82 / 420
63
mærkede. Her skal kun tilføjes, at Sjællands Biskop i Følge Rskr.
5. Decbr. 1693, 7. Marts og 14. Juli 1738, jfr. Fdts. 1732 § 15 og Rskr.
1732 § 7, nød sine Indtægter som Professor uden at være forpligtet til
at gjøre Tjeneste som saadan1). Den samme Begunstigelse vistes efter
Omstændighederne andre Professorer, i det de, selv uden for Tilfælde af
Forfald, bleve dispenserede fra deres Lærergjerning eller udnævnte til
professores honorarii. Det første Exempel herpaa, som vi have fundet,
frembyder Th. Bartholin. Den 13. Febr. 16612) faar han nemlig Brev
paa at være Kongens professor konorarius og dog beholde a lt, hvis han
ved Akademiet for sin Profession hidindtil nydt og haft haver eller her
efter ratione senii nyde kunde, for at han paa den Maade kunde fuldføre
adskillige nyttige opera in re medica og antiquitatibus. Deslige profes
sores honorarii vare oprindelig forskjellige fra professores emeriti eller
saadanne, der paa Grund af Alder og Svaghed ikke længere kunde for
rette deres Embeder. Dette erkjendes endnu i Udkastet 1691, som be
stemmer: Ellers (uden for Ferierne) maa ingen af professoribus uden
lovligt Forfald forsømme deres Lektier uden Vores Superintendent over
Sjællands Stift paa de Tider, naar han udrejser udi Visitats at besøge
Kirker, Skoler og Hospitaler, saa vel som de emeriti professores, som Vi
selv ville derfra dispensere, naar de have tjent henved 30 Aar udi Univer
sitetet eller ere saa svage, at de ikke kunne forrette deres Embede, og om
Vi selv give nogenden T ittel af honorario, som ved nogle berømmelige
Skrifter den Naade af Os kan havefortjent. Imidlertid gaves dog snart
Titlen honorarius til emeriti.
Exempel derpaa findes allerede i Kgbrev
30. Oktbr. 1669 , hvorved Kr. Ostenfeldt udnævnes til prof. honorarius.
I Følge den derefter udviklede Brug blev denne Begunstigelse regelmæssig
Universitetets Senior til Del, og Fundatsen af 1732 § 91 bestemte derfor
ogsaa, at den ældste Professor, som var senior universitatis, skulde være
Professor honorarius og fritages ligesaa vel herefter som hidindtil. Fdts.
7. Maj 1788 Kap. I § 16 hjemledeham fremdeles en fortrinlig Adgang
til Fritagelse for Forelæsninger, som imidlertid L. 25. Marts 1871 § 4
har berøvet ham.
Midlertidige Fritagelser for Forelæsninger meddeles i Nutiden af
Ministeriet3), medens de tidligere meddeltes af Kongen4).
§ 8-
II. O v e r t a l l i g e L æ r e r e .
En Ansættelse af Lærere ud over det normerede Antal kan
finde sin naturlige Begrundelse i en Flerhed af Hensyn.
Som
et saadant Hensyn kan nævnes .Ønsket om at erhverve en for
x) Jfr. Engelstoft: Efterretn. 1823 S. 46 ff.; Nyerup: Annaler S. 287 Note. —
2)Sj. Tegn. — 3) Goos: Aarbog 1875—76 S. 94—95; jfr. Selmer: Aarbog 1839
S. 81. — 4) Novellerne Art. 12. A. C. 17. Juli 1624: Dr. Bartholin, impetrata
venia a regia majestate, significavit dom. professorib., se ingredi iter ad thermas.
4. Juli 1691: Rektor Prof. Masius har faaet kgl. Bevilling til at drage til de
vanne Bade.