Previous Page  98 / 420 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 98 / 420 Next Page
Page Background

79

seende til Examiners Afholdelse nve derhos Fakulteterne ikke blot en

administierende, men efter Omstændighederne ogsaa en dispenserende

Myndighed, i det de f. Ex. kunne antage Kandidater, der have meldt

sig for silde, tilstede visse Lempelser i Afholdelsesmaaden af Hensyn til

Kandidatens Helbredstilstand o. s. v. Dog er det en Selvfølge, at denne

Dispensationsmyndighed kun kan udøves inden for den ved Love og

Anordninger afstukne Grænse og derfor er uden stor praktisk Betydning.

Hvad Fakulteternes Funktioner som Lærerkollegier angaar, erindres,

at det fra gammel Tid har været deres ejendommelige Hverv at meddele

de akademiske Grader eller i alt Fald at indstille Personer til Erhvervelse

deraf. Om denne Beføjelse, hvoraf nogle endog ville udlede Navnet

facultas sc. promovendi, henvises til det efterfølgende Kapitel om Gra­

derne. Den promoverende Virksomhed var vel forbunden med en exami-

neiende, i det den havde en saadan til sin nødvendige Forudsætning,

men en selvstændig Betydning havde den sidstnævnte dog fra først

af ikke.

Den senere Anordning af en Kække forskjellige examina,

navnlig Embedsexamina, har derimod medført, at den i Tidens Løb er

kommen til at spille en egen betydningsfuld Koile. Men herved er dog

at mærke, at dels ikke alle examina ere henlagte under Fakulteterne

som saadanne, dels siden 1788 ved alle Embedsexaminer Personer uden

for Fakulteterne have taget Del i Bedømmelsen. Ligeledes udtale kun i

nogle Fakulteter samtlige Medlemmer Dommen over de til Æsknino- af

Universitetets Prismedailler indsendte Afhandlinger, medens de i andre

bedømmes af enkelte Medlemmer uden de øvriges Deltagelse. Disse Be­

dømmelser saa vel som Afholdelse af examina ere følgelig ikke ejen­

dommelige for Fakulteterne, hvorimod deres særlige Ret og P ligt frem­

deles som i Definitionen fremhævet, er at afsige Dommen over Personers

Egnethed til at opnaa de højeste videnskabelige Udmærkelser.

Vi gaa herefter over til at undersøge Reglerne vedrørende de enkelte

fakulteter i Overensstemmelse med den i Rskr. 28. Septbr. 1695 foreskrevne Rangfølge.

§ 11.

D e t t e o l o g i s k e F a k u l t e t .

Dette Fakultets ældgamle Rang som. det øverste er udtrykkelig

anerkjendt ved det ovennævnte Rskr., og dets Medlemmer nød ogsaa

en lid lang højere Rang end andre Professorer1). Dets Tilværelse fra

niversitetets første Begyndelse godtgjøres ved Promotionerne, som fandt

frted inden for samme2). Om dets Bestand kan ikke siges videre, end

1693 ^ T & n i 1 't^ ei)r' 1693U i roff- theoL 6- KL Nr- 9; F(1§-

om

Titulaturer 25. Apr.

tilfo rn

i f

n

tituleres: Ædle °g velærværdige, og Breve indledes: Vor Naade

P ro ff t h o o f f & w6b r o l 6 ? :TE ro f K tll60L 7 - K1’ ^ L

n ‘

iTlY:

Beviliine 15 Mai

1704

,r’f

f

Marts 17 17 : Bang med Landsdommere.

Dr Maåns «nm

^

-lor roi-

Hans Bartholin til at nyde Bang næst efter

14

rr ^ng næst efter Bisperne i de andre Stifter; jfr. Bevill

l i ' f

717

f u

Reitzer paa Bang næst efter Hans Bartholin. Bevilling

Kristiani

t

nn v i?aUS Bartholhl Paa Rans næst efter Bisperne i Sjælland oS

iviistiama og Vor Konfessionanus. — 2) Verlauff S. 60.