — 7) Selmer: Aarbog 1839 S. 85. —
s) Engelstoft og Verlauff S. 69 Note a.
8