![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0102.jpg)
83
Resens Tid, da han og hans successores uden Hensyn til Embedsalderen
forrettede promotiones solennesx) , og denne Ordning stadfæstedes, da
Biskop Bornemann og efterfølgende Bisper ved Kgbrev 5. Decbr. 1693
bleve gjorte til decani honorarii, i hvis Forfald dog en anden Professor
skulde varetage Forretningerne2). Heri skete imidlertid atter Forandring
ved Rskr. 10. Oktbr. 1738, hvorefter Dekanatet i det teologiske Fakultet
skulde gaa paa Omgang mellem de tre professores theol. ordinarios, og
denne Eegel er fremdeles gjældende, blot at det nu cirkulerer mellem de
5 i Stedet for mellem 3. Om de Pligter, der ere forbundne med Deka
natet, er intet særligt at bemærke. Dekanens Indtægter have bestaaet i
en vis Andel i Gebyrerne ved examina og Promotioner, og endnu nyder
han Andel i Gebyrerne ved de sidste og for testimonia publica3).
En notarius facultatis indførtes først ved Fdg. 1. Avg. 1707 § 1 4)
og bestemtes endnu ved Fdts. 7. Maj 1788 Kap. IV § 7 ligesom hidtil
at skulle være præpositus communitatis; men senere er en anden Ordning
truffen ved kgl. Eesol. 15. Septbr. 1829.
I tidligere Tid har det teologiske Fakultet ogsaa haft en egen
Arkivar, der dog hovedsagelig tillige var Arkivar ved Kommunitetet5).
I Henseende til Fakultetets Virksomhed mærkes først den ikke
akademiske at hjælpe og raade Regeringen i religiøse Anliggender.
Saaledes fik det undertiden Paalæg om at gjøre Udkast til, bearbejde
eller give Betænkning over kirkelige Anordninger6), ny Bibeludgaver7),
Indførelse af Alter-, Salme- og Bønnebøger8) m. fl. samt at deltage i
Overvejelsen og Ordningen af saadanne Foranstaltninger, der tillige havde
en kirkelig Side, f. Ex. Indførelsen af den ny Stil i Almanakken9) og
Fattigvæsenets Ordning10). I Særdeleshed havde dog Fakultetet den Opgave
’ ) Kirkeli. Saml. VIII. S. 9. — 2) Kirkeli. Saml. anf. St. S. 7. — 3) Cragii Additam.
III. S. 130 ; Nyerup S. 72—73; Fdts. 1788 Kap. IV. § 8; Selmer: Aarbog 1839 S.
5 1—52, 55. — 4) Jfr. Kgbrev 21. Marts 1732, at M. Vøldike skal være prof. tlieol.
sec., dog indtil videre vedblive at være notarius. — 5) Selmer: Aarbog 1844 S. 60. —
6) Kgbrev 3. Oktbr. 1629 til Dr. H. Resen og proff. tlieol. om Bededage; 31. Jan.
16 31 til Bispen og nienige theologi om Hofart; 9. Febr. 16 31 til Bispen og tkeologi
om den norske Ordinans; 2 Kgbreve 5. Marts 16 31 til H. Resen, tkeologi og con-
cionatori aulico om de gejstlige Fdgr. at sammenskrive og om Gejstlighedens
Klædedragt. Kgbrev 9. Maj 1736, at det teol. Fak. skal efterkomme en af Th.
Bartholin, A. Højer og Krist. Bagger til det rettet Anmodning om at give Betænk
ning om Forandringen af Vidners Ed og Formaningstalen til dem. — 7) Kgbrev
19. Juni 1683 til Dr. Hans Bagger og fac. theol. om Bibelens Revision, om Mod
tagelse og Aflevering af 10 Rdlr. af hver Kirke i Danmark og Norge m. m. Rskr.
20. Marts 1739. —
b)
Rskr. 12. Avg. 170 1 om Indførelsen i Kirkerne af en Bønne
bog, forfattet af Ole Gerdrum, Præst i Bergens Stift. 2. Juli 1725 til Bisk. Vorm,
Konfr. Lintrup, fac. theol., Hofprædikanterne, samtlige Præster og Provst Schumann
om Betænkning over Bispers og Provsters Erklæringer om Alterbogen. 3. Septbr.
1736 til E. Pontoppidan om at forfatte en Salmebog og Katekismus, som skal
censureres af Fakultetet og trykkes paa Kongens Bekostning. — 9) Kgbrev 8. Febr.
1698 til Dr. H. Bornemann, P. Jespersen, Vandal, Masius, Hans Bartholin ogBotsach
angaaende Justitsraad Rømers Underretning om gammel og ny Stils Beskaffenhed
at overveje og give Betænkning derom. (Rømer liavde under 10. Marts 1696 faaet
Ordre til at konferere med udenlandske Matematikere angaaende den ny Stils Ind
førelse); 14. Oktbr. 1699 til fac. theol. at overveje de det vedkommende Punkter i et
Forslag fra _de evangeliske Stænder i det romerske Rige til Indførelse af den ny Stil
derom give Betænkning. — 10) Kgbreve 2. Novbr. 1629, 22. Marts 1630, 23. Oktbr.
1633 til Bispen, proff. theol. samt Borgmester og Raad om Fattigvæsenet,