87 / 420
ansegte om at udnævnes til prof. musices, undlod det ikke i sin Be
tænkning over Ansøgningen at fremhæve det ønskelige i, at titulus pro
fessoris agtedes saa hæderlig, at den ej gaves til andre end særdeles
værdige og i deres Slags uerstattelige Folk.
c)
P r o f e s s o r e s d e s i g n a t i . Disse havde som saadanne en Ad
gang til ved Vakance at indtræde i en normeret Plads, der ikke altid tilkom
professores extraordinariix). Paa den anden Side nød professores designati
ikke samme Bang som extraordinarii; men i øvrigt vare før Vakancens
Indtræden begge i det væsentlige ens stillede.
Derfor var en prof.
design,, for saa vidt han var ulønnet, i Almindelighed kun berettiget,
men ikke forpligtet til at holde Forelæsninger2) og nød heller ikke i
øvrigt en aktuel Professors Retsstilling, med mindre Kaldsbrevet, som
f. Ex. H. E. Brochmands af 12. Apr. 1660, strax hjemlede .vedkommende
Adgang og Sæde inden og uden Konsistorium saa og al anden Rettighed
som ordinær Professor. I Særdeleshed var en Professor designatus ube
rettiget til at tage Del i Examinationen uden i Følge Overenskomst
med de aktuelle Professorer, hvilket baade Obelitz’s og Nørregaards
Exempel godtgjør3).
Kun ved Afgivelsen af visse responsa plejede
det medicinske Fakultet at indhente de designeredes vota, og denne
Praxis bekræftedes senere ved Rskr. 3. Maj 1783, jfr. Rskr. 24. Maj 1782.
De foranførte professores designati forsvandt ved Fdts. 1788, og,
som tidligere paavist, kunde man i den derefter følgende Tid indtil
1836 ikke strængt fastholde Forskjellen mellem normerede og overtallige
Professorer.
Den praktisk betydningsfulde Adskillelse i den nævnte
Periode var derimod den mellem proff. ordin. og extraord. Blandt de sidste
fandtes vel navnlig i den første Tid saadanne, der stode i samme løse
Forhold til Universitetet som de ældre proff. extraord.4); men regel
mæssig vedblev dette dog ikke at være Tilfældet; tvært imod var For
holdet senere det, at proff. ordin. vel indtoge en fortrinligere Retsstilling,
i det de indtil 1850. ordentligvis alene vare Medlemmer af Konsistorium
og havde Adgang til Dekanater, ligesom de ogsaa stode højere i Henseende
til Rang og Lønning; men i øvrigt vare samtlige Professorer retlig lige stillede.
2)
A d j u n k t e r , som dog undertiden ogsaa bære Titlen professores
adjuncti.
Den første Omtale af dem have vi fundet i et Kgbrev
18. Maj 1666, som bestemte, at M. Kønig skulde være adjunctus theolo-
giæ paa Universitetet og strax tiltræde Bestillingen docendo, disputando
og andre negotiis academicis samt nyde votum og sessionem blandt
Professorerne, indtil han kunde betræde ordinarii professoris theol. Plads,
x) Ovfr. II. S. 20. Kaldsbrev 6. Apr. 1736 for J. P. AncÉersen som prof.
pbil. og assessor in consistorio, dog uden Exspektance paa Løn eller paa nogen
anden Profession; 12. Apr. 1737 beskikkes ban til prof. eloqu. i Th. Bartliolins
Sted. — 2) Kaldsbrev 1 1 . Ju li 1693 for Præsten ved Petri Kirke Dr. B. Botsach
til at være design, prof. theol. ved Universitetet og ascendere efter Ilans Bartholin
og Ilans Steenbuch: „og maa han i det sædvanlige Avditorium, naar han vil (und
tagen paa de Tider, proff. ordin. læse) læse og disputere in fac. theol. og forrette
andre functiones theol. uden for Konsist., dog uden Løn, forinden han er ascenderet.
— 3) Jfr. neden for om det jurid. Fak. — 4) Baden: Journal III. S. 189—90,
68