95 / 420
76
lig Væsenslighed og derpaa grundet Forening mellem f. Ex. Retorik og
Matematik, Grammatik og Astronomi kunde der fornuftigvis ikke være
Taie. At det filosofiske Fakultet i sig indesluttede mange og ganske
forskjellige Videnskaber, blev ogsaa udtrykkelig erkjendt i Prom. 5. Apr.
1777, og den Sætning blev mere og mere sand, jo flere Videnskaber der
indførtes i samme; mere og mere maatte derefter Fakultetet erkjendes
at være dannet paa et hovedsagelig negativt Grundlag, saaledes at deri
indbefattedes alle de Fag, der ikke fandt Plads i noget af de øvrige Fakul
teter. Paa den Maade var Fakultetet blevet et lignende almindeligt
Samfund som det gamle Universitet, og Følgen blev da ogsaa en ny
Udsondring. Indtil 1850 bevaredes det oprindelige Antal af fire Fakul
te te r1), skjønt det medicinske i 1841 var blevet udvidet til et lægeviden
skabeligt, og det juridiske i 1848 til et rets- og statsvidenskabeligt; men
i Henhold til Bkgj. 18. Septbr. 1850 § 1 udtraadte et Indbegreb af
Lærere af det filosofiske og dannede ved Siden deraf et nyt, matematisk
naturvidenskabeligt Fakultet, saaledes at det samlede Antal nu er blevet
5, og Sætningen om et vist videnskabeligt Fællig som Grundlag for
Dannelsen atter, i alt Fald til en vis Grad, kan siges at være gjennemført.
Fakulteterne ere dernæst organiserede Samfund; hvert af dem har
sin Formand, der efter Pariser Universitetets Forbillede kaldes Decanus2),
medens han i Bologna oprindelig hed Prior. Dekanatets retlige Ordning
har fra gammel Tid været forskjellig henholdsvis i de højere og i det
filosofiske Fakultet, og først i Tidernes Løb er Overensstemmelse deri
bleven tilvejebragt, saaledes at Dekanerne overalt vælges aarlig og skifte
samtidig med Rektor3). Deres akademiske Hæderstittel er i Nutiden „am-
plissimi“, medens de i ældre Tid hed „spectabiles“. De med Stillingen
forbundne Sportelindtægter have ogsaa været væsentlig forskjellige fol
det filosofiske og for de øvrige Fakulteters Vedkommende; men nu er
denne Forskj el ligeledes udjævnet
4).
Det samme gjælder om Forretningerne,
i det den filosofiske Dekans tidligere særlige Virksomhed navnlig ved
ex. art. er bortfalden tillige med denne. Dekanerne have nu overhovedet
at varetage de Forretninger, der paahvile Formanden i et Kollegium,
hvorfor de f. Ex. beramme Fakultetssamlingerne, i hvilke alle Medlemmer
ere pligtige til at møde, for saa vidt de ikke have lovligt Forfald5), pro-
ponere Forhandlingsæmner, samle vota og besørge alle løbende Udfær
digelser, ligesom omvendt alle Meddelelser til Fakulteterne adresseres
til d em 6). I øvrigt vil Dekanens Myndighed til en vis Grad variere
efter de enkelte Fakulteters Brug. I nogle, f. Ex. det juridiske, under
skriver han saaledes alene Examensvidnesbyrd, medens f. Ex. i det læge
videnskabelige samtlige Fakultetsmedlemmer underskrive. Dog er det en
fælles Regel i samtlige Fakulteter, at Dekanen underskriver de gradue
redes Diplomer, ligesom han tidligere plejede at kreere dem selv.
J) Jfr. om Forsøg paa ny Dannelser ovfr. I. S. 25 og 109. — 2) Ser. R. D. III.
p. 348. — 3) Ovfr. I. S. 108 og S. 118 ;
Rskr. 18. Juli 18 17§ 9; Skr. 23. Apr.
18 3 1; Bkgj. 18. Septbr. 1850 § 6. — 4)
Jfr. Selmer:Aarbog1839 S. 50—56. —
s) Goos: Aarbog 1875—76. S. 3—4. — 6)
Canc. Prom.14. Maj1774.