88 / 420
69
og Kgbrev 15 Juli 1666 paalagde ogsaa adjuncti blandt theologi og phi-
losophi, som nu ere eller herefter kommende vorde og in loco e re , at
prædike Latin for Kongen lige med Professorerne1). I 1667 beskikkedes
M. König til quartus theol. Professor, hvorpaa under 8. Pebr. 1668 den
berygtede Oluf Fielchekrone beskikkedes til adjunctus med samme Vil-
kaar som M. König og med Forpligtelse til især at docere historiam
ecclesiasticam og methodum concionandi. Han efterfulgtes under 9. Decbr.
1669 af Kristoffer Hansen-), og endelig adjungeredes endnu i 1687 Jens
Birkerod det teol. F aku ltet3) ; men senere have vi ikke fundet omtalt Ad
junkter inden for dette. I det filosofiske fakultet beskikkedes L. Holbeig
under 29. Jan. 1714 til adjunctus philos. professor, og under 11. Jan. 1715
Th. Bartholin til det samme. Under 26. Septbr. 1754 fik studiosus Hans
von Aphelen Kaldsbrev til som adjunctus fac. philos. at docere linguam
Gallicam et Teutonicam, dog uden at have videre med Universitetet eller
Konsistorium at bestille. Under 13. Jan. 1747 fik G. Ziegenbalg Kalds
brev som adjunctus mathematicus til at hjælpe og eventuelt sukcedere
Prof. Ramus, og ved Resol. 10. Marts 1802 udnævntes endelig Mag. L.
Engelstoft til Adjunkt i Historie og Geografi. I det juridiske Fakultet
indførtes Adjunkterne første Gang i Aaret 1790, i det Fakultetets Notaiius
i Følge Prom. 11. Decbr. s. A. skulde holde Forelæsninger med Tittel af
adjunctus, hvilken Stilling beklædtes først af Hurtigkarl4) , derefter af
Bentzon5), Krogh og Bornemann6). I det medicinske Fakultet beskikkedes
ved Rskr. 7. Novbr. 1800 tre Adjunkter, af hvilke Mag. H. C. ørsted var den ene.
Senere, under 13. Avg. 1814, beskikkedes O. L. Bang til Adjunkt samme Steds.
En Sammenstilling af de anførte Bestemmelser, f. Ex. angaaende Kønig
og von Aphelen, viser noksom, at der ikke gjaldt almindelige Reglei
om Adjunkterne, men at deres Retsforhold hovedsagelig ieguleiedes ved
hvert enkelt Kaldsbrev. Hvor lidt saadanne Regler fandtes, godtgjøies
bedst ved, at Patronen først ved kgl. Resol. 4. Oktbr. 1800 bemyndigedes
til at indhente det juridiske Fakultets Betænkning om Adjunkternes
Forhold til Professorerne og Deltagelse i deres Embedsgjerning, hvor
efter han ved Skr. 27. Jan. 18017) udbad sig Konsistoriums Betænkning
angaaende en ensartet Ordning af deres Forhold, da det vai væsentlig
forskjelligt i de forskjellige Fakulteter. I Almindelighed kan man vist
kun sige, at deres Opgave var at læse og disputere samt fungeie som
Hjælpelærere, der indtraadte i de normerede Læreres Forfald ); men i
øvrigt havde de ikke noget med Fakulteterne at bestille, undtagen foi saa
vidt som de tillige fungerede som Notarer9).
o Jfr. ovfr. S. 96. — 2) Uncler s. D. fik han Yentebrev paa Præbende Greve
og portio Skamstrup, som Mag. Thomas, leetor theol. i Roskilde,
rods Dagh. S. 244. — 4) Rskr. 27. Maj 1791. - 5) Baden: Journ;al 179*i b. bd. -
6) Rskr. 13. Septbr. 1799, Prom. 4. Oktbr. 1800, Seltner: Aarbog 1844 S 28
7) Kopi B. Konsist. Svar-Skr. 7. Marts s. A. - 8)Jfr- Kgbrev 9. Decbr 16b9,
Bevill. 10. Apr. 1688 for adj. theol. Jens Birkerod til paa ordinär, theol. Vegne,
naar nogen af dem begjærer det, at forrette functiones theologicas, Censiu ,
’
Examiner, dog uden Løn, saa længe han ej er in facultate theol. virkelig
?
han skal have Rang med assessores in coll. consist, — ; Ivane. I rom. 4. Ov .
g