86 / 420
67
1)
P r o f e s s o r e r . Denne Benævnelse paa overtallige Lærere fore
kommer hovedsagelig kun i Tiden for 1788, og da kunde der skjelnes imellem :
a) P r o f e s s o r e s o r d i n a r i i , jfr. ovfr. I. S. 199, 201; II. S. 20 og
Kaldsbrev 27. Oktbr. 1674 for Kaspar Bartholin Thomæsen som Prof. ana-
tomiæ ordinarius. Da disse ordinarii vare ansatte i ikke funderede Pladser,
nod de ikke normerede Professorers Lønning, og med Undtagelse af secundus
prof. juris havde de heller ikke Adgang til Konsistorium, med mindre det
modsatte særlig var bestemt. Deres Forhold til Fakulteterne var et
Tvistens Æmne lige indtil 1788 *)•
b) P r o f e s s o r e s e x t r a o r d i n a r i i .
For saa vidt de vare løn
nede, som Dybvad, Slangerup, Pauli, Masius, Dons, Riisbrigb m. fl.,
vare de utvivlsomt forpligtede til at læse og disputere, men ordentligvis
ikke berettigede til at examinere eller til i øvrigt at deltage i Fakul
tetets Arbejder, med mindre en særlig Bestemmelse eller Praxis i enkelte
Retninger hjemlede det modsatte •> Selv om vedkommende var ulønnet,
kunde han dernæst have paataget sig særlige Forpligtelser i Folge sin
egen gode Vilje. Saaledes beskikkedes under 9. Jan. 1756 Prof. Sevel
til Prof. extraord. med Paalæg om efter eget Tilbud at gaa det juridiske
Fakultet til Haande, hvorefter han under 22. Jan 1757 med Patronens
Samtykke antoges til Vikar for Kofod Ancher og under 2. Septbr. 1767
beskikkedes til som membrum facult. jurid. at tage Del i alle Fakultetet
vedkommende Forretninger.
En almindelig Regel var det dernæst,
at proff. extraord. i mødende Tilfælde maatte komme de ordinære til
Hjælp, f. Ex. ved Udførelsen af Censorhvervet eller Examiners Afhol
delse3); men i øvrigt var Betegnelsen prof. extraordinarius ligesom prof.
honorarius4) kun en Tittel, der navnlig begyndte at blive søgt, da
den i Følge Fdg. 14. Oktbr. 1746 medførte en vis politisk Rang, der
ikke tidligere havde tilkommet extraordinære Professorer, med mindre
Kaldsbrevet særlig skjænkede den5). I Særdeleshed indeholder Kopibogen
talrige Ansøgninger fra gejstlige om Udnævnelse til proff. theol.6);
men Konsistoriums Erklæringer vise, at det ikke holdt af den Slags
Ansøgninger. Da saaledes en Tysker, C. A. Thielo, den 26. Jan. 1757
T- f
f '
201.
2) Bevill. 21. Decbr. 1716 for prof. ord. eloqu. Søren
intrup til herefter tillige som prof. theol. extraord. og assessor in facult. theol. at læse,
disputere og examinere til Attestats samt udføre alle andre fac. theol. vedkommende Ar
bejder lige med proff. theol. ordin. (Sj. Reg.). —
3>
Jfr. Kaldsbreve 14. Juli 1738 for tredje
ilotprædikant E. Pontoppulan og 25. Juli s. A. for første Stiftspræst ved Yallø og tredje
, ° T ræ(41kant J°h- Avg. Sejdlitz som proff. theol. extraord. Kgbrev 31. Marts
1/35, hvorved Regensprovst P. Holm beskikkes til prof. theol. et phil. extraord.,
dog uden i sin lid at ascendere til ord. og uden videre Løn end den, han nyder
som Rispens Vikar efter eget Tilbud; Kgbreve 19. Septbr. 1738 til alle de tre nævnte
om at hjælpe proff. theol med Censureringen; Kghrev 23. Juli 1742, at prof. theol.
iroi9,0!
B ° lm skal deltage i at examinere til Attestats. — 4) Kgbrev 21. Pebr.
Fx!
® r‘ J ° sva Svartz beskikkes til tysk Hofprædikant med Tittel af
pror. theol. honorarius; 22. Apr. 1702, hvorved samme Tittel gives Dr. B. Botsach
med Ret til at bivaane det teol. Fak.s Møder og have Sæde i Konsistorium. —
, i, Kaldsbrev 12. Decbr. 1682 for Mag. Hans Vandal som prof. theol. extraord.
med Ret til at ascendere og Rang med assessores in collegio consistoriali fra Bre
vets Datum. Kgbrev 4. Decbr. 1706, hvorved Henrik Diirkop udnævnes til prof.
cateclieseos med Rang som assessor in consist. — 6) Se f. Ex. Ansøgninger fra
i rovst Steenbucli og Sognepræst P. Hansen i Kopi B. 1775—8 Nr. 767 og 800