96 / 420
77
Fakulteterne have dernæst forskjellige særlige Bestillingsmænd, men
dog ikke alle de samme. Nogle have saaledes en særlig Notar, andre ikke;
et har sin egen Pedel, de andre ikke. En nærmere Omtale heraf maa
derfor gjemmes til de enkelte Fakulteter.
Om Fakulteternes Sigiller, som navnlig benyttes til de af Fakul
teterne udfærdigede Vidnesbyrd og Diplomer, samt om deres Forvaring
henvises til det ovfr. I. S. 255 —56 bemærkede.
Som organiseret Samfund udgjør hvert Fakultet en juridisk Person,
der som saadan kan indtræde i private Retsforhold. Allerede under
10. Avg. 1498 kjøbte saaledes det artistiske Fakultet to Gaarde for den
Sum, som Dronningens Livlæge havde skjænket d e t1). Over den Slags
private Erhvervelser disponere Fakulteterne selvfølgelig saa frit, som andre
private Personer. Anderledes stiller Forholdet sig i Henseende til det
videnskabelige Apparat, som maatte være stillet til Fakultetets Disposi
tion2)
Derover øver det en offentligretlig Raadighed, begrænset ved
Øjemedet, i hvilket Overdragelsen er sket, under Tilsyn af Konsistorium
og Statsmyndighederne.
I Henseende til Fakulteternes Funktioner maa fra et historisk Syns
punkt skj eines mellem de politiske og de akademiske. Til de første henhørte
Fakulteternes Virksomhed som konsultative Statsorganer, hvorunder foruden
Censuien, hvorom tidligere er talt, navnlig indbefattedes en responderende
Virksomhed. Den øvedes gjennem Aarhundreder af det teologiske og medi
cinske Fakultet, hvilket sidste endog til en vis Grad fungerede som admini
strativ Myndighed ; mindre betydelig var Juristens Virksomhed i denne Ret
ning, og Filosofferne vides aldrig særlig at være bievne bebyrdede dermed.
I akademisk Henseende virke Fakulteterne dels i Egenskab af
almindelige Forvaltningsorganer, dels særlig i Egenskab af Lærerkollegier,
I førstnævnte Henseende spillede de en stor Rolle i det ældste Fakultets
Tid; i alt Fald gjælder dette for det juridiske Fakultets Vedkommende,
hvilket dets Statutter noksom udvise. Med Universitetets Approbation
og faktisk vel endog uden den traf det selv Bestemmelser om Adgangen
til Fakultetet, Studenternes Forhold, Examiner, Grader osv. Denne selv
stændige Stilling forsvandt imidlertid brat ved Universitetets Fornyelse;
thi i Følge Fundatsen koncentreredes hele Styrelsen i det væsentlige hos
Rektor og Dekanerne, og disse sidstes selvstændige Samvirken med Rektor,
der ligeledes var en Arv fra det ældste Universitets Tid, ophørte derhos
snart som Følge af Konsistoriums Dannelse3). Naar afses fra det teologiske
Fakultets særlige Deltagelse i Kommunitetets Styrelse, øvede hovedsagelig
kun det filosofiske I akultet en selvstændig Forvaltningsvirksomhed i Hen
seende til Godset, som laa i Fællig mellem dets Medlemmer. I Tidernes Løb
er imidlertid samtlige Fakulteters Betydning i administrativ Henseende
voxet, og hertil have forskjellige Grunde medvirket. Som den første blandt
15 MaiRl07fiiami KWT S, Kir! er °8' K]ostre Tillæg S. 12 6 -2 7 . - ») Jfr. Rskr.
Fakultet — “) (Wil' *i g j g g aværenc^e Fødselsstiftelse skjænkedes det medicinske