73 / 420
54
Skr. 11. Juni 1852 10 Jan. og 1. Juli, hvorefter den skal være udgivet
henholdsvis 20. Jan. og 20. Juli.
Indtil 1788 optoges i Katalogen kun Professorernes lovbefalede
lectiones publicæ1); men i Følge Fdts. 7. Mai 1788 Kap. I § 16, jfr. § 9,
maatte ogsaa de lovbefalede collegia privata optages deri, og i Følge
PI. 25. Juli 1821 § 2 skulle nu alle Forelæsninger som holdes ved Uni
versitetet, være anmeldte i Lektionskatalogen eller subsidiært anmeldte
for Konsistorium.
Angaaende Katalogens Indretningen i øvrigt mærkes
concl. consist. 11. Marts 18462).
Professorernes fundatsmæssige Virksomhed omfattede oprindelig I. lec
tiones et repetitiones, II. disputationes, III. declamationes.
I. L e c t i o n e s e t r e p e t i t i o n e s .
a)
L e c t i o n e s .
I Universitetets almindelige Statutter skjelnes
mellem dies legibiles og non legibiles, hvilke sidste fandtes anførte i en
egen Universitetskalender. Til dem hørte navnlig Søndage og dobbelte Fest
dage samt de Dage, paa hvilke Messer eller Prædikener holdtes. Da maatte
der ikke læses extraordinært før Middag og aldeles ikke ordinært uden
Fakultetets Tilladelse, som derhos kun burde meddeles, naar en gyldig
Grund forelaa3). I det juridiske Fakultets Statutter fremhæves yderligere
ved Siden af dies legibiles dies ordinarii; men hvilke disse ere, forudsættes
som bekjendt; rimeligvis har det været de samme fire, som nævnes i
Fundatsen, nemlig Mandag, Tirsdag, Torsdag og Løverdag. I Fundatsen
1691 er dog Tallet formindsket til tre; th i den bestemmer: Hver af profes-
soribus skal læse publice én Time hver Dag, Mandag, Tirsdag og Tors
dag. Onsdag, Løverdag og Fredag Eftermiddag læses ikke, at i Stedet
derfor kan holdes disputationes, collegia og consistorium.
Fundatsen 31. Marts 1732 § 10, jfr. § 15, stadfæster denne Praxis
ved ogsaa at indskrænke Læsedagene til de samme 3 Dage, men dog
saaledes, at det, som Professorerne havde læst paa disse tre Dage, skulde
repeteres om Løverdagen, og Rskr. 18. Septbr. 1761 § 4 forudsætter der
for fremdeles det tidligere Antal Læsedage.
Kommissionen, som udar
bejdede Fundatsen af 1788, erkjendte imidlertid, at dette Tal var for
lille, og at Indførelsen af de halvaarlige Kursus ogsaa maatte afføde en
Forandring paa dette Punkt. „Skulle cursus academici behørig til Ende
bringes inden et halvt Aars Tid, damaa Fundatsens 10. Artikel, som
kun bestemmer fire Dage omUgen til de offentlige Forelæsninger, ganske
ophæves og derimod fastsættes, at baade collegia publica og privata, naar
ingen uundgaaelig Hindring møder, bør holdes hele Ugen igjennem.“
Fundats 7. Maj 1788 Kap. I § 10 anordner i Overensstemmelse
hermed kun en Læseferie paa de Dage, da en Solennitet ved Universitetet
indtræffer; men ellers skulle Forelæsninger holdes hele Ugen igjennem,
og ikke nogen Dag forbigaas uden i Sygdomstilfælde eller anden uund
gaaelig lovlig Forhindring.
o Jfr. Fdts. 1732 § 16. Baden: Journal I. S. 26. — 2) Selmer: Aarbog s. A.
S. 40. — 3) Art. 34, jfr. 28, 29.