![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0098.jpg)
79
seende til Examiners Afholdelse nve derhos Fakulteterne ikke blot en
administierende, men efter Omstændighederne ogsaa en dispenserende
Myndighed, i det de f. Ex. kunne antage Kandidater, der have meldt
sig for silde, tilstede visse Lempelser i Afholdelsesmaaden af Hensyn til
Kandidatens Helbredstilstand o. s. v. Dog er det en Selvfølge, at denne
Dispensationsmyndighed kun kan udøves inden for den ved Love og
Anordninger afstukne Grænse og derfor er uden stor praktisk Betydning.
Hvad Fakulteternes Funktioner som Lærerkollegier angaar, erindres,
at det fra gammel Tid har været deres ejendommelige Hverv at meddele
de akademiske Grader eller i alt Fald at indstille Personer til Erhvervelse
deraf. Om denne Beføjelse, hvoraf nogle endog ville udlede Navnet
facultas sc. promovendi, henvises til det efterfølgende Kapitel om Gra
derne. Den promoverende Virksomhed var vel forbunden med en exami-
neiende, i det den havde en saadan til sin nødvendige Forudsætning,
men en selvstændig Betydning havde den sidstnævnte dog fra først
af ikke.
Den senere Anordning af en Kække forskjellige examina,
navnlig Embedsexamina, har derimod medført, at den i Tidens Løb er
kommen til at spille en egen betydningsfuld Koile. Men herved er dog
at mærke, at dels ikke alle examina ere henlagte under Fakulteterne
som saadanne, dels siden 1788 ved alle Embedsexaminer Personer uden
for Fakulteterne have taget Del i Bedømmelsen. Ligeledes udtale kun i
nogle Fakulteter samtlige Medlemmer Dommen over de til Æsknino- af
Universitetets Prismedailler indsendte Afhandlinger, medens de i andre
bedømmes af enkelte Medlemmer uden de øvriges Deltagelse. Disse Be
dømmelser saa vel som Afholdelse af examina ere følgelig ikke ejen
dommelige for Fakulteterne, hvorimod deres særlige Ret og P ligt frem
deles som i Definitionen fremhævet, er at afsige Dommen over Personers
Egnethed til at opnaa de højeste videnskabelige Udmærkelser.
Vi gaa herefter over til at undersøge Reglerne vedrørende de enkelte
fakulteter i Overensstemmelse med den i Rskr. 28. Septbr. 1695 foreskrevne Rangfølge.
§ 11.
D e t t e o l o g i s k e F a k u l t e t .
Dette Fakultets ældgamle Rang som. det øverste er udtrykkelig
anerkjendt ved det ovennævnte Rskr., og dets Medlemmer nød ogsaa
en lid lang højere Rang end andre Professorer1). Dets Tilværelse fra
niversitetets første Begyndelse godtgjøres ved Promotionerne, som fandt
frted inden for samme2). Om dets Bestand kan ikke siges videre, end
1693 ^ T & n i 1 't^ ei)r' 1693U i roff- theoL 6- KL Nr- 9; F(1§-
om
Titulaturer 25. Apr.
tilfo rn
i f
n
tituleres: Ædle °g velærværdige, og Breve indledes: Vor Naade
P ro ff t h o o f f & w6b r o l 6 ? :TE ro f K tll60L 7 - K1’ ^ L
n ‘
iTlY:
Beviliine 15 Mai
1704
,r’f
f
Marts 17 17 : Bang med Landsdommere.
Dr Maåns «nm
^
-lor roi-
Hans Bartholin til at nyde Bang næst efter
14
rr ^ng næst efter Bisperne i de andre Stifter; jfr. Bevill
l i ' f
717
f u
Reitzer paa Bang næst efter Hans Bartholin. Bevilling
Kristiani
t
nn v i?aUS Bartholhl Paa Rans næst efter Bisperne i Sjælland oS
iviistiama og Vor Konfessionanus. — 2) Verlauff S. 60.