91 / 420
I senere Tider træffe vi derimod kun enkelte Exempler paa Deklamation til
Kongernes Pris. Saaledes koldtes i Aaret 1684 den første oratio panegynca
naa Kongens Fødselsdag af den senere Storkansler Reventlovs Son ).
Af de ovenanførte Exempler vil ses, at man under den ældste
Fundatses Herredømme strængt fastholdt Inskriptions-Betingelsen. At
Personen i alle Tilfælde var gradueret, kan vel ikke ses; men en Ret
til at optræde havde han dog kun, for saa vidt han var eller i alt ha c
stod i Færd med at blive det. Den 23. Pebr. 1639 berettes saaledes at
Petrus Thrane vilde holde et collegium mathematicum, og en licentiatus
iuri s hvis Navn ikke angives, et collegium ethicum; men den første
svaredes, at ingen maatte holde collegia, uden han var promotus magister
eller angav sit Navn at ville promovere. Ligeledes kan mærkes, at der den
22. Mai 1652 bevilgedes J. Rosing jus cathedræ udi Hofmesters Boder ;
derimod maatte han ikke præsidere in majoribus auditoms, før han ve
Examen og Graden approberedes dertil, eftersom sligt var usædvanlig .
Da Peder Resen begjærede at læse in auditorio diebus extraordina-
riis, blev det heller ikke indrømmet ham, inden han fremviste sin
bulla doctoralis fra Padua3), hvilken han har glemt at faa tilbage, da
den endnu gjemmes i Konsistoriums Arkiv. Paa den anden Side be
kræfter imidlertid denne Kjendsgjerning Sætningen om, at Grader,
erhvervede ved fremmede Universiteter, gave licentia docendi ved vort
Universitet i hele det 17. Aarhundrede3). Herimod taler heller^ ikke
Udkastet af 1691, som bestemmer: Dersom og nogen, som ikke er Lio-
fessor, vil holde collegium, da maa det vel ske af graduerede Personer,
men med rectoris og professornm Samtykke paa de Tider, at professores
ikke forhindres udi deres collegiis og Forretninger.
Den Rangstrid, der i Aaret 1655 rejstes mellem Doktorer og Pro
fessorer, fandt sin Afgjørelse ved Kgbrev 29. Jan. 1656 hvilket efter
Kanslerens Erklæring ogsaa skulde komme de i andre Embeder overgaaede
Professorer, saa som Vitus Bering, Erik Olsen og Lavrits Bording, i
o’ode4). Efter Fundatsen 1732 Art. 47 havde Magistre Frihed til at holde col
legia philosophica samt theologica, naar de eragtedes bekvemme dertil a
det teolog. Fakultet. Da en Magister Lundhof under 16. Febr. 1743 be
gjærede at ansættes som magister legens her ved Akademiet over alle
tretten Videnskaber i Filosofien, ligesom brugeligt var ved andre berøm
melige Akademier, svarede derfor Konsistorium, at han ikke be lø
vede nogen Tilladelse til at holde collegia, da han havde en fundats
mæssig Ret dertil; men til Understøttelse vilde de ikke anbefale liam,
da hans hele literære Virksomhed havde bestaaet i en slet Oversættelse
af Langes Grammatik paa Dansk5). Doctores medicinæ vare dernæst i
Program, paa Univ.s Bibliotek. — 2) A. C.
15.
Decbr.
1655.
— )
S. 20—21. — 4) Engelstoft: Annaler 18 10 I. S 19 8 -99 . A. C 15. Decbr 1655,
7 Febr. 1656: Doctores aulici bleve opkaldte at liøre Kongens Biev. Di.
og Dr. Svabius mødte. - 5) N. M. Petersen Litt. Hist. IV. S. 164—bo.