97 / 420
78
disse maa fremhæves Forøgelsen af Medlemmernes Antal. Den liar til
en vis Grad fundet Sted i samtlige Fakulteter, men navnlig i det læge
videnskabelige, der er voxet fra 2 til 10, og ikke mindre i det rets- og
statsvidenskabelige, der er voxet fra 1 til 7 å 8 Medlemmer. Til denne
blotte Forøgelse af Tallet kommer endnu den væsentlige Omstændighed,
at den største Del af de ny Medlemmer ikke ere consistoriales. Fundats
7. Maj 1788 anviste i saa Henseende Vejen, ad hvilken Hesol. af 1817 og
Bkgj. af 1850, jfr. med Regiem. af 1836 og 1844, ere gaaede videre. I Følge
Bkgj. 1-8. Septbr. 1850 § 6 behøve navnlig heller ikke Dekanerne læn
gere at være Medlemmer af Konsistorium, hvilket de indtil den Tid^ vare.
Til disse formelle Forandringer slutter sig endelig den reale Kjends-
gjerning, at i Tidens Løb Fakulteternes akademiske Funktioner ere til
tagne i høj Grad, navnlig som Følge af Examensvæsenets Udvikling, og
i Kraft af samtlige de foranførte Omstændigheder er Fakulteternes Stilling
i Nutiden bleven ikke lidet friere og selvstændigere end tidligere. Vel ere
de fremdeles undergivne et Tilsyn fra Konsistorium som det samlede
Universitets øverste korporative Forvaltningsorgan, der f. Ex. kan monere
deres Medlemmer saa vel som Fakulteterne selv, naar det finder deres
Adfærd urigtig eller usømmelig1), samt eventuelt gjøre Indstilling i den
Anledning. Men ved Siden deraf have dog Fakulteterne ogsaa i forvalt
ningsretlig Henseende deres eget, afgrænsede Virksomhedsomraade, saaledes
at man i Nutiden maa gjøre en betydningsfuld Adskillelse, der tidligere
ikke spillede saa stor en Rolle, mellem Universitetssager, som sortere
under Konsistorium og Lærerforsamlingen, og Fakultetssager, som alene
vedrøre Fakultetet. I de sidste beslutter dette paa egen Haand eller korre
sponderer i fornødent Fald umiddelbart med de overordnede Myndigheder.
Er Talen derimod om den første Art Anliggender, vil vel de enkelte Fakul
teters Erklæring blive indhentet, for saa vidt Sagen vedrører dem, men
Konsistorium og eventuelt Lærerforsamlingen ville dog have at føre For
handlingerne paa det samlede Universitets Vegne. Grænsen mellem begge
de anførte Slags Anliggender er imidlertid ikke positiv bestemt og lader
sig i Følge Forholdets Natur næppe heller ordne ved almindelige Regler;
men den maa hovedsagelig bestemmes ved et Skjøn o\er Sagernes
almindelige Beskaffenhed og over de konkrete Forhold, hvorunder
de komme til at foreligge, samt den paa Grundlag deraf uddannede
Praxis, hvorom vi i det hele taget nøjes med at henvise til de trykte
Meddelelser. Exempelvis skal blot fremhæves, at medens Ansættelsen
af normerede Lærere ordentligvis er et Fakultetsanliggende, vil Ansæt
telsen af extraordinære Docenter ordentligvis være det modsatte. Over
Dispensation fra Betingelserne for de akademiske Graders Erhvervelse
indhentes i Reglen Konsistoriums Betænkning2), medens kun Fakulteternes
Erklæring æskes over Dispensationer fra Examensbetingelser3). I Hen*) Jfr. Aktstykker i Sagen om Cand. pliil. Taubers Doktordisputats S. 95—96.
— 2) Goos: Aarbog 18 7 1—73 S. 105—6; 1873—75 S. 72—73; 1875—76 S. 52—53.
— 3) Jfr. Goos: Register til Aarbogen 18 7 1—76 S. 8.
\
\